Other posts related to hjemmeside

Ny server, nyt layout, nyt billedalbum

on 25. September 2008 00:02:18

Så fik jeg langt om længe tid til, at få flyttet den sidste af vores hjemmesider over på den nye server.

Jeg kunne komme med en masse teknisk fis, men det har nok ikke den store interesse, så i stedet for vil jeg blot gøre opmærksom på:

  • Som det kan ses, så bliver der nu brugt et nyt layout. Der kan forekomme fejl/uhensigtsmæssigheder, som jeg endnu ikke er faldet over.
  • Der er installeret noget nyt software til at styre alle billederne. Jeg er langt fra færdig med, at ændre navnene på de forskellige billedmapper, så disse ser måske ikke helt så kønne ud. De små billeder som repræsenterer de forskellige billedmapper, bliver også ændret på et tidspunkt, så de måske er lidt mere sigende for hvad mappen indeholder.

Jeg håber ikke der opstår de store fejl, mens jeg arbejder videre på siderne de kommende dage.

Skulle der være et eller andet, så skriv gerne en kommentar, så jeg bliver gjort opmærksom på det.

Billedkalender

on 8. April 2007 17:20:05

Efter at være blevet lidt irriteret over et manglende overblik på billedalbummet, så har jeg lavet en kalender (der bliver muligvis gjort noget ved designet senere). Den er 100% inspireret af en kalender jeg har set i en Nokia-telefon ;)

I alt sin enkelthed så viser den ét billeder fra hvert billedalbum, hvori der måtte være blevet uploaded eller ændret nogle billeder. Det er derfor nu muligt blot at kigge på denne kalender, for at se om der er kommet nye billeder.

Jeg har i samme omgang også omstruktureret hele "Nuser"-albummet, således at billederne er inddelt i Graviditeten, Fødslen, De første dage og Dagene derefter.

boligsiden

on 19. March 2007 23:44:59

Efter at have fulgt med i arbejdet omkring boliga.dk, så har jeg belsuttet mig for at droppe udviklingen på min egen "udgave" af boligsiden.dk.

Jeg synes det er et stort og flot stykke arbejde boliga.dk har lavet og jeg tager hatten af for at de kæmper videre mod det monopol, som DE synes at have.

Man kan så kun håbe på, at boliga.dk får implementeret, at man kan gemme søgninger, samt at man ikke behøver at indtaste samtlige søgekriterier hver gang man vil ændre én lille faktor (hint ;) ). Jeg vil i hvert fald støtte og hjælpe til med idéer til boliga.dk.

DR's net-tv… eller mangel på samme :(

on 3. March 2007 02:30:32

Med al den omtale der på det seneste har været omkring DR's net-tv, så ville jeg lige prøve at se hvor godt det fungerer. Der har som bekendt været en pæn del kritik over denne licens, dels pga. at det mere virker som en skat der bliver pålagt stort set samtlige personer med en nyere mobiltelefon og dels pga. den manglende kapacitet for i det hele taget at kunne få adgang til at se noget net-tv.

Anyways, jeg går ind på DR's hjemmeside og starter LIVE TV for DR1 op… [-x

DR har virkelig scoret kassen $-) på hele denne seance, så det undrer mig ufattelig meget, at man kl. 1:30 om natten ikke engang kan få en plads blandt de sparsomme 1.500 brugere der er kapacitet til! Der er flere eksempler på, at andre firmaer/organisationer kan levere højkvalitets streaming til adskillelige tusinde af samtidige brugere, så hvorfor kan en gigant som DR ikke også klare det? De får endda penge for det, hvilket andre ikke gør.

DR kunne virkelig lære noget af EUChannels, AmericanFree.TV, PeekVid, ChannelChooser, Joost (tidligere Venice Project – nogen der vil have en invite?) eller et hav af de kanaler man kan finde på YourCanal og wwiTV. Der ér simpelthen ikke rigtig nogen grund til ikke at kunne levere nok kapacitet til den danske befolkning, når man samtidig får penge for det! >:/

Stilhed før stormen

on 6. February 2007 23:10:34

Det er ved at være noget tid siden, at nogen af os har skrevet et dagligdagsindlæg. Der sker egentlig heller ikke det helt store for tiden. Jeg tror vi stille og roligt går og gør klar til at "der rykker en ny ind". Mellem jordemoder- og fødselsforberedelsesmøderne så er vores hverdage faktisk som de altid har været.

Karen-Marie går trods hendes størrelse stadig til spinning og svømning, samt passer sine konfirmander i Jyllinge. Alt imens hun/vi venter på et svar på en ansøgning af en præstestilling samme sted. Hvis dette falder i hak, så skal vi også for alvor igang med at kigge efter huse vestpå. Barselsorloven rykker også tættere og tættere på. Jeg regner med at tage lidt ferie i starten af Karen-Maries orlov, så vi kan få færdiggjort de sidste indkøb, såsom en tremmeseng som skal trylles ind et eller andet sted på vores værelse.

Kaffekurv Som det nok meget klart fremgår af både billedalbummet samt bloggen, så er jeg blevet bidt af at dyrke kaffe. Der går ikke mange dage imellem hver ristning… og at Karen-Marie brokker sig over at der ligger kaffeavner rundt omkring i køkkenet :) CollageJeg vil vove at påstå, at hvis man først smager noget friskristet og -malet kaffe, så er man solgt. Det er helt utroligt, at man har kunnet leve med Nescafe-, BKI-, indsæt-tilfældig-pulverkaffe-mærke-kaffe i så lang tid. Næste skridt inden for denne kaffemani er helt klart at få indkøbt en rigtig kafferister, så der bliver lidt mere styr på ristningerne… og avnerne :p
Ellers er jeg igang med at læse op til en eksamen, som jeg håber at få afsluttet inden familieforøgelsen. Desværre så går det lidt trægt med læsningen, da det er meget sporadisk hvornår jeg har tid (og stilhed) til at få noget ud af det :(

Vores hjemmeside har også fået en mindre overhaling i form af noget omstrukturering samt optimering, som forhåbentlig har gjort siderne lidt hurtigere at loade. Jeg laver stadig ændringer, så der kan forekomme enkelte uregelmæssigheder i ny og næ, dog forhåbentlig ikke noget af større betydning eller varighed.

Det var alt for nu… Nu er det tid til at se lidt film ;)