Fjernelse af mandler

Jan Olsen on 12. November 2006 16:28:51

Så er tiden kommet hvor jeg har erklæret mig selv for rask. Det har været en meget smertefuld omgang og selvom jeg var blevet advaret omkring hele forløbet, så havde jeg aldrig regnet med at det ville være slemt.

Jeg har valgt at beskrive forløbet forholdsvis detaljeret, da jeg selv inden operationen havde forsøgt at finde beskrivelser/erfaringer med fjernelse af mandler, men uden det store held. Det var mest bare kommentarer som "jeg ville ikke gøre det om igen", "det gør 10 gange mere ondt end en slem halsbetændelse", "jeg var frisk efter en uges tid" og så videre. Altså mest kommentarer og ikke nogen deciderede beskrivelse af hvad man kan forvente de forskellige dage.

Jeg har også taget nogle "lækre" billeder, som jeg vil kopiere ind i teksten for den gældende dag. Dog vil jeg lade billederne være MEGET små, så man ikke kan se detaljerne da det kan se liiidt ulækkert ud. Man kan stadig klikke på billedet og så se det i stort format.

Anyways… Here goes…

Onsdag d. 1. november kl. 8:30

Karen-Marie havde kørt mig ind på Riget denne meget stormfulde morgen. Jeg skulle under kniven kl. 9, men først kl. 10:30 blev jeg kørt ind på operationsstuen. Sygeplejerskene var meget venlige og forklarede hele tiden hvad de gjorde (da de gjorde klar til narkosen), samt talte meget beroeligende til mig. Det er anden gang jeg får fuld narkose og det var lige så sjovt som første gang. Der går kun et par sekunder fra man mærker væsken bevæge sig fra hånden op gennem armen og frem til skulderen, hvorefter man falder i søvn.

På et eller andet tidspunkt vågnede jeg op ved at en alarm beepede, hvorefter en sygeplejerske kom over til mig, slog alarmen fra og sagde at jeg skulle huske at trække vejret. Jeg var meget groggy, men kan tydeligt huske at jeg da nok mente jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at trække vejret. Jeg synes ikke der var noget i vejen udover at jeg var træt og ikke rigtig hvad der skete. Jeg lå på opvågningsstuen hvor der var 4-6 sygeplejerske der fór rundt mellem de senge hvori der lå patienter. Der gik ikke lang tid for en alarm lød igen, dog var det ikke min denne gang.

Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at ligge mærke til smerterne jeg havde efter operationen. Det gjorde kodylt nas og jeg kunne ikke rigtig synke. Det resulterede i, at jeg fik et skud morfin, hvorefter jeg egentlig bare lå og sumpede. Jeg ved ikke rigtig hvor lang tid jeg lå på selve opvågningsstuen, men jeg ved at jeg lå og døsede hen hele tiden og hver gang jeg faldt i søvn, så gik min alarm igang. Var der nogen der sagde tortur af krigsfanger som ikke må falde i søvn? @-)

Da jeg havde det lidt bedre blev jeg kørt ind på besøgsstuen. En pige som var blevet opereret lige inden mig (kl. 10) og hendes mor var de eneste andre i stuen. Hun sad allerede op i hendes seng og talte med moderen, så jeg tænkte, at om en time ville jeg være lige så frisk som hende.

Sygeplejersken herinde gav mig to kopper saftevand med små isterninger og jeg skulle faktisk drikke disse kopper inden hun ville udskrive mig. Problemet er bare, at det gjorde mega nas når jeg drak :( Køleskabet og fryseren var fyldt op med milkshake, saftevand og sodavandsis, som vi bare kunne tage af. Det var stort set kun sodavandsisene jeg gik ombord i, da de var det eneste jeg kunne få ned.

Ved 15-tiden kom Karen-Marie ind til mig, men jeg følte ikke rigtig jeg var klar til at tage afsted på dette tidspunkt. Jeg var stadig lidt groggy og havde selvfølgelig meget ondt. Desuden skulle jeg først drikke det saftevand samt på toilet for at tisse. Det var nogle af kravene for at jeg måtte tage afsted. Derudover skulle der være en voksen som ved mig det næste døgn.

Jeg havde også fået at vide, at det er meget normalt, at man kaster op efter sådan en operation, da man i løbet af selve operationen (som kun tager 15-20 minutter) sluger en masse blod. Denne opkast havde jeg også stadig til gode, men det viste sig at den kom, da vi var på vej hjem i bilen. Jeg havde dog fået en pose med til det, så det var ikke det store problem.

Vi var hjeme ved 17:30-tiden og jeg kan stort set kun huske at jeg gik direkte i seng og sov i noget tid. Jeg havde konstant smerter, værst når jeg sank, men også når jeg bare lå og kiggede. Dette til trods for at jeg havde fået tvunget nogle piller ned.

Torsdag d. 2. november

Ved ca. 2-tiden vågnede jeg pga. smerter. Jeg tog endnu en dosis piller, nogle sodavandsis og satte mig ind i stuen og så fjernsyn. Jeg sender mange positive tanker til Discovery Channel for at sende relativt gode udsendelse på alle tidspunkter af døgnet.

Da pillerne var begyndt at virke (der går ½ til 1 time før de slår igennem), kunne jeg så småt falde til ro og døssede hen til udsendelserne. Ved 5-tiden vågnede jeg og listede ind i sengen.

Allerede ved 8-tiden vågnede jeg igen og blev nødt til at tage flere piller.

Til trods for at jeg hele tiden havde ondt i halsen, så kunne jeg allerede her mærke, at det var betydelig bedre end dagen inden.

Det meste af dagen gik med en kombination af at spise piller og sodavandsis samt ligge i sengen og sove eller se et hav af TV-serier.

Fredag d. 3. november

Igen vågnede jeg mærkeligt nok ved 2-tiden og jeg gentog proceduren fra om torsdagen. Hele torsdag og fredag lignede hinanden og smerterne var igen mindre.

Jeg vil lige gøre det klart – når jeg skriver at smerterne var mindre, så var det stadig så voldsomme smerter som jeg aldrig før har oplevet. Når det var tid til at tage piller, så havde jeg så ondt i munden, at jeg knapt kunne åbne munden. Selv når pillerne virkede så gjorde det ondt og når jeg sank gjorde det sindsygt ondt. For at få pillerne ned, så skulle der selvfølgelig også vand til og alt hvad der kom ned forbi sårene hvor mandlerne sad gjorde sindsygt ondt – specielt når en temmelig stor Panodil 500mg sad fast i halsen!

Lørdag d. 4. november

Om lørdagen begyndte, det som jeg troede var ved at blive bedre bare at blive endnu slemmere. Smerterne tog til og det var nu så slemt, at jeg nok tog liiidt for mange piller i forhold til hvad jeg skulle – dvs. jeg tog dem lidt oftere end jeg skulle. Fra de ordinerede 3 Diclon Rapid 50mg piller (hvor jeg dog godt måtte tage 4) om dagen var jeg oppe på 6. Derudover 2 styk Panodil 500mg hver gang jeg tog én Diclon Rapid 50mg. Jeg var også begyndt at tage Asytec 10mg (høfeberpille), som hjalp mod den mindre snue jeg havde fået mig. Det er IKKE lykken at nyse, når man har to sårområder på størrelse med valnøder i halsen.

Men som skrevet så var lørdagen faktisk endnu være end torsdagen og fredagen, så denne dag tilbragt jeg mest i sengen. Karen-Marie skulle til 2×30 års fødselsdag om aftenen, så der var jeg alene. Det gjorde dog ikke så meget, da jeg alligevel mest sov eller så fjernsyn. Det var kun rart at jeg overhovedet ikke skulle åbne munden og tale ;)

Søndag d. 5. november

Om søndagen blev det igen endnu værre. Om natten når jeg vågnede, sa jeg med tårer i øjnene og måtte sutte på en sodavandsis for at kunne holde det ud. Om dagen måtte jeg kapitulere og ringe til hospitalet for at finde ud af noget. Det resulterede i, at Karen-Marie måtte en tur på døgnapoteket og hente nogle Kodein DAK 25mg til mig. Det var yderligere 2 piller jeg kunne tage hver 4. time, som ville hjælpe på smerterne.

Det var en sand velsignelse at tage mærke virkningen af 1xDiclon Rapid 50mg, 2xPanodil 500mg og 2xKodein DAK 25mg – 5 smertestillende piller. Jeg kunne seriøst mærke at det summede i kroppen frem for at gøre ondt i halsen. Det var dog kun første gang at jeg havde det så rart, så jeg ved ikke om det kan have været pga. andre faktorer såsom for lidt mad/drikkelse eller lign.

Mandag d. 6. november

Nu begyndte jeg at for alvor at få det bedre. Jeg havde hidtil levet mere eller mindre af sodavandsis og lidt yoghurt, risifrutti eller vanilliebudding ind imellem. Om aftenen skulle vil have tomatsuppe, som jeg dog kun måtte få i en lun/kold tilstand.

Jeg så meget frem til at få lidt andet føde, men var også nervøs for hvordan det ville gå. Faktisk så gik det rigtig godt. Så længe jeg holdte mig til små skefulde, så var der ingen problemer med at få det ned.

Jeg var også begyndt at side lidt foran computeren eller ligge i sengen og arbejde på den bærbare computer. I det hele taget så var dagen mere udholdelig og jeg behøvede ikke at sove så mange gange. Nu havde jeg bare sådan middelondt i halsen, men stadig meget ondt når jeg sank.

Tirsdag d. 7. november

Der skete ikke meget nyt om tirsdagen. Igen gik dagen med film, TV-serier samt lidt arbejde på computeren (i sengen :p ).

Onsdag d. 8. november

Om onsdagen var jeg løbet tør for Diclon-pillerne, så jeg måtte ringe efter nogle nye – denne gang til min egen læge. Heldigvis tog det ikke de sædvanlige 30 minutter for at komme igennem på telefonen.

Herefter var Karen-Marie og jeg ude og handle lidt ind, samt hente pillerne på apoteket. Det var første gang i en uge at jeg var uden for og få lidt frisk luft – det var sgu en hel dejlig fornemmelse.

Vi skulle atter en gang have tomatsuppe til aftensmad og denne gang ville jeg stå for det. Jeg kan jo godt lide at mad smager af noget, så kødebollerne fik godt med Würze (gudernes gave til folk) og peber.

Jeg så ikke om det var pga. den kolde luft eller om jeg bare var blevet for overmodig med krydringen af maden, men jeg skal lige hilse og sige, at min hals brokkede sig resten af aftenen! :(

Torsdag d. 9. november

Om torsdagen synes jeg selv at var min stemme var begyndt at ligne sig selv igen. Jeg kunne også holde ud at tale mere og i det hele taget havde jeg det så "godt", at jeg regnede med at kigge ind på arbejdet om fredagen.

Kodein-pillerne var hørt op, så den stod kun på Diclon og Panodil herfra.

Fredag d. 10. november

Fredag over middag tog jeg så på arbejde for første gang siden tirsdag d. 31. oktober. Det var meget fristende at gå omborde i kaffemaskinen eller køleskabet, men desværre så var jeg ikke helt klar til dette endnu. Jeg var kun på arbejdet et par timer, så tog jeg hjemad igen – ikke fordi at jeg ikke kunne holde det ud, men af en eller anden grund så virkede det som om, at der allerede var dømt weekend fra middagstid.

Om aftenen var det tid til en stor udfordring – vi skulle have pizza :D Jeg var dog blevet klogere efter onsdagens krydrede mad, så jeg nøjes med at bestille en almindelig kedelig pizza med kun skinke og champignon. Det gik fint med at få den ned, så længe jeg huskede at tygge rigeligt på stykkerne. Det er stadig ikke helet de steder hvor mine mandler sad, så det gør stadig lidt ondt at synke og jeg er absolut ikke glad for skarpe eller hårde kanter.

Lørdag d. 11. november

Lørdagen gik med hygge sammen med Karen-Marie. Vi var ude og handle ind, lavede mad sammen og så film sammen om aftenen. Jeg er på stærk nedtrapning på pillerne, dels pga. den aftagende smerte og dels pga. at jeg snart ikke har flere Diclon.

Jeg vil sige, at lørdagen var den første dag, hvor jeg fungerede "normal" siden operationen. Jeg passede stadig på hvad jeg spiste og i det hele taget så spiste jeg stadig ikke så meget "normal" føde, men halsen føltes på dette tidspunkt blot som en-gang-ondt-i-halsen.

Søndag d. 12. november

I skrivende stund (15:53) har jeg endnu ikke taget den sidste Diclon jeg har. Sidst jeg tog en dosis piller var ved midnat og i morgen tager jeg helt sikkert på arbjde. Lige som i går, så føles halsen bare som en-gang-ondt-i-halsen, men sårende er stadig ikke helet. Jeg vil tro der går endnu et par dage før jeg er 100% på toppen og igen kan begynde at drikke lidt kaffe.

Observationer

Jeg har været sygemeldt fra arbejdet i 8 dage.
3-5 dage efter operationen er klart de værste
Jeg har mere eller mindre levet af:

  • 81 x Panodil 500mg
  • 30 x Kodein DAK 25mg
  • 40 x Diclon Rapid 50mg
  • 8 x Asytec 10mg
  • et hav af risifrutti
  • et mindre hav af yoghurt
  • en sø af vanilliebudding =p~
  • et eller andet sted omkring 96 sodavandsis (8 pakker af 12 stk).
    Disse er GULD værd!
  • Kombinationen af ovenstående piller og mad giver en en meget hård mave :(

ca. 11 dage efter hele forløbet er man rigtig rigtig glad.


Ingen relaterede blogindlæg.

92 Responses to “Fjernelse af mandler”

Pages: « 1 [2] 3 4 5 » Show All

21
Jan Olsen wrote a comment on
18. November 2007 22:26:12

Jeg havde også en grim smag i munden, ja. Jeg vil tro, at det var pga. såret som skulle hele. Dog var det begrænset hvor meget sodavandsisene smagte af, så det var ikke fordi jeg fik min "mad" ødelagt af den grimme smag.

Mit største problem var helt klart smerten, som du mirakuløst har undgået :)

22
Heidi (subscribed) wrote a comment on
23. November 2007 13:36:34

Hej igen..
Ja nu er der gået 11 dage, og jeg kan stadig ikke spise ordentlig mad.. Det er simpelthen så øv.. Jeg får kun lidt yoghurt og is.. Det kan på en eller anden måde godt overdøve den ulækre smag af råddent kød eller hvad vi skal kalde det.. Føj.. :-(

Jah, smerterne blev så lidt værre efter 4. eller 5. dag, men så fik jeg nogle andre piller, og så gik det så nogenlunde.. :-)

Men øv øv, som alting nu ellers gik nogenlunde godt, så vågnede jeg tirsdag morgen (på 8. dagen) til et kæmpe blodbad.. Det var så frygteligt, har da aldrig været så meget i panik før.. Selvom lægerne havde klargjort en til at det kunne ske, så var jeg bestemt ikke klar til det.. Men jeg fik ringet til en veninde, (samtidig med at jeg havde en kæmpe isterning i munden) som kom og ringede ud på afdelingen, og vi kørte (STÆRKT) derud.. Lægen fik stoppet blødningen, og jeg skulle så være indlagt i et døgn til observation..

-Jeg havde været hos en vagtlæge lørdag aften, for at få noget andet/mere smertestillende, da det var rimelig slemt om natten for mig.. Han gav mig to sovepiller, og to ekstra smertestillende, som jeg kunne tage sammen med det andet medicin, "for når jeg sov, havde jeg jo ikke ondt". Jeg spurgte ham om der var noget jeg kunne gøre ved den grimme smag.. "Ja, skyl din mund i danskvand, du må bare ikke sluge det"
De efterfølgende to dage tog jeg så sovepillerne, og sov som en drøm, vågnede først sent formiddag -næsten middag.. (gemte de andre smertestillende, for det var jo ligegyldigt når jeg sov) Og så mandag fik jeg købt det her danskvand, og skyllede min mund i det.. Jeg havde jo så ikke flere sovepiller, så måtte jo "selv" sove… Ja lige indtil jeg vågnede til alt blodet..

Sygeplejerskerne sagde at man aldrig måtte give sovemidler til folk der havde fået fjernet mandler, for så ville de have meget svært ved at vågne ved en eventuel blødning, og danskvand måtte jeg så bestemt heller ikke have fået, da brusen gør at sårene falder for hurtigt af, og det så kan begynde at bløde.. (De var så ikke sikre på, at det var derfor det var begyndt at bløde, det kunne også være startet uden jo..)

HMM… Hold da op en kompetent lægevagt.. Han skal da ikke udtale sig så sikkert på et område han så tydeligvis slet ingen forstand havde på.. Gudsketak-og-lov for at jeg ikke havde flere sovepiller natten til tirsdag, for var jeg så overhovedet vågnet igen?!

Puha, nå men fik lov at tage hjem igen onsdag, og de sagde det hele så fint ud, og at de troede jeg snart var ovre det.. Åh hvor jeg håber det.. :-)

Hov det blev lige lidt langt..

23
mona wrote a comment on
13. March 2008 10:11:13

hej :)
jeg har i dag fået fjernet mandler for 6 dage siden.
Det gør sindsygt ondt, men det er da bedre nu.
Jeg ved ikke om du svarer mere herinde, da det er lang tid siden du fik fjernet mandler, men det håber jeg.
Hvor lang tid går der før sårene/skorperne falder af?
Hvornår får man sin normale ånde tilbage?

24
Jan Olsen wrote a comment on
13. March 2008 11:17:03

Hej Mona

For mit vedkommende gik der små 14 dage, før smerten var væk og måske yderligere en uges tid før sårene er helet og du kan få din normale ånde igen :)

Det er lang tid siden, så jeg husker det dårligt, men jeg mener bestemt ikke at ovenstående er helt ved siden af.

Én ting er sikkert… Det begynder at blive bedre dag for dag for dig ;)

25
Anders wrote a comment on
16. April 2008 22:32:44

Argh… Jeg er på onsdagen nu, og har stadig de værste smerter :(

Tager alle de samme piller som dig.

26
jeanne wrote a comment on
20. August 2008 12:28:38

Hej alle,
går og venter på at skulle have fjernet mandler, men må indrømme at jeg bliver ret skræmt af, at læse hvor ondt det har gjort på jer!! Så vil bare lige høre om i efter, at være kommet af med smerterne, har mærket så positive forandringer i halsen, at i synes det har været smerterne værd??

27
Jane Rønne wrote a comment on
25. August 2008 14:26:25

Uha, sikke en skrækhistorie!!!

Jeg skal have mine fjernet i starten af oktober og lige nu tænker jeg, "det er måske ikke så slemt at have halsbetændelse alligvel…".

Jeg vil også meget gerne vide om det er det hele værd????

28
Jan Olsen wrote a comment on
25. August 2008 21:27:51

Jeg har efterfølgende haft "ondt i halsen", men det har ikke været på samme måde, som det en gang imellem var før operationen.
Det jeg prøver på at sige er, at jeg har igennem tiderne oplevet mange former og grader for "ondt i halsen", hvor jeg vil påstå, at jeg ikke mere oplever de værste grader af dem.

Jeg har i hvert fald på intet tidspunkt fortrudt valget og mener at det er det hele værd.

29
Heidi (subscribed) wrote a comment on
26. August 2008 20:34:37

Hejsa..

Jeg vil også sige, at selvom det absolute ikke var sjovt da det stod på, så er jeg rigtig glad for at jeg fik det gjort.. Ingen halsbetændelser siden. Og der er dejlig med plads i halsen nu. :)

Og man kan aldrig vide hvor slemt man får det.. Nogen er jo hurtigt ovre det..

30
Betina wrote a comment on
31. August 2008 07:46:33

Min lille søn på 5 år fik fjernet sine mandler og polypper for 5 dage siden. Aldrig har jeg været så ked af at være vidne til, hvilke forfærdelige smerter han har :-( Det er SÅ synd for ham! Sådan en lille fyr må kun få 250mg panodil i stikpilleform hver 6. time, og det kan tilsyneladende ikke gøre ret meget for ham. Jeg ville ønske, at de magiske 11 dage snart kunne gå, så jeg ikke skal se ham lide sådan mere :-( Han er så tapper…

31
Jan Olsen wrote a comment on
31. August 2008 21:42:10

250mg panodil i stikpilleform lyder som rent tortur… Ikke fordi det er stikpiller, men pga. mængden og at børn ikke må få andet :(

Jeg føler med dig og din søn Betina. Jeg er selv helt nede i kælderen når vores snart 1½ søn bare har ondt i halsen og vi intet kan gøre ved det :( Det skal selvfølgelig ikke forstås som, at jeg prøver at sammenligne en gang ondt i halsen med fjernelse af mandler.

Mon ikke han tilgiver dig senere hen, når alle hans skolekammerater får halsbetændelse og han går fri ;)

32
Betina wrote a comment on
2. September 2008 14:49:59

Hej Jan.

Tak for dit svar! Dejligt med én som forstår, hvordan det må være for min lille dreng. Jeg synes fremgangen går meget langsom, men i går var vi til kontrol, og alt så normalt ud heldigvis! I dag gik vi en tur, men det er stadig hårdt for ham at være "ude". Det lader ikke til, at han har så frygteligt ondt mere, men han spiser stadigvæk ikke andet end "blød" kost. Suk…
Det er bare altid forfærdeligt, når ens børn er syge og så er det vist ligemeget, hvad de fejler.
Jeg håber, han tilgiver mig! Han vil ellers gerne have sine mandler tilbage, siger han :-)
Hilsner til dig og din familie.

33
Pernille wrote a comment on
29. September 2008 09:44:49

Heej Jeg sku vidst ha læst dit indlæg inden jeg fik dem fjernet sidste mandag 8dage siden…
De første 2-3 dage var de bedste… er konkurrence rytter,.. så min hest bliver trænet a andre den her tid..
og onsdag og torsdag var jeg med ude og se og de dage var ik ret slemme.. men til gengæld fredag….
den var grim… rigtig rigtig grim… og på den dag kom jeg også til at drukne mig i piller.. 7 diclo rapid og et sted mellem 10-15 panodiler og 3 dolol… hvilket ik var godt.. blev dårlig og kastede op hele aften… lørdag var også slem.. men med smerte stillende gik det. og fik spist lidt a en pizza… og søndag var igen rigtig grim… og det havde blødt en smule om natten… og igen klarede jeg 7 dagen med nogen piller.. Men i dag på 8 dagen.. er det igen rigtig rigtig skidt… er helt rød i halsen udover lige de gule belækninger. og det skære i halsen når jeg synker… påtrods a pillerne.. og da jeg tog min temp. havde jeg 38 i feber.. og ringede og snakkede med min læge.. for jeg havde jo taget de piller og min læge sagde de er feber medsættende så jeg muligvis har højre feber.. så skal her kl 10 hen og tjekkes.. han mener der kan være noget infektion i det :( og så det sku't så underligt man har skærende ondt sys jeg :(

Håber sku snart på fremgang.. men har til gengæld ik haft så meget problemer med at spise… kom hjem mandag aften.. og spiste en lille bitte smule spaghettie med kødsovs:) og tirsdag kartoffelmos og onsdag kartoffelmos ed frikadeller og sån hver dag.. dejligt… kun de her dage der var været et helvede uden søvn og sån :( :(

34
Heidi wrote a comment on
5. October 2008 10:56:45

Hej, jeg fik også fjernet mandler mandag d. 22. Fik lov at tage en ekstra Bonylpille pr. dag, og det har virket fint. Måtte de første mange dage spise isterninger ved måltiderne, fordi det gjorde ondt at spise. Yoghurt sviede i halsen, så det har jeg næsten ikke spist. Den første uge havde jeg nogle ubehagelige hosteture – det var som om det kløede i halsen. Ellers er det gået fint, og på nær et par gange ca. 7.-9. dag har jeg kun haft moderate smerter.

Det var svært at tie stille så mange dage…

Spiste fra 2.-3. dag blendet kogt æg og blendet kartoffelmos – koldt og rørt tyndt med mælk. Supplerede efter nogle dage med grøntsagstomatsauce. Har spist seriøst mange sodavandsis og flere hundrede isterninger.

Fantastisk nu at sove hele natten igen!

Tak for beskrivelsen, Jan! Jeg glædede mig meget til 11. dag efter at have læst dine kommentarer, og det blev en fin dag (*) – super at have noget at se frem til undervejs :-d .

35
Jan Olsen wrote a comment on
5. October 2008 13:01:49

Det var så lidt :)

Det er kun dejligt at vide, at oplevelsen kan hjælpe andre til, at se frem til de bedre dage ;)

36
Milos wrote a comment on
12. November 2008 22:17:00

Hey Jan

Nu er der gået cirka 3 måneder siden jeg fik fjernet mine mandler. Hver gang jeg drikker noget sodavand eller stærk kaffe får jeg kræsende smerter i halsen. Har du oplevet noget ligende eller forsvandt smerten efter et par uger.

Hilsen Milos

37
Jan Olsen wrote a comment on
12. November 2008 22:43:26

Hej Milos

Det må jeg svare nej til. Jeg sprang ikke just ud i kulsyre, kaffe og stærk mad så snart sårene var hele, men jeg har helt sikkert fået alle tre slags ting inden der var gået en måned.

Til dagligt drikker jeg meget kaffe og spiser ofte stærk mad, så det er noget jeg ville have lagt mærke til… og reageret på… specielt efter 3 måneder.

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om der er noget i vejen, men jeg synes det lyder som om der er et eller andet i vejen… og da jeg personligt ikke ville kunne leve uden kaffen, så ville jeg helt sikkert tage en tur til lægen, for at få checket op på det. Om ikke andet så for at være helt sikker.

38
DTM wrote a comment on
18. November 2008 16:53:58

Hej Jan
spytte du også hel.. tid ? og kun du heller ikke snakke ?

MVH DTM

39
Jan Olsen wrote a comment on
18. November 2008 17:23:35

Jeg spyttede ikke hele tiden – tværtimod… Jeg prøvede at holde min mund i ro og dermed heller ikke snakke.
Derudover spiste jeg en masse vandis, som nok også har hjulpet til at jeg ikke behøvede at spytte.

40
Tine... wrote a comment on
27. November 2008 14:56:27

Her kommer min skrækhistorie…

Jeg fik fjernet mine mandler første gang da jeg var 18. Jeg led konstant af halsbetændelse, og mine mandler var til sidst så store, at de aldrig stoppede med at være hævet. Jeg husker ikke tiden efter operationen som særlig slem, men det er jo også mange år siden nu:-), er 26 i dag. De efterfølgende år gik det okay med halsbetændelse en gang imellem, som med tiden dog blev værre og hyppigere. Jeg gik derfor til læge, og sidste år blev jeg opereret igen i den ene siden, fordi der stadig sad en rest. Daværende læge sagde, at det var nærmest ingenting, og det kunne hun virkelig ikke se, hvorfor jeg skulle have fjernet (som om det var min skyld, at anden læge havde henvist mig, og sagt at jeg skulle opereres). Nå men heller ikke denne periode husker jeg som særlig slem. Så sker der hurtig det efterfølgende, at jeg begynder at få halsbetændelse igen, og i sommerferien kulminerer det med en halsbyld, som skal punkteres. Nok det værste jeg nogensinde har prøvet. Føj. Jeg bliver så sendt på sygehuset igen, som igen mener, at jeg skal opereres for tonsilrest, som de kalder det. Jeg er ikke meget for det, følte mig jo lidt til grin sidste gang, men de siger, at jeg sandsynligvis bare vil fortsætte med at få halsbylder, hvis det ikke bliver gjort. ALT andet end det. Jeg er så blevet opereret igen for 8 dage siden, og det har bare været rigtig slemt denne gang (har fået fjernet store områder i begge sider igen på trods af det lægen sagde første gang). Store smerter, og kun meget lidt mad. Har nærmest levet af blødkogte æg og kakao, så som slankekur kan det anbefales. Jeg prøvede på at starte på arbejde i mandags, men måtte blive hjemme igen tirsdag, da mine sår begyndte at bløde. Er ikke kommet af sted siden, og det er et helt nyt job jeg er startet på her den 1. Ikke det fede førstehåndsindtryk…. Nå men det har nu været rart at læse andre folks oplevelser med det, og jeg glæder mig til, at jeg kan spise normalt igen… helst inden jul:-)

Pages: « 1 [2] 3 4 5 » Show All

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting