Kære Karen-Marie
I dag, den 24. december 2007, præcis 11 år siden jeg sidst så dig, savner jeg dig mere end dengang vi var rigtige veninder. Husker du de dage i Elmehusene hvor vi sad og så Beverly Hills og dagdrømte os væk til en anden verden? De minder bliver tydelige for mig lige nu, især fordi du var min første rigtige danske veninde, som lærte mig om det danske samfund, og om hvordan tingene hang sammen.
Jeg ønsker den dag i dag kun at vide at du og din familie trives godt, især her op til julen, som jeg tilbringer med min brors familie og børn. Jeg har set et par billeder af din søn og mand, og alle ser rigtig glade ud. Kan du huske dengang vi drillede hinanden, fordi jeg var forlovet, og du sagde at jeg ville få fem børn plus en i maven. Havde aldrig forstillet mig dig blive gift, fordi du udtrykte at der var så meget andet du gerne ville først.
Lige nu kan du være hvorsom helst i dit liv. Du kan have travlt eller ej. Men jeg føler at alle de år med vores stærke venskab fortjener at vi mødes igen en dag, og udveklser vores oplevelser og følelser, som vi har haft igennem livet indtil nu. Det er vores venskab værd.

Jeg håber at hører fra dig, hvis ikke ønkser jeg dig og din familie det bedste i fremtiden, men én ting skal du vide, jeg har tænkt meget på dig gennem årene.

Kærlig Hilsen,

Nurcan Erdem

Hej Nurcan.

Sikke en dejlig overraskelse at høre fra dig. Jeg har sendt dig en mail istedet for at skrive her på bloggen.

Mange hilsener
din "meget" gamle veninde

Hej KM
Lyder spændende med den nye lejlighed! Asbjørn har hevet min mobil i 2 stykker, så indtil jeg får en ny er jeg helt mobilløs…..og så har jeg mistet alle mine tlf. numre! Jeg tror ikke jeg har din mail adresse…kan du ikke skrive til mig?

Kh Lise