Other posts related to kirke

Så blev det enedelig jul igen… eller?

on 24. December 2005 11:16:40

Efter en del gråvejrsdage, kan jeg nu sidde og se ud på et mindre stormvejr. Hvad skete der med den hvide jul vi så ofte havde dengang jeg var barn? Det er absolut ikke et vejr der bringer en i julehumør, men det håber jeg et par julegudstjenester samt noget godt julemad kan råde bod på ;)

Karen-Marie skal holde to julegudstjenester her kl 13:30 og 14:45 i Jylling, derefter går turen hjem til svigerforældrene i Glostrup hvor vi endelig kan slappe lidt af. I hvert fald helt indtil i morgen, hvor Karen-Marie igen skal afsted og holde en gudstjeneste.

I tirsdags var vi inde og se den årlige Crazy Christmas Carbaret i Tivoli. Det er ikke den bedste vi har set, men den var trods alt bedre end sidste år. Folkene bag CCC forstår i hvert fald at underholde folk, en gang i mellem kommer der bare lidt for lange passager af tekst som godt kan falde lidt til jorden.

Crazy Christmas Carbaret: :Y) :Y) :Y) :Y)

Tilbage er der blot at ønske alle en rigtig god jul :party: .

2005-10-09, Indsættelse

on 9. October 2005 19:37:25

20 billeder fra indsættelsen er uploaded.

[cpg_albumrand:36,4]

Indsættelse

on 19:26:17

Så kom tiden til Karen-Marie's indsættelse i Jyllinge Kirke kl. 14.

Kirken var fyldt til bristepunktet og Karen-Marie's nerver sad atter på ydersiden. Det hele viste sig dog at være uden grund. Hun klarede det simpelthen så godt og fik megen ros fra både domprovsten, Jyllinge's to andre præster samt menighedsrådet. Nu er hun igennem alle de ting der kræves for at kunne virke som præst, tilbage er så bare et halvt års hårdt arbejde :p

[cpg_albumrand:36,4]

Ordination

on 3. October 2005 11:28:11

Så skete det! Efter en laaang weekend hvor nerverne har siddet uden på kroppen, så blev Karen-Marie igår ordineret i Roskilde Domkirke.

Hele ordinationen startede kl. 17 og varede knap 1.5 time, hvorefter der var lækre højtbelagte smørrebrød for præsterne, menighedsrådet samt nærmeste familie.

Trods tidspunktet, så var der mødt rigtig mange mennesker op til denne præstevielse. Udover menighedsrådet, andre præster, familie, svigerfamilie og venner så var der, for mig noget overraskende, også en hel del konfirmander blandt menigheden. Karen-Marie underviser jo allerede konfirmander i Jyllinge Kirke og det var en del af disse konfirmander som var mødt op. Det var lidt mærkeligt, men også meget rart, at vide, at disse personer var mødt op udelukkende for at se Karen-Marie. Som en af præsterne fra Jyllinge Kirke også sagde under traktamentet efter ordinationen, så kan det kun tolkes som at Karen-Marie allerede er meget afholdt.

Billeder fra ordinationen kan ses ved at klikke på et af nedenstående billeder.

[cpg_albumrand:35,4]