Så er jeg så småt ved at være udhvilet og afsprittet. Torsdag var der dømt afgang til et par dages strategi-seminar i Marbella.
Vi ankom til vores hotel meget sent om aftenen, men der var ingen tvivl om, at stilen var lagt lige fra starten. Hotellet var simpelthen gået med til at hænge et SEB-flag op ude foran bygningen – total i orden!
Udsigten fra hotelværelset fejlede intet og afstanden til stranden til at holde ud – man skulle lige over en gangsti og forbi en beach club (hvor der blev solgt dejlige kolde Cruzcampo'er
). Vi ankom til hotellet omkring 23-tiden, så det var ret begrænset hvad man kunne nå at lave den dag. Derfor var der også kun planlagt pizza og øl, på en eller anden restaurant langs strandpromenaden.
Efter dette mindre måltid så stod den på nogle cocktails i hotellets bar indtil denne lukkede. Derefter satte vi os ved et bor omkring poolen, hvor vi indtog noget dertil indkøbt spiritus (der var tænkt på alt
). Klokken nåede at runde 4 inden vi kom i seng den første dag.
Fredagen stod på nogle konkurrencer på stranden. Vi blev inddelt i en masse hold og skulle dyste mod hinanden i beach volley, beach soccer, beach-tennis samt beach-et-eller-andet. Det var pænt hårdt i 30+ graders varme samt blødt sand. Efter konkurrencerne var der dømt afslapning indtil vi skulle spise aftensmad i beach club'en. Aftensmadden var en kæmpe buffet, med bl.a. avocado/rejer, fisk, laks, paella, fisk og så var der vist også lige en fiskeret mere
.
Lørdagen stod på jeep-rally lige fra morgenstunden. Vi blev inddelt i hold af fire personer, fik tildelt en jeep (eller anden form for fire-hjulstrækker) og derefter sendt afsted i intervaller af 5 minutter. Turen førte os op i bjergene og vi havde de vildeste udsigter over nogle af byerne. Rally'en gik ikke ud på at komme først, så der var masser af tid til at få taget billeder. Målet var i første omgang at finde frem til vores frokoststed (hvor der i øvrigt blev serveret… trommehvirvel… paella). Efter frokosten gik turen direkte tilbage til hotellet, så vi kunne nå at slappe lidt af inden aftenens store tur.
Vi skulle spise aftensmad på havnen i Puerto Banus – stedet der får Rungsted Havn til at ligne en kirkegård for ro-både. Hold da k*ft hvor er det sygt, sådan som det stinker af penge der. Butikkerne er som taget ud fra Rodeo Drive i Beverly Hills. Bilerne er som taget ud fra… fra… ja, jeg har faktisk aldrig set eller hørt om noget lignende. Vi så bl.a. Aston Martin DB9 og Vanquish, BMW M6 Cabriolet, Maserati Quattroporte, Ferrari en masse, Ford Mustanger, Bentley GTCer og så lige en enkelt Punto
Der var totalt overdrevet og folk lå bare og kørte rundt i ovenstående biler. Hvad bådende angår, så var det ikke lige sæsonen hvor de helt store lå til kaj, men dem der var der, var stadig langt større end hvad man er "vant" til at se.
Efter maden gik vi en tur op og ned af en meget lille snæver gade, som osede langt væk af barer (også for gentlemen
) og diskoteker. Ét af diskotekerne var indtaget af "Kelly's Hen Party", som meget passende havde klædt sig på i SEB-farver
(jeg tror at englænderne gør lidt mere ud af deres kvindlige polterabender =p~ ).
Ved 2-tiden tog vi afsted mod Olivia Valere Discoteca – stedet hvor man tager hen, hvis man har r… numsen fuld af penge… eller kan komme gratis ind
Indgangen kostede ca. 380 kr. og en lokal øl 25… EURO! Der var også en flaske Dom Perignon Jeroboam til 16.000 – selvfølgelig stadig i euro
Sygelige priser, samtlige borde var reserverede og ved 5-tiden da vi tog derfra var der stadig reserverede borde uden folk og i øvrigt også kø for at komme ind på diskoteket. Det er efter sigende stedet hvor sheiker og andre VIP'er holder til og hvor jeg i hvert fald ikke kommer til at holde til
Søndag stod udelukkende på hjemrejse, med et hurtigt (1½ time) stop i Zurich, så vi landede først omkring 19:20. Behøver jeg sige, at jeg var smadret både søndag aften og hele mandagen?
Tags: arbejde,fest,polterabend,rejse
Categories: blog
No Comments »
Recent Comments