Nu er Sigurds tid som "larve" overstået og han bliver i morgen "opgraderet" til "edderkop".
Med andre ord så skal vi fremover når vi kommer ned i institutionen ikke dreje til højre og gå ind i vuggestuen, men fortsætte ligeud og gå ind i børnehaven.
Vi troede aldrig, at Sigurd skulle få lov at starte i børnehave her på Amager, men desværre så er det ikke gået helt efter planen, hvad huskøb angår. For Sigurds vedkommende er det selvfølgelig meget godt, da overgangen fra vuggestue til børnehave forhåbentlig bliver nemmere pga. alle de kendte hoveder. Vi ved ikke helt præcist hvornår det startede, men Sigurd har i længere tid leget inde på børnehaven – én af de dejlige ting ved en integreret institution
Han kender derfor allerede både børnene og de voksne inde på den nye stue.
Når man komme i børnehave, så skal man helst ikke sove til middag mere og man skal til at vinke farvel til såvel sutten som bleen.
Det med at springe middagsluren over vil ikke komme som noget nyt, så Karen-Marie og jeg ser gladeligt frem til, at Sigurd kommer træt hjem og går tidligt i seng (i modsætning til f.eks. kl. 22:15 her til aften).
Et farvel til sutten tror jeg bliver et problem. Dette er endda til trods for, at Sigurd selv siger, at når man bliver 3 år, så skal man ikke bruge sut mere. Hver nat når jeg går i seng, så tager jeg sutten ud af munden på Sigurd, inden jeg ligger mig til at sove. Hver morgen (eller senere på natten) når jeg vågner, så er sutten atter i munden på ham. Om han er kravlet op i vindueskarmen efter den, eller om han har gemt nogle sutter under hovedpuden, det skal jeg ikke kunne sige. Sikkert er det dog, at om morgenen når han vågner, så gumler han lystet på en sut
Bleen… Mnjaaa… Den seneste uges tid, har Sigurd en gang imellem fået lov til at løbe rundt uden ble (stadig med underbukser og bukser). Vi fortæller ham, at han skal sige til, hvis han skal på toiletet og han svarer, at det skal han nok. Mens vi så er igang med at tumle rundt eller se tegnefilm, spørger han "Har jeg ble på?". Det svare vi selvfølgelig nej til, hvorefter han siger meget undskyldende "Jeg har tisset igennem". Vi er overbevist om, at han er klar over, at det ligesom er i forkerte rækkefølge tingene foregår/bliver sagt, så forhåbentlig er det blot et spørgsmål om nogle dage/uger før han kan sige til inden.
Det er de tre "store" forandringer i springet fra vuggestue til børnehave. Til trods for at Sigurd bliver flyttet lidt før tid, så er vi fortrystningsfulde med det hele og hilser forandringerne velkommen.
Tags: amager,familie,vuggestue
Categories: blog
No Comments »




Altanen er han heller ikke bange for, tværtimod så kan han finde på bare at komme løbende ud og så bremse lidt for sent, således at han løber ind i glaskanten. Han er liiiidt for ikke-bange derude, så vi bliver nødt til at holde ekstra øje med ham. Stod det til ham selv, så var der også allerede røget gryder og pander (fra hans legetøjskøkken) ud over altanen
Dog er jeg blevet noget mere fortrøstningsfuld og er nu sikker på (7… 9… 13…), at der er en plads inden de 1½-2 måneder som udsigten 










Recent Comments