Other posts related to nuser

Året der gik 2008

on 2. January 2009 22:03:18

Følgende kollage (et såkaldt word-cloud) viser de meste brugte ord (jo større skrift, jo oftere er ordet brugt) fra alle vores blogindlæg for året 2008.  Dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi i løbet af året ikke har oplevet andet, end det der bliver skrevet om her på bloggen. Dog viser kollagen helt præcist det der mest kendetegner året 2008 for Karen-Marie og jeg – nemlig Sigurd.

kamajole.dk

På både godt og ondt har Sigurd"taget" meget af vores tid.

Med "ondt" mener jeg kun, at vi desværre ikke har haft så meget tid/overskud til familie, venner og hygge i form af restaurant-besøg og biografture. Det er ikke helt så nemt mere, at invitere nogle gæster til en 3-retters og så sidde og snakke over nogle gode røde druer til langt ud på nattetimerne, men forhåbentlig bliver det bedre med tiden nu hvor Sigurd begynder at forstå mere og mere af hvad vi siger.

50698

Der hvor vi så er rigtig glade for, at Sigurd "tager" meget af vores tid, er stort set hver gang han åbner munden og siger et eller andet. Selv om det ikke burde komme bag på en, så har det været helt utroligt at se udviklingen hos en sådan lille fyr. Lige fra at det eneste han kunne "sige" var at vræle, til at han i dag kan åbne munden og fyre en lang smørre af uforståelige ord af med et afsluttende grin, hvorpå man kun selv kan bryde ud i latter og bare ønske, at man kunne forstå hvad det egentlig lige var der blev sagt.

173

I sommer kunne vi (endelig) vinke farvel til vores gamle lejlighed på Ved Sønderport. Det var absolut ikke det nemmeste tidspunkt at sælge en lejlighed i, så da der langt om længe var en seriøs køber, så blev Karen-Marie og jeg nødt til at slå til, til trods for at overtagelsetidspunktet nærmeste lå "lige om hjørnet". Lettere desperat blev det til en leje-lejlighed her i Ørestaden, hvor vi nu er faldet rigtig godt til og dagligt kan nyde den fantastiske udsigt over såvel Byparken og områderne mod sydvest, som ind over København. Selvom der stadig bliver holdt øje med boligmarkedet i Ølstykke og Stenløse, så tror jeg nok, at det ligger i kortene, at vi bliver her i lejligheden indtil der atter er faldet ro over boligmarkedet… eller indtil drømmehuset byder sig ;) .

LalandiaSommeren bød også på hele to ture til Lalandia (guds gave til børnefamilier). Desværre så havde Karen-Marie ikke så mange feriedage at gøre brug af, så det kunne kun blive til to forlængede weekender. Ikke desto mindre var det dejligt at komme væk fra dagligdagen og storbyen og bare komme ned til et væld af forlystelser til børn i alle aldre. Står det til mig alene, så vender vi også tilbage til Lalandia allerede i år.

49293

Hvad arbejde angår, så er der for Karen-Maries vedkommende blevet betydelig mere at se til (i hvert fald set ud fra mine øjne ;) ). Den nye kirke i Jyllinge (Hellig Kors Kirke) står færdig og det i sig selv betyder en ekstra gudstjeneste efter tjenesten i Jyllinge Kirke. Derudover er første hold af ca. 30 minikonfimander (børn der går i 3. klasse) også blevet "udklækket". En success som bliver gentaget for de resterende 3. klasser i sognet i løbet af 2009.

For mit eget vedkommende, så har jeg desværre måtte vinke farvel til et projekt, som jeg har smidt rigtig mange timer i. Projektet er blevet erstattet af et større projekt, som der er endnu flere der arbejder på, og som samtidig også har åbnet op for nye muligheder og udfordringer i hverdagen. Ved siden af arbejdet, er det blevet til en hel del freelance arbejde, som har betydet, at jeg har oprettet et firma. Det er en helt fantastisk fornemmelse, at jeg i de sene nattetimer kan sidde og lave præcis det arbejde jeg brænder for og så tilmed blive betalt for det :) .

50551

Julen 2008 blev holdt med min familie her Ørestaden. Søndagen inden jul kom min søster med hendes to piger og lillejuleaften kom mine forældre – først i søndags blev vi alene igen og kunne begynde at "af-jule". Det var nogle dage, hvor der som sædvanligt kom lidt for meget mad og drikke indenbords og der er endda stadig konfekt og juleøl i køleskabet :wink: . Karen-Marie holdt julegudstjeneste juledag, så der var dømt familieudflugt mens anden var i ovnen. Sigurd hører ikke til gruppen af de mest tålmodige børn på jorden, så vi var meget spændte på hvordan han ville tage det. Specielt efter at han kun klarede 5-10 minutter sidst vi var i kirke til en barnedåb. Heldigvis viste han sig fra sin gode side og opførte sig eksemplarisk under hele gudstjenesten. Det var nogle dejlige dage og rigtig rart at være samme med min familie igen, som vi desvære ser alt for sjældent.

Det var stort set højdepunkterne for 2008 for vores vedkommende. Vi ser meget frem til det nye år hvor vi forhåbentlig kommer mere omkring med Sigurd og hvor han kan opføre sig ordentlig under en hél middag og ikke kun under forretten :p .

Godt nytår til alle der læser med fra familien Olsen

50704

Bondegården i Remiseparken

on 7. April 2008 01:02:32

Moderen til et af børnene på Ninjaskolen fortalte forleden om en lille bondegård man kan besøge i nærheden. Dette havde Karen-Marie og jeg besluttet os for at kigge nærmere på i dag.

Der er tale om Bondegården i Remiseparken, som er et meget populært sted at tage hen med børnene. Det var i hvert fald velbesøgt af både forældre med børn, samt børn alene. I området findes der nogle legepladser samt dyr i form af heste, grise, kaniner, høns, geder (med små gedekid) samt én ko :)

Sigurd så for første gang nogle dyr live, som han tidligere kun har talt med i hans bøger. Det var lidt sjovt at høre ham sige "hee-eey", da vi viste ham hesten. Dog var han ikke yderligere interesseret i hesten – måske fordi den bare stod stille og ikke svarede igen.

Inde ved kaninerne var Sigurd mere interesseret i låsen til burene, fremfor selve kaninerne. Karen-Marie og jeg talte om, at vi en af dagene tager Sigurd med ned til en låsesmed og så får et par timer til at gå der :p

Bondegården i RemiseparkenDet var helt klart gedekiddene, som var det helt store hit – både hos Sigurd og alle de andre børn der var tilstede. Nogle af kiddene var mere generte end andre, ligesom nogle af gederne var mere aggresive (mest mod kiddene) end andre.

Alt i alt et meget hyggeligt sted at tage hen. Man kan købe kaffe og te for 2 kr. pr. kop, så der er også lidt for de voksne :)

Ninjaskolen

on 19. March 2008 22:40:34

Da vi for en måneds tid siden sagde ja til, at Sigurd skulle starte i vuggestue, så troede vi virkelig, at der var tale om en vuggestue… i bogstavligste forstand. Vi skænkede det ikke den fjerneste tanke, at det på ingen måde har noget med en vuggestue at gøre!

Godt nok afleverer vi Karen-Marie Sigurd om morgenen og henter ham igen om eftermiddagen, men det er nok også det eneste der kan sammenlignes med en vuggestue.

Den seneste uges tid har jeg gravet lidt i sagerne, dels ved at studere Sigurd og dels ved at søge på nettet og spørge lidt rundt omkring. Jeg er nu 100% sikker i min konklusion og der er faktisk tale om ikke mindre end en decideret ninjaskole.

Jeg er selvfølgelig klar over, at alt dette lyder for utroligt til at være sandt, men fortvivl ikke – jeg er begyndt at samle beviser, som kan ses på følgende side: Sigurds ninjatræning

De første spæde skridt

on 18. March 2008 16:48:21

Så skete det endelig! Det har båret frugt, at vi har sendt Sigurd på ninja-skole (forklaring følger i et andet indlæg senere).

I dag efter at han havde brugt sine ninja-egenskaber til at komme op på hans lege-boks, gjorde han noget helt nyt. Han fik øje på mig (eller chokofanten jeg havde i hånden), kravlede på elegant vis ned fra boksen, vendte 180 grader og tog to-tre skridt fremad inden han kunne gribe fat i min hånd. To-tre skridt uden nogen form for støtte! Jeg skal nok lige hilse og sige, at der var en der blev stolt og straks fik sendt en SMS til Karen-Marie som var på arbejde.

Det er selvfølgelig ikke lykkedes, at få Sigurd til at gøre det igen, men jeg er sikker på, at der bliver øvet noget mere de næste par dage :D

En uge på "børnefabrikken"

on 15. February 2008 23:05:41

Så er den første uge på "børnefabrikken" overstået og indkørslen af Sigurd går efter planerne.

Planen var som følgende:

  • Mandag
    • En times tid fra kl. 9:00 til kl. 10:00, mens både Karen-Marie og jeg var tilstede
  • Tirsdag
    • En times tid fra kl. 9:00 til kl. 10:00, uden hverken Karen-Marie eller jeg tilstede
  • Onsdag
    • Et par timer fra kl. 9:00 til kl. 11:00, uden nogen af os tilstede
  • Torsdag
    • Frem til kl. 12:00 – efter middagsmaden, uden nogen af os tilstede
  • Fredag
    • Frem til efter middagsluren efter middagen, uden nogen af os tilstede

Generelt blev der grædt når Sigurd blev efterladt om morgenen, samt lidt i løbet af tiden og når han så os igen ved afhentningen.

Han er utrolig bevidst om hvad der skal ske om morgenen og til trods for, at jeg sidder lidt med ham på gulvet i vuggestuen, så begynder han at græde så snart jeg giver anledning til at rejse mig – hver gang. Som nævnt så græder han også når han bliver hentet. Selvom han egentlig er glad når jeg lister mig ind af døren, så begynder han at græde så snart han ser mig.

Det har primært været mig der har afleveret og hentet Sigurd og desværre så har jeg i dag også kunnet mærke, at han har klamret sig betydelig mere op af Karen-Marie end mig. Enkelte gang har han ligefrem "flygtet" fra mig. Det gør lidt ondt at se, men forhåbentlig er det blot lige i denne indkørselsperiode og det er trods alt bedre, at det kun er mig der er "bussemanden" og ikke os begge to.

I går sov Sigurd stort lige efter jeg havde hentet ham ved middagstid og et par timer frem. Allerede ved 19-tiden (1-2 timer før normalt) blev han lagt i seng og sov for natten – LÆKKERT! :D Han var virkelig træt efter så lang tid i vuggestuen.

I dag har været lidt anderledes, men det var stadig nemt at putte ham, som dog først var ved 20:30-tiden. Der var ingen gråd, som der så oftest er. Karen-Marie lå blot med ham 5-10 minutter og så var han solgt :)

På mandag er planen det samme, som det var i dag og derefter er det tilbage til det pulserende arbejdsliv for både Karen-Marie og jeg. Det vil sige, at derefter skal Sigurd starte i vuggestuen full-time. Så må tiden vise sig, om der bliver behov for at ringe til forældrene mens de er på arbejde ;)