Fjernelse af mandler

Jan Olsen on 12. November 2006 16:28:51

Så er tiden kommet hvor jeg har erklæret mig selv for rask. Det har været en meget smertefuld omgang og selvom jeg var blevet advaret omkring hele forløbet, så havde jeg aldrig regnet med at det ville være slemt.

Jeg har valgt at beskrive forløbet forholdsvis detaljeret, da jeg selv inden operationen havde forsøgt at finde beskrivelser/erfaringer med fjernelse af mandler, men uden det store held. Det var mest bare kommentarer som "jeg ville ikke gøre det om igen", "det gør 10 gange mere ondt end en slem halsbetændelse", "jeg var frisk efter en uges tid" og så videre. Altså mest kommentarer og ikke nogen deciderede beskrivelse af hvad man kan forvente de forskellige dage.

Jeg har også taget nogle "lækre" billeder, som jeg vil kopiere ind i teksten for den gældende dag. Dog vil jeg lade billederne være MEGET små, så man ikke kan se detaljerne da det kan se liiidt ulækkert ud. Man kan stadig klikke på billedet og så se det i stort format.

Anyways… Here goes…

Onsdag d. 1. november kl. 8:30

Karen-Marie havde kørt mig ind på Riget denne meget stormfulde morgen. Jeg skulle under kniven kl. 9, men først kl. 10:30 blev jeg kørt ind på operationsstuen. Sygeplejerskene var meget venlige og forklarede hele tiden hvad de gjorde (da de gjorde klar til narkosen), samt talte meget beroeligende til mig. Det er anden gang jeg får fuld narkose og det var lige så sjovt som første gang. Der går kun et par sekunder fra man mærker væsken bevæge sig fra hånden op gennem armen og frem til skulderen, hvorefter man falder i søvn.

På et eller andet tidspunkt vågnede jeg op ved at en alarm beepede, hvorefter en sygeplejerske kom over til mig, slog alarmen fra og sagde at jeg skulle huske at trække vejret. Jeg var meget groggy, men kan tydeligt huske at jeg da nok mente jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at trække vejret. Jeg synes ikke der var noget i vejen udover at jeg var træt og ikke rigtig hvad der skete. Jeg lå på opvågningsstuen hvor der var 4-6 sygeplejerske der fór rundt mellem de senge hvori der lå patienter. Der gik ikke lang tid for en alarm lød igen, dog var det ikke min denne gang.

Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at ligge mærke til smerterne jeg havde efter operationen. Det gjorde kodylt nas og jeg kunne ikke rigtig synke. Det resulterede i, at jeg fik et skud morfin, hvorefter jeg egentlig bare lå og sumpede. Jeg ved ikke rigtig hvor lang tid jeg lå på selve opvågningsstuen, men jeg ved at jeg lå og døsede hen hele tiden og hver gang jeg faldt i søvn, så gik min alarm igang. Var der nogen der sagde tortur af krigsfanger som ikke må falde i søvn? @-)

Da jeg havde det lidt bedre blev jeg kørt ind på besøgsstuen. En pige som var blevet opereret lige inden mig (kl. 10) og hendes mor var de eneste andre i stuen. Hun sad allerede op i hendes seng og talte med moderen, så jeg tænkte, at om en time ville jeg være lige så frisk som hende.

Sygeplejersken herinde gav mig to kopper saftevand med små isterninger og jeg skulle faktisk drikke disse kopper inden hun ville udskrive mig. Problemet er bare, at det gjorde mega nas når jeg drak :( Køleskabet og fryseren var fyldt op med milkshake, saftevand og sodavandsis, som vi bare kunne tage af. Det var stort set kun sodavandsisene jeg gik ombord i, da de var det eneste jeg kunne få ned.

Ved 15-tiden kom Karen-Marie ind til mig, men jeg følte ikke rigtig jeg var klar til at tage afsted på dette tidspunkt. Jeg var stadig lidt groggy og havde selvfølgelig meget ondt. Desuden skulle jeg først drikke det saftevand samt på toilet for at tisse. Det var nogle af kravene for at jeg måtte tage afsted. Derudover skulle der være en voksen som ved mig det næste døgn.

Jeg havde også fået at vide, at det er meget normalt, at man kaster op efter sådan en operation, da man i løbet af selve operationen (som kun tager 15-20 minutter) sluger en masse blod. Denne opkast havde jeg også stadig til gode, men det viste sig at den kom, da vi var på vej hjem i bilen. Jeg havde dog fået en pose med til det, så det var ikke det store problem.

Vi var hjeme ved 17:30-tiden og jeg kan stort set kun huske at jeg gik direkte i seng og sov i noget tid. Jeg havde konstant smerter, værst når jeg sank, men også når jeg bare lå og kiggede. Dette til trods for at jeg havde fået tvunget nogle piller ned.

Torsdag d. 2. november

Ved ca. 2-tiden vågnede jeg pga. smerter. Jeg tog endnu en dosis piller, nogle sodavandsis og satte mig ind i stuen og så fjernsyn. Jeg sender mange positive tanker til Discovery Channel for at sende relativt gode udsendelse på alle tidspunkter af døgnet.

Da pillerne var begyndt at virke (der går ½ til 1 time før de slår igennem), kunne jeg så småt falde til ro og døssede hen til udsendelserne. Ved 5-tiden vågnede jeg og listede ind i sengen.

Allerede ved 8-tiden vågnede jeg igen og blev nødt til at tage flere piller.

Til trods for at jeg hele tiden havde ondt i halsen, så kunne jeg allerede her mærke, at det var betydelig bedre end dagen inden.

Det meste af dagen gik med en kombination af at spise piller og sodavandsis samt ligge i sengen og sove eller se et hav af TV-serier.

Fredag d. 3. november

Igen vågnede jeg mærkeligt nok ved 2-tiden og jeg gentog proceduren fra om torsdagen. Hele torsdag og fredag lignede hinanden og smerterne var igen mindre.

Jeg vil lige gøre det klart – når jeg skriver at smerterne var mindre, så var det stadig så voldsomme smerter som jeg aldrig før har oplevet. Når det var tid til at tage piller, så havde jeg så ondt i munden, at jeg knapt kunne åbne munden. Selv når pillerne virkede så gjorde det ondt og når jeg sank gjorde det sindsygt ondt. For at få pillerne ned, så skulle der selvfølgelig også vand til og alt hvad der kom ned forbi sårene hvor mandlerne sad gjorde sindsygt ondt – specielt når en temmelig stor Panodil 500mg sad fast i halsen!

Lørdag d. 4. november

Om lørdagen begyndte, det som jeg troede var ved at blive bedre bare at blive endnu slemmere. Smerterne tog til og det var nu så slemt, at jeg nok tog liiidt for mange piller i forhold til hvad jeg skulle – dvs. jeg tog dem lidt oftere end jeg skulle. Fra de ordinerede 3 Diclon Rapid 50mg piller (hvor jeg dog godt måtte tage 4) om dagen var jeg oppe på 6. Derudover 2 styk Panodil 500mg hver gang jeg tog én Diclon Rapid 50mg. Jeg var også begyndt at tage Asytec 10mg (høfeberpille), som hjalp mod den mindre snue jeg havde fået mig. Det er IKKE lykken at nyse, når man har to sårområder på størrelse med valnøder i halsen.

Men som skrevet så var lørdagen faktisk endnu være end torsdagen og fredagen, så denne dag tilbragt jeg mest i sengen. Karen-Marie skulle til 2×30 års fødselsdag om aftenen, så der var jeg alene. Det gjorde dog ikke så meget, da jeg alligevel mest sov eller så fjernsyn. Det var kun rart at jeg overhovedet ikke skulle åbne munden og tale ;)

Søndag d. 5. november

Om søndagen blev det igen endnu værre. Om natten når jeg vågnede, sa jeg med tårer i øjnene og måtte sutte på en sodavandsis for at kunne holde det ud. Om dagen måtte jeg kapitulere og ringe til hospitalet for at finde ud af noget. Det resulterede i, at Karen-Marie måtte en tur på døgnapoteket og hente nogle Kodein DAK 25mg til mig. Det var yderligere 2 piller jeg kunne tage hver 4. time, som ville hjælpe på smerterne.

Det var en sand velsignelse at tage mærke virkningen af 1xDiclon Rapid 50mg, 2xPanodil 500mg og 2xKodein DAK 25mg – 5 smertestillende piller. Jeg kunne seriøst mærke at det summede i kroppen frem for at gøre ondt i halsen. Det var dog kun første gang at jeg havde det så rart, så jeg ved ikke om det kan have været pga. andre faktorer såsom for lidt mad/drikkelse eller lign.

Mandag d. 6. november

Nu begyndte jeg at for alvor at få det bedre. Jeg havde hidtil levet mere eller mindre af sodavandsis og lidt yoghurt, risifrutti eller vanilliebudding ind imellem. Om aftenen skulle vil have tomatsuppe, som jeg dog kun måtte få i en lun/kold tilstand.

Jeg så meget frem til at få lidt andet føde, men var også nervøs for hvordan det ville gå. Faktisk så gik det rigtig godt. Så længe jeg holdte mig til små skefulde, så var der ingen problemer med at få det ned.

Jeg var også begyndt at side lidt foran computeren eller ligge i sengen og arbejde på den bærbare computer. I det hele taget så var dagen mere udholdelig og jeg behøvede ikke at sove så mange gange. Nu havde jeg bare sådan middelondt i halsen, men stadig meget ondt når jeg sank.

Tirsdag d. 7. november

Der skete ikke meget nyt om tirsdagen. Igen gik dagen med film, TV-serier samt lidt arbejde på computeren (i sengen :p ).

Onsdag d. 8. november

Om onsdagen var jeg løbet tør for Diclon-pillerne, så jeg måtte ringe efter nogle nye – denne gang til min egen læge. Heldigvis tog det ikke de sædvanlige 30 minutter for at komme igennem på telefonen.

Herefter var Karen-Marie og jeg ude og handle lidt ind, samt hente pillerne på apoteket. Det var første gang i en uge at jeg var uden for og få lidt frisk luft – det var sgu en hel dejlig fornemmelse.

Vi skulle atter en gang have tomatsuppe til aftensmad og denne gang ville jeg stå for det. Jeg kan jo godt lide at mad smager af noget, så kødebollerne fik godt med Würze (gudernes gave til folk) og peber.

Jeg så ikke om det var pga. den kolde luft eller om jeg bare var blevet for overmodig med krydringen af maden, men jeg skal lige hilse og sige, at min hals brokkede sig resten af aftenen! :(

Torsdag d. 9. november

Om torsdagen synes jeg selv at var min stemme var begyndt at ligne sig selv igen. Jeg kunne også holde ud at tale mere og i det hele taget havde jeg det så "godt", at jeg regnede med at kigge ind på arbejdet om fredagen.

Kodein-pillerne var hørt op, så den stod kun på Diclon og Panodil herfra.

Fredag d. 10. november

Fredag over middag tog jeg så på arbejde for første gang siden tirsdag d. 31. oktober. Det var meget fristende at gå omborde i kaffemaskinen eller køleskabet, men desværre så var jeg ikke helt klar til dette endnu. Jeg var kun på arbejdet et par timer, så tog jeg hjemad igen – ikke fordi at jeg ikke kunne holde det ud, men af en eller anden grund så virkede det som om, at der allerede var dømt weekend fra middagstid.

Om aftenen var det tid til en stor udfordring – vi skulle have pizza :D Jeg var dog blevet klogere efter onsdagens krydrede mad, så jeg nøjes med at bestille en almindelig kedelig pizza med kun skinke og champignon. Det gik fint med at få den ned, så længe jeg huskede at tygge rigeligt på stykkerne. Det er stadig ikke helet de steder hvor mine mandler sad, så det gør stadig lidt ondt at synke og jeg er absolut ikke glad for skarpe eller hårde kanter.

Lørdag d. 11. november

Lørdagen gik med hygge sammen med Karen-Marie. Vi var ude og handle ind, lavede mad sammen og så film sammen om aftenen. Jeg er på stærk nedtrapning på pillerne, dels pga. den aftagende smerte og dels pga. at jeg snart ikke har flere Diclon.

Jeg vil sige, at lørdagen var den første dag, hvor jeg fungerede "normal" siden operationen. Jeg passede stadig på hvad jeg spiste og i det hele taget så spiste jeg stadig ikke så meget "normal" føde, men halsen føltes på dette tidspunkt blot som en-gang-ondt-i-halsen.

Søndag d. 12. november

I skrivende stund (15:53) har jeg endnu ikke taget den sidste Diclon jeg har. Sidst jeg tog en dosis piller var ved midnat og i morgen tager jeg helt sikkert på arbjde. Lige som i går, så føles halsen bare som en-gang-ondt-i-halsen, men sårende er stadig ikke helet. Jeg vil tro der går endnu et par dage før jeg er 100% på toppen og igen kan begynde at drikke lidt kaffe.

Observationer

Jeg har været sygemeldt fra arbejdet i 8 dage.
3-5 dage efter operationen er klart de værste
Jeg har mere eller mindre levet af:

  • 81 x Panodil 500mg
  • 30 x Kodein DAK 25mg
  • 40 x Diclon Rapid 50mg
  • 8 x Asytec 10mg
  • et hav af risifrutti
  • et mindre hav af yoghurt
  • en sø af vanilliebudding =p~
  • et eller andet sted omkring 96 sodavandsis (8 pakker af 12 stk).
    Disse er GULD værd!
  • Kombinationen af ovenstående piller og mad giver en en meget hård mave :(

ca. 11 dage efter hele forløbet er man rigtig rigtig glad.


Ingen relaterede blogindlæg.

92 Responses to “Fjernelse af mandler”

Pages: « 1 2 [3] 4 5 » Show All

41
Jan Olsen wrote a comment on
27. November 2008 15:30:49

Det lyder godt nok som en slem omgang du har været igennem :(

Efter at have set "Testen" i DR forleden (omkring uhygiene på hospitaler), så er jeg decideret skrækslagen for at skulle opereres igen :-sS .

42
Sandie wrote a comment on
28. November 2008 22:47:24

Hej.
Jeg skal ind og have fjernet mandler her den 7ende januar og det har været rigtig rart at læse om en andens forløb dag for dag da jeg ikke rigtig har kunnet finde så meget om det andre steder andet end det du også har haft fundet tror jeg.
Jeg er noget af en kylling, med meget lav smertetærskel, så jeg frygter operationen og dagene efter meget. Jeg har heller aldrig været i fuld narkose før, faktisk har jeg aldrig været indlagt før, så jeg frygter det meget og har allerede mareridt om det. Det eneste der fastholder mig i at de skal fjernes er at jeg er træt af 8-10 halsbetændelser om året, de sidste 7 år, hvor jeg er på flydende kost så lange det varer, så jeg er sikker på at når det hele er overstået og jeg er færdig med at tude over at det gør ondt, så vil jeg være glad for at jeg tog mig sammen og fik det gjort.
Er det slemt at blive lagt i narkose og få lagt drop? Og mærker man det der drop meget når man ligger der? Jeg er smadder bange for nåle og jeg må ikke komme hjem før dagen efter og droppet skal blive siddende i til jeg må komme hjem siger de. Det er jeg ikke ret glad for, er bange for at jeg vil kunne mærke det konstant.

43
Jan Olsen wrote a comment on
28. November 2008 23:01:59

Hej Sandie

Jeg vil tro, at du bliver prikket på overfladen af din ene hånd. Du får stukket en nål ind, men det er ikke engang sikkert at du mærker det, da det er direkte ind i en blodåre. Derefter bliver nålen (med derpå siddende plastik-dims) tapet fast til din hånd og det er så det.

Lidt efter når du skal have selve narkosen, så stikker det noget ind i plastik-dimsen som allerede sidder i hånde og lukker op for noget køligt væske. Jeg kunne sagtens mærke, at væske bevægede sig op langs armen. Det var ikke ubehageligt, men da væsken er koldere end blodet, så kan det tydeligt mærkes. Inden væsken nåede op til min skulder var jeg langt væk i drømmeland – det GÅR hurtigt.

Da jeg vågnede efter alt var overstået, havde jeg stadig nålen i hånden og havde et saltvanddrop koblet til. Jeg fik også et skud morfin på et tidspunkt, men det blev bare sprøjtet ind i en eller anden slange, som også var koblet til mit drop.
Alt sammen meget nemt og uden nogen form for fiks-fakserier med nålen efter den først sad der.

Jeg oplevede i hvert fald stikken som langt langt LANGT mildere en en bedøvelse hos tandlægen.

mvh Jan

44
Heidi wrote a comment on
30. November 2008 19:49:49

Hej Sandie. Sørg for at få medicinen som stikpiller, så du slipper for at sluge piller og tag dem fordelt over døgnet i stedet for at vente på smerten. Lav en masse isterninger og køb sodavandsis. Jeg havde heller aldrig været i fuld narkose, da jeg fik fjernet mandler i september. Det går meget hurtigt med bedøvelsen, og narkoselægen forbereder éen på, hvordan det vil føles (jeg synes ikke, det gjorde ondt). Der gik 5-10 sekunder, før jeg var helt væk. Det er fuld narkose, men det er ikke en langvarig operation, så det er doseringen beregnet udfra. Den lille "dropplastikdims" bliver siddende på din hånd, men jeg synes ikke, man tænker på det som en nål man har siddende. Jeg er absolut heller ikke glad for nåle… Pøj-pøj til januar.

45
Lene Orth wrote a comment on
21. December 2008 11:34:49

Det er min 11. dag idag og det går fremad. Får sandsynligvis ikke brug for smertestillende mere. Min 10. dag blev bedre time for time. De første dage gjorde ikke meget ondt, kun når jeg skulle synke, tage smertestillende eller spise. MEN så kom 4. dagen. Det gjorde sygeligt ondt. Smerter i halsen som også strålede ud i ørene og pillerne virkede ikke rigtigt. Det varede indtil 9. dag. Det gjorde bare for ondt. Det var også her skorperne begyndte at falde af, og de irriterede virkelig min hals – som om jeg havde noget til at hænge dernede. Jeg har ikke snakket i 9 dage i hvert fald ikke mere end 5. min ad gangen. Det gør også ondt at snakke. Så har jeg haft den GRIMMESTE dårlige ånde. Min mand og børn har ikke kunnet holde mig ud og de har luftet ud meget. Vand smagte som brændt risengrød ellers har jeg levet af blød kogte æg, most banan og æblegrød.
Det har været rart at se dine billeder, så jeg havde lidt at sammenligne med…..

46
Mille wrote a comment on
13. January 2009 10:45:28

Hej.
Jeg har tidligere for ca. et ½ år siden læst din beretning, da jeg fik afvide jeg skulle overveje at få fjernet mandler.. Jeg har så nu igen fået halsbetændelse og mine mandler er faktisk stadig hævede fra min sidste kraftige halsbetændelse for 6 måneder siden.. Derfor var jeg hos min special læge i dag og han har nu bedt køge om at sende mig en indkaldelse til at få dem fjernet.
Derfor fandt jeg og læste din beretning igen og jeg vil sige det er godt beskrevet.

Jeg frygter mest selve smerterne, da jeg har en meget lille smertegrænse og kan forstille mig jeg kommer til at liggene og hyle en del timer de dage..
Er det egentlig nemt at få mere/stærkere piller, hvis man ikke syns de virker godt nok? For jeg får allerede ret store doser smertestillene mod bare alm. hovedpine og mens smerter og jeg ved jeg er typen der bare kramper sammen på gulvet ved smerter, trods jeg absolut ikke er pivet normalt.. Så er lidt bekymret, tror ikke jeg skal have folk omkring mig for at hjælpe og obsavere, men mere for at jeg ikke får gjort noget dumt ved mig selv i "panik"/frustration over smerterne…
Jeg ved hvor længe 1 time med store smerte kan føles og man bare har lyst til at hoppe ud af vinduet, så at skulle se frem til flere dage med det er meget svært..

Men jeg skriver nok når jeg engang får en dato, samt når jeg er blevet opereret..

Smil
Mille

47
Jan Olsen wrote a comment on
13. January 2009 12:37:40

Hej Mille

Jeg havde ikke selv problemer med at få nogle stærkere piller. Et opkald til lægen og så kunne jeg tage på apoteket. Men når det så er sagt, så er jeg ikke den store pille-spiser, så jeg tror næsten at det meste virker på mig. Hvis du har været "vant" til at spise piller, så skal jeg ikke gøre mig klog på, om de "lidt stærkere piller" vil hjælpe på dig. Dog kan jeg ikke forestille mig, at du vil have svært ved det, eftersom din læge vil kende til både situationen og hvad du tidligere har fået.

Jeg har skrevet det før og jeg skriver det lige igen… Sørg for at have masser af sodavandsis… De virkede for mig mindst lige så godt som pillerne, men det er selvfølgelig ikke muligt at falde i søvn med en is munden :)

Held og lykke med det med hele…

mvh Jan

48
brian wrote a comment on
27. January 2009 13:00:04

hej. jeg fik mine fjernet for en uge siden(tirsdag) simpelhen pga de var meget meget store. selve det på sygehuset gik super godt , og tænkte dagen efter at det her var da ingenting..
men jeg har fået flere og flere smerter, det er blevet meget værer med tiden har aldrig prøvet noget ligende. kan ikke spise noget længere pga af smerter. vågner flere gange om natten og går bare rundt og prøver på at bide det i mig. søndag tænkte jeg at nu kunne det da ikke blive værere,, men jo det kunne det sørme godt :party: .. så nu vil jeg ringe til lægen for at få noget der virker så jeg kan få noget og spise igen.

49
Jan Olsen wrote a comment on
27. January 2009 13:09:51

Huske isene… husk isene ;)

50
sabine (subscribed) wrote a comment on
20. May 2009 01:12:39

Hej…

Så røg mine mandler sgu også. Og har nydt meget, af at kunne læse om din oplevelse omkring det… Det hjælper lidt at vide hvordan andre har det, i forhold til én selv..

51
sabine (subscribed) wrote a comment on
21. May 2009 16:00:50

Hvad jeg så gerne vil tilføje er at jeg var en af de FÅ uheldige hvor der opstod blødning efter en uge. De havde sagt det kunne ske, men må ærligt indrømme at jeg faktisk på 7 dagen, for 1. gang fik følelse af, at der ventede et normalt liv til mig på den anden side.

Gik så i seng kl. 23.30 ca. og vågner op kl. 01.15 og spytter lige en enkelt gang, og ja tak.. BLOD… Og der var meget og det blev ved. Var inden operationen i tvivl om hvornår en blødning var en blødning og hvordan man kunne vide om man selv ku stoppe det med isterninger. Ja jeg var så ikk i tvivl. i en taxa på sygehuset afsted. og så ku jeg sidde der i 3 timer hvor de stak i mig 10 gange for blodprøver og drop osv. mens jeg kastede og spyttede blod op på skift i en pose, (som blev skiftet 10 gange ca) Det ulækre her, var at blodet størknede huritgt, så det var meget mørkt og klumpet, meget af det der kom op. Så blev bange. det sad i alle mine tænder. Som en gang vat med blod. Det var bare blod. kunne ik få det væk. Lægen måtte ind med en slagt stål slange for at suge blodet ud sagde hun. hvad ved jeg. men langt ned hun kom og hver gang kastede jeg også op. Det var godt sagde hun. Det gjorde hun i ca. 30 min, hvorefter hun sagde jeg måtte indlægges og de sku ha mig i narkose og alt igen for at stoppe blødningen. Det var et blodkar der var sprunget fandt de ud af bagefter. og ku også mærke det ligesom strømmede op fra halsen. Lyder mærkeligt..

Så ja. en tur på sygehuset jeg fik mig igen, og det flydende mad var på menuen dagen efter igen. Så ku jeg starte forfra. Den klamme rådne smag, ånde var dog ikk så slem nu og vil da også sige at 1. uge var MEGET værre for mig, hvad angår kvalme, opkast, mad osv osv. end 2. uge var. Men der gik da ca. 18 dage fra 1. operation og 11 dage ca. fra 2. operation før jeg kunne spise HELT normalt igen. Har stadig idag, efter 23 dage lidt ondt når jeg gaber, eller åbner højt op. Ved ikke om det forsvinder men føler mig da rask ellers, og efter sådan en tur, kan jeg fint leve med det, hvis det skulle fortsætte…

Kan sagtens uddybe spørgsmål, hvis der er andre som skal opereres eller har interesse, for har selv nydt rigtig godt af at læse andres erfaringer fra operationen inden det blev min tur her d. 27 april.

52
Jan Olsen wrote a comment on
21. May 2009 22:17:59

Ouch… Det lyder godt nok som en slem omgang… og så at det opstod så sent i forløbet :(

Jeg kan huske, at jeg også selv tænkte på det omkring, hvornår bløder man nok til at skulle afsted igen. Heldigvis kom jeg ikke ud for det og efter at have læst din beretning, så er jeg yderst glad for mit "forløb".

53
sabine (subscribed) wrote a comment on
22. May 2009 19:57:32

Ja.. umiddelbart vil jeg også sige at det ikke lige var hvad jeg havde håbet på :) Så hvis man får fjernet mandler og slipper for dette, ville det vist bare være optimalt :)

54
Ulla wrote a comment on
24. June 2009 20:03:55

Her sidder jeg på 15. døgn efter operation, med kvalme og hamrende ondt i maven af al den smertestillende medicin, og tænker tilbage på forløbet. Altså ikke for at skræmme livet af kommende lidelsesfæller, som skal have fjernet mandler, MEN det kan være en rigtig hård omgang !!! Jeg har brugt Jan Olsens beretning og alle I andres indlæg utrolig meget som opslag, gennem de sidste 2 uger, når jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, at jeg skulle have så ondt så længe ! Min OP gik fint og hurtigt og de første par dage var rimelige, bortset fra at jeg ikke kunne spise og heller ikke sov så godt om natten. Fra 3. døgn blev smerterne værre og jeg så kun frem til, at jeg kunne få lov til at sluge nogle flere smertestillende piller. Efter ca. 1 uge forsvandt de store hvide sårskorper og blev afløst af tyndere hvide skorper. Smagen i munden har været afskyelig. Smerterne var der stadig efter den 1. uge, specielt når jeg skulle spise. Føden har udelukkende bestået af youghurt, vand, mælk og is. Efter 2 uger gør det stadig ondt at spise og al mad og drikke har en frygtelig bismag, som jeg håber snart vil forsvinde. Jeg indtager stadig kun flydende spise og har konstant kvalme. Jeg har stadig hvide plamager i halsen, men kun der, hvor mandlerne har siddet. Gad vide, hvornår kvalmen og den væmmelige bismag ved al mad og drikke forsvinder ? >:p

55
Gülsen wrote a comment on
14. September 2009 11:52:24

Hej

Jeg ligger her på 6 dagen… Har egentlig hele tiden været meget optimistisk, hvad angår "efterveerne" fra operationen, og var mest nervøs for selve bedøvelsen osv..
Det man får at vide er jo også at det er 2 og 3 dagen som er slem, og så 9 og 10 dagen, for det er der skorperne falder af….
Jeg er godt nok blevet klogere, dette er den mest forfærdelige oplevelse nogensinde (og jeg har ikke har efterblødninger og får det forhåbentlig heller ikke).. Da jeg læste denne blog første gang, på aftenen til 3 dagen, væltede min verden helt sammen, jeg følte virkelig at jeg havde været tapper og ventet på den lyksagelige slutning på smerterne den 4 dag… Det tør siges at jeg ikke fik denne slutning..
Som sagt er jeg nu på 6 dagen og langt langt ud over at have overskud tilbage, jeg har ikke sovet mere end 4 timer ad gangen pga tykt spyt og smerter lige siden 1 dag, og spytten og den manglende mad har givet mig den vildeste kvalme… Havde aldrig forstillet mig at en operation som når man er barn går over på få dage tager så lang tid for en voksen…

Jeg må dog sige at jeg har læst på en special, øre, næse, hals læges hjemmeside at det var godt at få mad indenbors selvom det gør ondt.. Og mht kvalmen (ikke smerten), har mad som fars kød og røræg gjordt godt.. Jeg har sågar været ude i jogurt boller, som gør monster ondt at synke men som tager kvalmen og opsuger slimen for en periode….
Jeg har dog også været den uheldige ejer af trekantede sodavandsis… Og det kan KUN frarådes, du tjener ikke deres formål, da det er umuligt at åbne munden over dem, så de bedøver indenting, og efterlader en med en grim bismag…

Når men længere i forløber er jeg jo ikke endnu.. Men jeg vil læne mig tilbage og krydse fingre for at jeg på mirakuløst vis har det megt bedre i morgen…. (forhåbentligt allerede i after 8(…)

56
sabine (subscribed) wrote a comment on
14. September 2009 13:36:47

Hej Gülsen.

Føler med dig! Har selv skrevet om min oplevelse længere oppe, og tænker sgu på dig lige nu.. giver dig ret, de skide is gør ingenting godt… Jeg gik som sagt også knap 3 uger (men havde så blødning og en operation mere 1 uge efter) Men følte heller ikk, som du siger, at 2-3 dage var værst og at det derfra bare bliver bedre.. Det overgår sgu ens forventninger omkring det. Alle siger, nå da det er da ik en slem omgang osv.. Men medmindre man har været i det, ved man altså ikk hvad det egentlig er.

Jeg havde også den ondeste ånde,smag, og virkelig kvalme, og kunne på ingen måder arbejde en uge efter som nogen måske mener…

God bedring med dig – Knus Sabine.

57
majken wrote a comment on
16. September 2009 21:44:42

rart at se hvad andre skriver om at få fjernet mandler, jeg er selv ved at komme mig over i fredags hvor mine blev fjernet. Døjede i andre også med en megte hævet tunge og problemer med at snakke?
synes mit forløb har været frederlig om end ret smertefuldt, kan spise nogenlunde almindeligt men savner at spise så man er mæt #-O

58
Pernille (subscribed) wrote a comment on
12. October 2009 21:27:48

Oh oh oh oh shit!
Jeg er en pige på 15 (snart 16), som lige har været til forundersøgelse på Aalborg sygehus. Jeg fik tilbudet om at få mine mandler fjernet, da jeg har døjet en del med dem de sidste par år. Jeg var ovenud lykkelig, da "min" læge sagde, at det sagtens kunne lade sig gøre at fjerne dem, og at han gerne ville.. Men, jeg ville få lidt smerter efter operationen og det samme sagde en narkoselæge også + jeg ville få optil 8 dages sygefravær (men nu går jeg på HHX og det er ikke lige let med fravær, da man kun må have et vis antal timer inden man bliver smidt ud, og hvis der går over 8 dage, så er det jo mange timer,og pludselig nærmer man jo sig max. antal fraværstimer) Men udfra hvad jeg læser, så er det ikke ligefrem "lidt" ondt jeg får. :^O
Jeg er blevet skrevet op til at blive opereret den 17 eller 18 feb. 2010. Min mor er sygeplejerske med den del års erfaring indenfor smertedækning og hun har også selv fået fjernet sine mandler – i sin tid, og det er det bedste der var sket for hende, siger hun… Hihi.. Hun siger det samme som lægen – Du får lidt ondt, men jeg kan jo smertedække dig med stikpiller hvis du ikke kan synke – osv… Bla bla bla.. :-@
Udfra hvad jeg har læst, så tør jeg faktisk ikke gennemgå denne operation! Jeg er utrolig bange for at mine sår skal "springe" op, så jeg endnu en gang skal "under kniven" og at jeg slet ikke vil kunne holde smerterne ud, da der ikke skal ret meget til, før jeg synes "ting"gør ondt på mig og det er ulideligt :-s – men mine forældre bliver ved med at sige – Det kan godt være folk fra denne debat har meget ondt, men det er jo ikke sikkert du får lige så ondt. Hm!~X(
Er i egentlig glade for, at i har gennemgået det hele? Eller fortryder i rent faktisk? :-?
Håber virkelig på et svar, for jeg er utrolig forvirret over, om jeg skal gøre det, eller ej.. :-??
Nille (*)

59
Jan Olsen wrote a comment on
12. October 2009 21:38:39

Hej Pernille

Jeg har ikke fortrudt, at jeg fik fjernet mine mandler, men som du uden tvivl også kan læse her, så har det ikke været en dans på roser.

Ud fra alle kommentarerne så lyder det også til, at nogle har oplevet det mindre smertefuldt end andre. Alderen har vist også noget at sige, men om der er den store forskel på det, når man først er kommet ud over barnestadiet, det tør jeg ikke sige.

For mid vedkommende var det sodavandsis og piller der hjalp mig igennem dagene/natterne og det lyder til at du er bedre dækket ind på pillefronten end vi andre var, så mon ikke det går? :Y)

60
Pernille (subscribed) wrote a comment on
12. October 2009 21:43:08

Hej Jan.
Tak for dit hurtige svar!
Ja, hvad angår det med at være dækket på "pillefronten" så er det måske et stort plus, at min mor er sygeplejerske.
Men, jeg må vel bare leve af is og kolde drikke – tabte du dig egentlig i den tid? Nu tænker jeg: fordi du ikke fik så meget alm. spise..
Vil lige forhøre mig lidt rundt omkring eller snakke med egen læge med hensyn til det med smerter osv. :)]

Pages: « 1 2 [3] 4 5 » Show All

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting