To døgn i helvede @ kamajoles place

Så er første uge som fader på fædreorlov overstået… og det har absolut ikke være nogen nem uge

Tirsdag var første dag på orlov og jeg havde selvfølgelig glædet mig til at se masser af film, spille Xbox, surfe på computeren, handle ind og måske endda sove – alt imens Sigurd legede eller sov… NOT!… Nej, seriøst, jeg havde ikke regnet med at det blev nogen dans på roser, men jeg havde dog heller ikke regnet med, at det blev starten på nogle meget slemme dage.

Sjovt nok så begyndte Sigurd nemlig så småt at få dårlig mave (læs: diarré) om tirsdagen. Dette var ikke den bedste start på 12 ugers bleskift af farmand, men sådan er det nu bare. Sigurd kan jo ikke ligefrem selv gøre for det.

Den dårlige mave var ikke blevet bedre om onsdagen – her var Karen-Marie dog hjemme og vi fik besøgt Marianne og Tommy i deres nye lejlighed. I løbet af dagen blev frekvensen af Sigurds bleskift hyppigere og hyppigere og hans numse blev mere og mere rød.

Om torsdagen var jeg atter alene hjemme med ham og vi var nu ude i, at Sigurd skreg (og jeg mener virkelig skreg), når han havde lavet i bleen. Selv om der ikke var særlig meget i bleen, så sveg det så meget på hans mere eller mindre nedslidte numse, at jeg begyndte at bade ham frem for at skifte ham på puslebordet. Sådean var der hele torsdagen og fredagen med.

Om fredagen fik vi talt med vores læge, som ordinerede noget ret skrap creme (med hormon) vi skulle smøre med tre gange om dagen i tre dage. Hele fredagen var stort set lige som torsdagen. Der blev skreget og skreget og badet og badet og det vil ikke undre mig, hvis vi en af de kommende dage får besøg af en fra kommunen som vil høre hvorfor Sigurd har grædt så meget eller end fra Københavns vandforsyning, som undrer sig over den ualmindelig høje stigning i vores vandforbrug.

Med andre ord så var torsdag og fredag virkelig to svære dage. Ikke så meget pga. bleskiftene, men pga. at se så lille et barn være så ulykkelig uden at man kan gøre noget Det har absolut ikke været nemt og jeg glæder mig absolut heller ikke til, at Sigurd begynder at få alverdens børnesygdomme

Heldigvis havde cremen haft en virkning og allerede om lørdagen begyndte vi at se nogle smil fra Sigurd igen. Ikke mindst da han fik besøg af hans mormor og bedstefar, som også havde været bekymrede for ham.

I dag søndag er der overhovedet ikke nogle problemer med ham mere. Han har stadig en rødlig numse, men den gør ikke ondt mere. Hans humør er også kommet tilbage og han jagter lystigt både Karen-Marie og mig rundt i lejligheden, hvorend vi nu måtte "gemme" os

En ting der er værd at huske… Hvis et barn får tynd mave, så sørg for at have en god creme klar.

Relaterede blogindlæg:

De første spæde skridt Så skete det endelig! Det har båret frugt, at vi...
Tilbage på pinden Så blev det den første hverdag efter d. 18. januar...
Sigurds barnedåb Så oprandte dagen hvor Sigurd officielt skulle have hans navn....
Familieferie Så sidder jeg atter på min pind efter 14 dages...
COP15 – Et helvede for Ørestads beboere Til trods for at klimatopmødet i Bella Center endnu ikke...