Other posts related to ferie

Sviptur til New York

Jan Olsen on 3. June 2010 20:58:57

For en del år siden (i kollegietiden), havde vi nogle "herreture" til henholdsvis Oslo og Polen (spørg mig ikke hvorfor jeg har sammenlignet en by med et land). Ønsket om at "genindføre" disse "herreture" har længe stået højt på min ønskeseddel. Kollegielivet er ovre, vi er alle blevet ældre, størstedelen har fået kone og/eller barn/børn, så det er desværre også blevet mere svært, at arrangere sådanne ture. Ikke destro mindre så prøvede jeg chancen den 9. februar 2010 og minsandten om ikke der var én der bed på krogen :) Godt tre måneder senere (tirsdag den 25. maj) stod Rasmus og jeg ude i Københavns Lufthavn, med stort set kun det tøj vi havde på og var klar til en lille sviptur til New York.

20100525_120334_img_0127.jpg Umidelbart efter vi landede og havde hentet den lejede bil, kørte vi til Woodsbury Premium Outlets, hvor vi købte tøj til resten af turen. Seks-syv timer hvor vi i bagende sol vandrede rundt  blandt de 220 butikker og købte ind til den helt store guldmedalje (men selvfølgelig ikke for mere end vi måtte  :-?? ). Hen imod lukketid besluttede vi, at vi havde hvad vi behøvede (eller i hvert fald indtil vi kom til Manhattan og kunne shoppe videre :p ). Vi satte kursen sydpå, så vi næste dag kunne stå op og tage direkte i Six Flags. Efter et par timers kørsel, fandt vi frem til Days Inn, som kun lå nogle minutters kørsel uden for Six Flags – det kunne ikke passe bedre.

20100526_103914_img_0145.jpg 20100526_103903_img_0144.jpg Da vi vågnede næste dag og havde gjort os klar, tog vi direkte i Six Flags. Mine tanker og forventninger til stedet var lidt blandede. Jeg er ikke den store fan af hverken Tivoli eller Bakken, dels fordi der altid er store køer og dels fordi forlystelserne ofte handler om at dreje så mange personer som muligt rundt i så høj en fart som muligt. Jeg er typen der bliver dårlig af bare at slå to kolbøtter eller svinge Sigurd rundt, så førnævnte forlystelser er altså ikke min stil. Når det så er sagt, så vil jeg skynde mig at sige, at Six Flags er noget af det fedeste jeg nogensinde har oplevet. Lige fra vi stod ud af bilen på parkeringspladsen og så de vildeste rutsjebaner man kan drømme om. Vi var "heldige" med vejret og havde sol hele dagen (ligesom dagen inden  #:-s ), så gæt hvordan vi havde det om aftenen? :(

20100526_122309_img_0159.jpg Som skrevet så er Six Flags noget der bare skal opleves! Jeg vil ikke gå i detaljer omkring hver enkelt forlystelse, men nøjes med at fremhæve den fedeste og vildeste af dem alle – Kingda Ka:

  • acceleration fra 0 til 206 km/t på 3.5 sekunder
  • lodret op i ca. 139 meter (45 etager)
  • lodret ned i samme højde og med 270 graders drej
  • derefter en lille bakke med ca. 39 meters højde, som simulere frit fald på nedturen
  • ca. 950 meter lang
  • 59 sekunder

Jeg har uploaded en video af turen til Youtube, til trods for at der allerede findes et hav af dem. Bemærk Rasmus' soundstrack i baggrunden :p .

20100529_110008_img_0240.jpg Resten af dagene boede vi hos en af Rasmus' gamle venner fra Malaysia på "upper west side of Manhattan". Dagene blev brugt på at gå, købe ind, spise, vandre, biografture, vade rundt, æde, handle, køre i metro og så lige en enkelt afstikker til Flushing Meadows Corona Park, som er kendt fra Men in Black, men som egentlig var noget skufferen.

Det har været en rigtig fed "sviptur" med masser af tiltrængt mandehørm. Det eneste negative turen har efterladt er spørgsmålet: hvad skal vi finde på til næste år, som overgår Six Flags L-)

Året der gik 2009

Karen-Marie on 3. January 2010 20:34:01

"Traditionen tro" kommer her først en kollage af brugte ord på bloggen for året 2009. Dog vil jeg ikke komme nærmere ind på dette, da det mere er Jans område :-)

20091223_180402_img_3218
 
 

Vi vil gerne sende en lille nytårshilsen, eftersom julen gik alt for hurtigt med arbejde, middage og ondt i maven. Vi nåede ikke at få skrevet julekort, men vi blev heldigvis færdige med alle gaveindkøbene inden juleaften. Og så fandt vi ud af, at julemanden findes! Vi så ham inde på Rådshuspladsen dagen inde juleaften. Sigurd havde ønsket sig spilleinstrumenter i julegave, dog havde moren frabedt sig en stortromme. Men den rigtige julemand hører ens ønsker, så Sigurd fik udleveret en stortromme. Det viste sig at blive et hit i familien og der var kamp om pladsen foran trommerne :-)

Juleaften
 
 

Vi holdt jul i Elmehusene sammen med mine forældre, Maiken, Martin og Christian. Det var en rigtig hyggelig aften med dejlig mad og mange gaver. Sigurd har nu helt forstået gave-konceptet. Jan havde da også sørget for pakke-kalender til Sigurd i år. Det var skam også spændende for mig at se, hvad der glemte sig i julesokken hver dag. Jeg er sikker på, at min kære mand har hygget sig med at gå på gave-jagt, for gaverne afspejlede stor opfindsomhed.

Fødselsdag, Johannes 60 år
 
 

I det forgangne år har vi været til min svigerfars 60 års fødselsdag. Det var en brag af en fest, hvor familie og venner var samlet. Det er altid dejligt at være i Jylland, for så føler vi alle, at nu har vi ferie. Endelig er der tid til at hygge med familien og slappe af fra daglige pligter og rutiner. Desværre føles tiden altid knap, når vi er derover, for der er så mange vi gerne vil besøge.

LalandiaEndnu engang var vi i Lalandia med svigerfamilien og fejre vores bryllupsdag. Jeg, som aldrig troede, at jeg kunne blive vild med det sted, må sande, at det har alt, hvad en familie kan begære inden for et overskuelig område. Der er noget for både voksne og børn. Sigurd er en lille vandhund og så elsker han Monky Tonky og Hr. Plys. Det går rent ind og han synger med på alle deres sange.

Alt i alt har vi alle tre det godt. Sigurd er i ”vil-alting-selv"-alderen, men han kan bare ikke alt selv, og så har vi balladen. Han elsker alle de vågne timer og stod det til ham gik han aldrig i seng, for tænk alt det man går glip af når man sover :-) Han holder af at ”lave” mad sammen med os om aftenen og han brygger med glæde kaffe til os.

Nytårsaften
 
 

Nytårsaften holdt vi her i Horisonten. Det var en hyggelig aften i venners lag, stille og rolig. Sådan er det nok også bedst, når der er kommet småfolk til, og så kan vi jo altid tage revanche når de er blevet store. Der var en rigtig flot udsigt ud over byen, men på trods af det, så er det vores håb at blive husejere i dette år. Men lad os nu se, for jeg er nok lidt for kræsen ;-)

Vi ønsker alle et godt nytår og håber på mere tid til at ses!

Kærlig Hilsen Jan, Sigurd og Karen-Marie

Sommerferie

Karen-Marie on 29. July 2009 01:02:54

Det er så skønt at have ferie. Mobilen er holdt op med at ringe fra bedemænd, brudepar og dåbsforældre for en stund. Endelige kan jeg sidde tilbagelænet i sofaen og følge med i "De unge mødre" med god samvittighed :-P

20090714_205651_pic2427
 
 

Den første uge tilbragte vi i Lalandia. Super dejligt sted for enhver børnefamilie. Det fungerer fuldstændigt som et lille samfund med alt hvad hjertet begærer at fordrive tiden med. Stille og roligt tog vi hul på vores ferie. Men allerede på anden dag blev jeg bogstaveligt talt taget på sengen (ikke noget frækt altså :-P ). Da Sigurd og jeg skulle til at sove middagslur var der en rumsteren nedenunder. Jeg skulle lige til at tysse på Jan og blive rigtig irriteret, da døren gik op og mine svigerforældre stod der. Lidt rundforvirret var jeg kan I nok forstå. Det var en dejlig overraskelse og de blev sammen med os i to dage. Skønt for os og for Sigurd, som rigtig nød at være sammen med farmor og farfar.

Sigurd er en rigtig lille vandhund og lader sig end ikke skræmme af den største vandrutchebane der er i badelandet. Han siger blot "MERE" og tager fat i fars hånd og siger "kom med".

20080920_171429img_0412
 
 

Det sjoveste var dog den aften, hvor Sigurd var på børnediskotek. Dér befandt jeg mig sammen med min søn og en masse andre børn, to aber og en entertainer på en scene, hvor der for alvor blev danset igennem. Sigurd gav den hele armen. Svedpletterne var ved at indfinde sig på min pande og farmor tog med glæde over for at danse med sit barnebarn. Hun blev dog noget overrasket. For der stod Sigurd og svajede frem og tilbage som en gølpølse, der lige var lagt på en hed grill (i hvert fald i reklamen). En gang imellem hældte pølsen også vand ud af ørene. Sigurd er altså en lille diskostar :-)

20090715_164435_pic2528
 
 

Vi var også i Knuthenborg Park. Det var fantastisk at se dyrene så tæt på, og jeg kunne se for mig hvor romantisk det kunne være at dele en helt dag alene med Jan i Parken og en frokostkurv og perlende hvidvin. I stedet have vi en Sigurd som i begyndelse synes det var ok at sidde stille i bilen, for det næste øjeblik ikke at gide mere og synes det var tid til at åbne bildøren idet vi befandt os inde os tigerne. Det var lige før jeg fik stressmave… heller ikke nogen god kombination taget i betragtning af, hvor vi befandt os.

Det er en smuk naturpark, hvor man kan bruge mange timer, hvis bare ikke man har en 2-årige krudtugle med… gå da direkte til det store legeland, som også findes i Parken ;-)

20090718_134807_dsc07874
 
 

I den weekend vi kom hjem fra Lalandia havde vi besøg af Belinda. Det er altid hyggeligt at få besøg af min svigerinde. Vi var ude ved Flyvergrillen og se flyene lette. Det viste sig, at Belinda er helt vild med den lyd og Sigurd ligeså. De kunne bruge langt tid derude. Vi var også lige forbi Amager Strand. Desværre var det ikke badevejr.

Den anden uge af vores ferie var vi i Jylland. Det stod i familiens tegn og det var skønt at have en helt uge til rådighed. Vi fik besøgt Gunhild og Kurt, Helle og Glenn og deres kæreste lille Signe.

20090721_120731_pic3705
 
 

Vi var i Jyllands Park Zoo. Det var meget bedre for en størrelse som Sigurd. For det første skulle han ikke være indespærret i en bil. Det var meget børnevenligt og der var mange dyr og et lille passende udvalg af børneforlystelser. Jan gik selvfølgelig amok med at fotografere ALLE dyrene. Der må være en lille japaner indespærret i ham. Den selvsamme japaner bryder også ud når han er i hans forældres have og hver en blomst bliver foreviget i linsen. I kan glæde jer til vi invitere til at se vores feriebilleder. Det bliver en helaften kan jeg godt afsløre.

Den sidste uge af vores ferie holder vi herhjemme. Vi har haft tid til at tulle lidt rundt uden et egentligt formål andet end blot at være. Sigurd nyder det også. Han siger dog meget tit… "ik' i vuggestue"… nej, må vi så forsikre ham om. Puha, det bliver hårdt for ham og mig mandag morgen.

Om morgenen bliver jeg vækket af Sigurd, der enten stirrer mig ind i øjnene, prikker mig i næsen eller forsøger at putte en sut ind i munden på mig. Efter en del rumsteren fra hans side, forsøger jeg at få øjne… hvis ikke skal jeg nok få det når jeg får færden af en god nats tisseble :-P

Sigurd har sammen med Jan samlet vores nyindkøbte skoholdere fra IKEA. Sigurd skulle selvfølge finde det det samme stykke værktøj som sin far. Han råbte til mig, hvor er min hammer, min boremaskine. Tænk, nu har jeg to mænd, hvis ting jeg skal holde rede på, da jeg har for vane at lægge ting af vejen :-)

Jeg kan allerede mærke, at ferien har sat sit præg med alt for meget god mad og vin. Øv, hvor skal det bare stå på smalkost når hverdagen melder sig igen. Kalenderen har jeg ikke kigget i endnu, for jeg ved, at den første uge bliver travl. Nå men nok om det. Den sidste tid skal nydes i fulde drag med min lille familie.

Mine tanker i min ferie er især gået til Heidi og Steen, som er hårdt prøvede i denne tid. De to små trolde-piger som har taget bolig i Heidis mave har udløst en del drama. Men heldigvis har de besluttet sig for at blive inde i maven lidt endnu. Hvilket også vil være det bedste for dem.

Jeg synes virkeligt, at det er flot, at trods de mange prøvelser som Heidi og Steen har været igennem så har det bragt dem tættere sammen og de har kunnet dele det hele med os andre. Jeg glæder mig meget til den dag, der kommer et blogindlæg som fortæller, at det hele er gået godt og de to små piger Laura og Clara er på vej hjem til det lille gule hus :-)

Min veninde Hanne har fået en fin lille dreng. Det er deres tredje barn. Jeg glæder mig meget til at se ham. Stort tillykke herfra. Mon han skal hedde Henrik? :D/

Og om ikke så længe kommer en Anton Larsen til verden. Det bliver en stor dag. Der er meget godt i vente og vi glæder os til at følge med i de smås liv.

Familieferie

Karen-Marie on 9. July 2008 12:08:09

Så sidder jeg atter på min pind efter 14 dages dejlig ferie med familien. Det var hårdt tiltrængt efter en uge med 4 bryllupper, to højmesser, 4 dåb og en båltale til Sankt Hans.

Først besøgte vi svigerfamilien i Esbjerg (billeder kan ses her). Det var som altid skønt at se dem alle igen og denne gang havde vi en hel uge, så vores program var ikke så presset. Sigurd hyggede sig med sine kusiner, faster, og selvfølgelig farmor og farfar (som havde savnet ham rigtig meget).

Jeg havde lovet familien, at jeg kun ville være mor og hustru i min ferie, så ingen arbejde. Det resulterede i at min mobil kimede os ned. Heldigvis ebbede det ud eftersom de via kordegnen fandt ud af at jeg havde ferie.

Efter Esbjerg havde vi nogle dag hjemme, hvor vi fik styr på de sidste ting i lejligheden. Jeg er blevet rigtig glad for at bo her (på nær pakeringsforholdene, som er en historie for sig selv). Det betyder meget, at jeg kan åbne op ud til en stor altan, så Sigurd har fået mulighed for at lege med vand :) .

Den sidste weekend af vores ferie tilbragte vi sammen med Hanne og Tommy og deres børn i Lalandia (billeder kan ses her). Vores lille vandhund Sigurd nød det i fulde drag, og når det blev for koldt for ham kom han i boblebad. Tænk engang, han blev helt stille…noget vi oplever sjældent. Det var en dejlig weekend, hvor også de voksne fik slappet af, fordi børnene kunne lege sammen.

Aftenen sluttede vi af med at besøge gederne. Sigurd prøvede forgæves at kravle op på dem, han var frygtløs. Det var kun mig som var bange for deres horn og min lille Sigurd.

En dejlig ferie er slut og Sigurd er igen ked af det når han bliver afleveret i ”vuggeren”…det er øv  :(( . Men han skal også lige ind i den vante rytme igen ligesom alle os andre arbejdsramte.