For en gangs skyld havde jeg set frem til at skulle feste d. 1. maj. Ikke fordi jeg skulle ind Fælledparken og svinge med fanerne, men fordi mine to fætre Glenn og Michel og jeg skulle ind i Parken og se pokalfinalen mellem Brøndby og Esbjerg.
Vi havde varmet lidt op hjemmefra og humøret var ganske OK, til trods for at det småregnede samt at Esbjerg var total underdogs i finalen. De havde med andre ord intet at tabe og alt at vinde og som EfB-fan, så tænker man jo gladeligt tilbage på den famøse 1-6 sejr over Brøndby (og i Brøndby) tilbage i 2004.
Glenn havde igennem arbejdet fået skaffet nogle VIP-billetter som gav adgang til en presse-lounge. Hvad dette så indebar, fandt vi egentlig aldrig ud af. Det var ikke fordi der var specielt mange pressefolk i det område hvor vi befandt os, eller også havde de bare allerede sat sig til rette udenfor. Af kendisser fik vi spottet Kim Vilfort og Allan Nielsen, sidstnævnte heppede desværre på Brøndby til trods for at han er født og opvokset i Esbjerg
Hvorom alting er, så var det en spændende og målrig kamp, men desværre var EfBs to mål ikke helt nok til BiFs tre
Efter kampen skulle Michel tilbage mod Esbjerg. Glenn ville lige vise mig et stamværtshus han kendte til fra hans tid herovre. Efter en øl der gik den mod Amager, dog med en hurtig afstikker til Christiania, som Glenn aldrig havde set (Helle det er din tur næste gang
). Vi var vist nok helt hjemme ved 21-22 tiden og var vist ikke helt smarte at høre på
For midt vedkommende blev det en lang nat… En lang nat som blev tilbragt dels i sengen og dels ude på badeværelset :(… Jeg drikker aldrig mere…
Tags: familie,sport,vennerne
Categories: blog
No Comments »
).
.
).




















Recent Comments