Other posts related to orlov

Tilbage på pinden

on 21. January 2008 23:42:15

Så blev det den første hverdag efter d. 18. januar 2008, som officielt var min sidste fædreorlovsdag.

Mange vil nok sige, at jeg har holdt ferie de sidste tre måneder, men tro mig!… Fædreorlov (i hvert fald i den alder som Sigurd har) er LANGT fra ferie. Uden at overdrive, så har det faktisk været hårdere, end hvis jeg var taget på arbejde. Det er ikke så meget fordi man skal tidlig op, til trods for at man har været vågen flere gange om natten. Det er heller ikke fordi der skal skiftes ble flere gange om dagen eller tørres mad op fra gulvet.

Næh, min største hurdle har været det "tidsskema", som jeg har været tvunget til at køre efter. Sigurds typiske hverdag ser ud som følgende

  • vågner
  • leger lidt og "laver" den første ble
  • får noget at spise
  • leger igen mens der vaskes op
  • sover 30-60 minutter
  • leger lidt igen
  • får frokost
  • leger igen
  • kommer i barnevogn mens der bliver handlet ind
  • falder oftest i søvn mens han stadig er i barnevognen og sover 30-90 minutter

Nu viser uret en 16-17 stykker og både Sigurd og jeg sidder og kigger efter hvornår Karen-Marie kommer rullende ind på parkeringspladsen :) Anyways, Sigurd har det med at være kunne lide opmærksomhed… og gerne meget af slagsen… Så hvis man ikke er i samme rum som ham, når han leger, så får man at høre for det mens ham kommer kravlende. Derfor har der været en deadline der hedder, at jeg SKAL nå i bad mens Sigurd sover de 30-60 minutter. Dette har langt fra været muligt for mig, da der oftest lige er et eller andet som skal laves når nu der er fred og det falder så sammen med de gange hvor Sigurd kun sover 30 minutter :( Endnu værre var det, da han gik over til helt at droppe formiddagsluren :(

Det lyder nok som en latterlig lille bagatel, men hvis man har været i situationen, så tror jeg godt man kan nikke genkendende til ovenstående. Selvfølgelig skal det også tages med et gran salt – det er trods alt ikke katastrofalt, hvis ikke jeg kommer i bad om morgenen og bare oplevelsen, af at se Sigurd vokse op, er det hele værd… og mere til…

Mens jeg har haft fædreorlov, så har Sigurd fået lært følgende:

Vi har altså ikke bare ligget og sovet dagen lang, som hans mor ønsker at tro bare fordi opvasken måske ikke lige blev taget en dag :p

Jeg kan varmt anbefale fædre at tage fædreorlov og personligt synes jeg, at der sker mest i alderen fra 6 måneder og frem. Det er i hvert fald der, at de lidt mere spændende ting sker i udviklingsforløbet. Nu kan jeg af gode grunde ikke sammenligne det med, hvis jeg havde taget orloven tidligere, men skulle jeg vælge om i dag, så havde jeg taget præcis samme periode… og dette er ikke kun fordi jeg var "tvunget" til at tage orloven i den periode, fordi Københavns Kommune har problemer med at holde hvad de lover.

Når vi nu "taler" om Københavns Kommune og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk ikke tilbage på pinden helt endnu. P.g.a. Københavns Kommune ikke har overholdt hvad de har lovet omkring 2 måneders pasningsgaranti, så er jeg nu decideret tvunget til at bruge feriedage på at blive hjemme og passe Sigurd nogle dage om ugen. Karen-Marie har ingen feriedage at bruge, så udover hendes faste fridag (mandag), så må vi håbe på, at hun kan arbejde hjemme de to sidste hverdage i ugen. Det er mildest talt en rigtig lortesituation (pardon my french), vi er kommet i og det er endnu mere sørgeligt, at det koster feriedage, som skulle være brugt på at sætte lejligheden i stand :(

Nåh… Nu ikke flere negative toner i dette indlæg , som egentlig kun skulle have handlet om konceptet "fældreorlov"…

Konklusion: Fædre… tag orlov! Nyd jeres barn/børn… lige pludselig er de voksne og flytter hjemmefra (det har jeg i hvert fald fået fortalt ;) )

To døgn i helvede

on 28. October 2007 23:50:53

Så er første uge som fader på fædreorlov overstået… og det har absolut ikke være nogen nem uge :(

Tirsdag var første dag på orlov og jeg havde selvfølgelig glædet mig til at se masser af film, spille Xbox, surfe på computeren, handle ind og måske endda sove – alt imens Sigurd legede eller sov… NOT!… Nej, seriøst, jeg havde ikke regnet med at det blev nogen dans på roser, men jeg havde dog heller ikke regnet med, at det blev starten på nogle meget slemme dage.

Sjovt nok så begyndte Sigurd nemlig så småt at få dårlig mave (læs: diarré) om tirsdagen. Dette var ikke den bedste start på 12 ugers bleskift af farmand, men sådan er det nu bare. Sigurd kan jo ikke ligefrem selv gøre for det.

Den dårlige mave var ikke blevet bedre om onsdagen – her var Karen-Marie dog hjemme og vi fik besøgt Marianne og Tommy i deres nye lejlighed. I løbet af dagen blev frekvensen af Sigurds bleskift hyppigere og hyppigere og hans numse blev mere og mere rød.

Om torsdagen var jeg atter alene hjemme med ham og vi var nu ude i, at Sigurd skreg (og jeg mener virkelig skreg), når han havde lavet i bleen. Selv om der ikke var særlig meget i bleen, så sveg det så meget på hans mere eller mindre nedslidte numse, at jeg begyndte at bade ham frem for at skifte ham på puslebordet. Sådean var der hele torsdagen og fredagen med.

Om fredagen fik vi talt med vores læge, som ordinerede noget ret skrap creme (med hormon) vi skulle smøre med tre gange om dagen i tre dage. Hele fredagen var stort set lige som torsdagen. Der blev skreget og skreget og badet og badet og det vil ikke undre mig, hvis vi en af de kommende dage får besøg af en fra kommunen som vil høre hvorfor Sigurd har grædt så meget eller end fra Københavns vandforsyning, som undrer sig over den ualmindelig høje stigning i vores vandforbrug.

Med andre ord så var torsdag og fredag virkelig to svære dage. Ikke så meget pga. bleskiftene, men pga. at se så lille et barn være så ulykkelig uden at man kan gøre noget :( Det har absolut ikke været nemt og jeg glæder mig absolut heller ikke til, at Sigurd begynder at få alverdens børnesygdomme :(

Heldigvis havde cremen haft en virkning og allerede om lørdagen begyndte vi at se nogle smil fra Sigurd igen. Ikke mindst da han fik besøg af hans mormor og bedstefar, som også havde været bekymrede for ham.

I dag søndag er der overhovedet ikke nogle problemer med ham mere. Han har stadig en rødlig numse, men den gør ikke ondt mere. Hans humør er også kommet tilbage og han jagter lystigt både Karen-Marie og mig rundt i lejligheden, hvorend vi nu måtte "gemme" os :D

En ting der er værd at huske… Hvis et barn får tynd mave, så sørg for at have en god creme klar.