Selvom det måske godt kan lyde sådan, så har det altså IKKE noget at gøre med, at udryde fattigdom ved hjælp det eksplosive sprængstof C4
MyC4 (My Care For) er noget mikrofinansiering i stil med Kiva.org, som jeg også skrev lidt om for nogle uger siden. Her er der bare tale om mikrolån med renter fremfor blot mikrolån. Det vil sige at man tilbyder personer, at låne x antal euro til en årlig rente på y%. Det mindste beløb man kan låne ud er €10 og den maksimale rente man kan vælge er 50%. Efter man har tilbudt at låne nogle penge ud, så bliver der "afholdt" en hollandsk auktion over budene. Den person der gerne vil låne pengene vælger altså selv hvilke bud han/hun ønsker. Det betyder, at blot fordi man afgiver et bud på €100 til 50% i rente, så er det ikke sikkert at personen vælger det bud – det er faktisk nok temmelig usandsynligt
Umiddelbart ser det ud til, at renterne oftest lander på 10-15%, hvilket vel også er ganske udmærket set i relation til, at et lokalt lån vil ligge med en rente på 100-200%.
Der er tale om et dansk projekt, med støtte fra Danida og først i slutningen af 2006 blev hjemmesiden myc4.com åbnet. I dag findes der 1.289 investorer på siden og det spænder lige fra mikrolån på €10 til større lån på €3.580 (det største jeg er stødt på) – sidstnævnte er endda et lån til "kun" 5%.
Missionen med siden er i alt sin "enkelthed" at bidrage til udrydelsen af ekstrem fattigdom og hungersnød inden år 2015.
Relaterede sider som omhandler dette kan bl.a. ses her:
- Fattigdom @ Wikipedia (dansk)
- Make Poverty History @ Wikipedia (dansk)
- Make Poverty History (dansk)
- EndPoverty 2015 (engelsk)
Hvis du ikke har travlt med at bruge sparepengene på gadgets eller lignende, så prøv at give det en chanc. Man kan faktisk gå hen og blive helt hooked af det
Tags: endpoverty 2015,fattigdom,hungersnød,kiva,make poverty history,mikrofinansiering,myc4,velgørenhed
Categories: blog
1 Comment »





















Recent Comments