Så er tiden kommet hvor jeg har erklæret mig selv for rask. Det har været en meget smertefuld omgang og selvom jeg var blevet advaret omkring hele forløbet, så havde jeg aldrig regnet med at det ville være så slemt.
Jeg har valgt at beskrive forløbet forholdsvis detaljeret, da jeg selv inden operationen havde forsøgt at finde beskrivelser/erfaringer med fjernelse af mandler, men uden det store held. Det var mest bare kommentarer som "jeg ville ikke gøre det om igen", "det gør 10 gange mere ondt end en slem halsbetændelse", "jeg var frisk efter en uges tid" og så videre. Altså mest kommentarer og ikke nogen deciderede beskrivelse af hvad man kan forvente de forskellige dage.
Jeg har også taget nogle "lækre" billeder, som jeg vil kopiere ind i teksten for den gældende dag. Dog vil jeg lade billederne være MEGET små, så man ikke kan se detaljerne da det kan se liiidt ulækkert ud. Man kan stadig klikke på billedet og så se det i stort format.
Anyways… Here goes…
Onsdag d. 1. november kl. 8:30
Karen-Marie havde kørt mig ind på Riget denne meget stormfulde morgen. Jeg skulle under kniven kl. 9, men først kl. 10:30 blev jeg kørt ind på operationsstuen. Sygeplejerskene var meget venlige og forklarede hele tiden hvad de gjorde (da de gjorde klar til narkosen), samt talte meget beroeligende til mig. Det er anden gang jeg får fuld narkose og det var lige så sjovt som første gang. Der går kun et par sekunder fra man mærker væsken bevæge sig fra hånden op gennem armen og frem til skulderen, hvorefter man falder i søvn.
På et eller andet tidspunkt vågnede jeg op ved at en alarm beepede, hvorefter en sygeplejerske kom over til mig, slog alarmen fra og sagde at jeg skulle huske at trække vejret. Jeg var meget groggy, men kan tydeligt huske at jeg da nok mente jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at trække vejret. Jeg synes ikke der var noget i vejen udover at jeg var træt og ikke rigtig hvad der skete. Jeg lå på opvågningsstuen hvor der var 4-6 sygeplejerske der fór rundt mellem de senge hvori der lå patienter. Der gik ikke lang tid for en alarm lød igen, dog var det ikke min denne gang.
Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at ligge mærke til smerterne jeg havde efter operationen. Det gjorde kodylt nas og jeg kunne ikke rigtig synke. Det resulterede i, at jeg fik et skud morfin, hvorefter jeg egentlig bare lå og sumpede. Jeg ved ikke rigtig hvor lang tid jeg lå på selve opvågningsstuen, men jeg ved at jeg lå og døsede hen hele tiden og hver gang jeg faldt i søvn, så gik min alarm igang. Var der nogen der sagde tortur af krigsfanger som ikke må falde i søvn? 
Da jeg havde det lidt bedre blev jeg kørt ind på besøgsstuen. En pige som var blevet opereret lige inden mig (kl. 10) og hendes mor var de eneste andre i stuen. Hun sad allerede op i hendes seng og talte med moderen, så jeg tænkte, at om en time ville jeg være lige så frisk som hende.
Sygeplejersken herinde gav mig to kopper saftevand med små isterninger og jeg skulle faktisk drikke disse kopper inden hun ville udskrive mig. Problemet er bare, at det gjorde mega nas når jeg drak 
Køleskabet og fryseren var fyldt op med milkshake, saftevand og sodavandsis, som vi bare kunne tage af. Det var stort set kun sodavandsisene jeg gik ombord i, da de var det eneste jeg kunne få ned.
Ved 15-tiden kom Karen-Marie ind til mig, men jeg følte ikke rigtig jeg var klar til at tage afsted på dette tidspunkt. Jeg var stadig lidt groggy og havde selvfølgelig meget ondt. Desuden skulle jeg først drikke det saftevand samt på toilet for at tisse. Det var nogle af kravene for at jeg måtte tage afsted. Derudover skulle der være en voksen som ved mig det næste døgn.
Jeg havde også fået at vide, at det er meget normalt, at man kaster op efter sådan en operation, da man i løbet af selve operationen (som kun tager 15-20 minutter) sluger en masse blod. Denne opkast havde jeg også stadig til gode, men det viste sig at den kom, da vi var på vej hjem i bilen. Jeg havde dog fået en pose med til det, så det var ikke det store problem.
Vi var hjeme ved 17:30-tiden og jeg kan stort set kun huske at jeg gik direkte i seng og sov i noget tid. Jeg havde konstant smerter, værst når jeg sank, men også når jeg bare lå og kiggede. Dette til trods for at jeg havde fået tvunget nogle piller ned.
Torsdag d. 2. november
Ved ca. 2-tiden vågnede jeg pga. smerter. Jeg tog endnu en dosis piller, nogle sodavandsis og satte mig ind i stuen og så fjernsyn. Jeg sender mange positive tanker til Discovery Channel for at sende relativt gode udsendelse på alle tidspunkter af døgnet.
Da pillerne var begyndt at virke (der går ½ til 1 time før de slår igennem), kunne jeg så småt falde til ro og døssede hen til udsendelserne. Ved 5-tiden vågnede jeg og listede ind i sengen.
Allerede ved 8-tiden vågnede jeg igen og blev nødt til at tage flere piller.
Til trods for at jeg hele tiden havde ondt i halsen, så kunne jeg allerede her mærke, at det var betydelig bedre end dagen inden.
Det meste af dagen gik med en kombination af at spise piller og sodavandsis samt ligge i sengen og sove eller se et hav af TV-serier.
Fredag d. 3. november
Igen vågnede jeg mærkeligt nok ved 2-tiden og jeg gentog proceduren fra om torsdagen. Hele torsdag og fredag lignede hinanden og smerterne var igen mindre.
Jeg vil lige gøre det klart – når jeg skriver at smerterne var mindre, så var det stadig så voldsomme smerter som jeg aldrig før har oplevet. Når det var tid til at tage piller, så havde jeg så ondt i munden, at jeg knapt kunne åbne munden. Selv når pillerne virkede så gjorde det ondt og når jeg sank gjorde det sindsygt ondt. For at få pillerne ned, så skulle der selvfølgelig også vand til og alt hvad der kom ned forbi sårene hvor mandlerne sad gjorde sindsygt ondt – specielt når en temmelig stor Panodil 500mg sad fast i halsen!
Lørdag d. 4. november
Om lørdagen begyndte, det som jeg troede var ved at blive bedre bare at blive endnu slemmere. Smerterne tog til og det var nu så slemt, at jeg nok tog liiidt for mange piller i forhold til hvad jeg skulle – dvs. jeg tog dem lidt oftere end jeg skulle. Fra de ordinerede 3 Diclon Rapid 50mg piller (hvor jeg dog godt måtte tage 4) om dagen var jeg oppe på 6. Derudover 2 styk Panodil 500mg hver gang jeg tog én Diclon Rapid 50mg. Jeg var også begyndt at tage Asytec 10mg (høfeberpille), som hjalp mod den mindre snue jeg havde fået mig. Det er IKKE lykken at nyse, når man har to sårområder på størrelse med valnøder i halsen.
Men som skrevet så var lørdagen faktisk endnu være end torsdagen og fredagen, så denne dag tilbragt jeg mest i sengen. Karen-Marie skulle til 2×30 års fødselsdag om aftenen, så der var jeg alene. Det gjorde dog ikke så meget, da jeg alligevel mest sov eller så fjernsyn. Det var kun rart at jeg overhovedet ikke skulle åbne munden og tale 
Søndag d. 5. november
Om søndagen blev det igen endnu værre. Om natten når jeg vågnede, sa jeg med tårer i øjnene og måtte sutte på en sodavandsis for at kunne holde det ud. Om dagen måtte jeg kapitulere og ringe til hospitalet for at finde ud af noget. Det resulterede i, at Karen-Marie måtte en tur på døgnapoteket og hente nogle Kodein DAK 25mg til mig. Det var yderligere 2 piller jeg kunne tage hver 4. time, som ville hjælpe på smerterne.
Det var en sand velsignelse at tage mærke virkningen af 1xDiclon Rapid 50mg, 2xPanodil 500mg og 2xKodein DAK 25mg – 5 smertestillende piller. Jeg kunne seriøst mærke at det summede i kroppen frem for at gøre ondt i halsen. Det var dog kun første gang at jeg havde det så rart, så jeg ved ikke om det kan have været pga. andre faktorer såsom for lidt mad/drikkelse eller lign.
Mandag d. 6. november
Nu begyndte jeg at for alvor at få det bedre. Jeg havde hidtil levet mere eller mindre af sodavandsis og lidt yoghurt, risifrutti eller vanilliebudding ind imellem. Om aftenen skulle vil have tomatsuppe, som jeg dog kun måtte få i en lun/kold tilstand.
Jeg så meget frem til at få lidt andet føde, men var også nervøs for hvordan det ville gå. Faktisk så gik det rigtig godt. Så længe jeg holdte mig til små skefulde, så var der ingen problemer med at få det ned.
Jeg var også begyndt at side lidt foran computeren eller ligge i sengen og arbejde på den bærbare computer. I det hele taget så var dagen mere udholdelig og jeg behøvede ikke at sove så mange gange. Nu havde jeg bare sådan middelondt i halsen, men stadig meget ondt når jeg sank.
Tirsdag d. 7. november
Der skete ikke meget nyt om tirsdagen. Igen gik dagen med film, TV-serier samt lidt arbejde på computeren (i sengen 
).
Onsdag d. 8. november
Om onsdagen var jeg løbet tør for Diclon-pillerne, så jeg måtte ringe efter nogle nye – denne gang til min egen læge. Heldigvis tog det ikke de sædvanlige 30 minutter for at komme igennem på telefonen.
Herefter var Karen-Marie og jeg ude og handle lidt ind, samt hente pillerne på apoteket. Det var første gang i en uge at jeg var uden for og få lidt frisk luft – det var sgu en hel dejlig fornemmelse.
Vi skulle atter en gang have tomatsuppe til aftensmad og denne gang ville jeg stå for det. Jeg kan jo godt lide at mad smager af noget, så kødebollerne fik godt med Würze (gudernes gave til folk) og peber.
Jeg så ikke om det var pga. den kolde luft eller om jeg bare var blevet for overmodig med krydringen af maden, men jeg skal lige hilse og sige, at min hals brokkede sig resten af aftenen!
Torsdag d. 9. november
Om torsdagen synes jeg selv at var min stemme var begyndt at ligne sig selv igen. Jeg kunne også holde ud at tale mere og i det hele taget havde jeg det så "godt", at jeg regnede med at kigge ind på arbejdet om fredagen.
Kodein-pillerne var hørt op, så den stod kun på Diclon og Panodil herfra.
Fredag d. 10. november
Fredag over middag tog jeg så på arbejde for første gang siden tirsdag d. 31. oktober. Det var meget fristende at gå omborde i kaffemaskinen eller køleskabet, men desværre så var jeg ikke helt klar til dette endnu. Jeg var kun på arbejdet et par timer, så tog jeg hjemad igen – ikke fordi at jeg ikke kunne holde det ud, men af en eller anden grund så virkede det som om, at der allerede var dømt weekend fra middagstid.
Om aftenen var det tid til en stor udfordring – vi skulle have pizza 
Jeg var dog blevet klogere efter onsdagens krydrede mad, så jeg nøjes med at bestille en almindelig kedelig pizza med kun skinke og champignon. Det gik fint med at få den ned, så længe jeg huskede at tygge rigeligt på stykkerne. Det er stadig ikke helet de steder hvor mine mandler sad, så det gør stadig lidt ondt at synke og jeg er absolut ikke glad for skarpe eller hårde kanter.
Lørdag d. 11. november
Lørdagen gik med hygge sammen med Karen-Marie. Vi var ude og handle ind, lavede mad sammen og så film sammen om aftenen. Jeg er på stærk nedtrapning på pillerne, dels pga. den aftagende smerte og dels pga. at jeg snart ikke har flere Diclon.
Jeg vil sige, at lørdagen var den første dag, hvor jeg fungerede "normal" siden operationen. Jeg passede stadig på hvad jeg spiste og i det hele taget så spiste jeg stadig ikke så meget "normal" føde, men halsen føltes på dette tidspunkt blot som en-gang-ondt-i-halsen.
Søndag d. 12. november
I skrivende stund (15:53) har jeg endnu ikke taget den sidste Diclon jeg har. Sidst jeg tog en dosis piller var ved midnat og i morgen tager jeg helt sikkert på arbjde. Lige som i går, så føles halsen bare som en-gang-ondt-i-halsen, men sårende er stadig ikke helet. Jeg vil tro der går endnu et par dage før jeg er 100% på toppen og igen kan begynde at drikke lidt kaffe.
Observationer
Jeg har været sygemeldt fra arbejdet i 8 dage.
3-5 dage efter operationen er klart de værste
Jeg har mere eller mindre levet af:
- 81 x Panodil 500mg
- 30 x Kodein DAK 25mg
- 40 x Diclon Rapid 50mg
- 8 x Asytec 10mg
- et hav af risifrutti
- et mindre hav af yoghurt
- en sø af vanilliebudding =p~
- et eller andet sted omkring 96 sodavandsis (8 pakker af 12 stk).
Disse er GULD værd! - Kombinationen af ovenstående piller og mad giver en en meget hård mave
ca. 11 dage efter hele forløbet er man rigtig rigtig glad.
Ingen relaterede blogindlæg.
99 Responses to “Fjernelse af mandler”
Pages: « 1 2 3 4 [5] Show All
19. February 2010 08:58:37
Hej Kathrine..
Sagde lægen om hvor længe efter det der kan ske for én? Fik fjernet mine sidste år nemlig.. så nu går jeg da også og bliver nervøs
19. February 2010 11:04:33
Hej Sabine!
Nej det sagde han ikke. Han fortalte mig, at de ikke ved, hvorfor det sker for nogen, men at det heldigvis kun sker for ca. én procent, men det kan jeg jo altså ikke bruge til så meget :-<
Jeg håber, ikke du kommer til at skulle leve med det samme.
3. April 2010 09:41:52
Hej, jeg fik mine mandler fjernet her i mandags kl 08.30, og måtte leve uden smertestillende piller indtil mandag aften kl 22.00
Siden i torsdags ( det lørdag idag ) er sårene begyndt at falde af, og det gør efter min menning SINDSYGT ONDT! jeg kan ikke spise noget som helst nu, da det svier hver gang jeg synker.. Håber bare på at det vr det hele værd, er sygemeldt i næste uge også som lægen sagde jeg skulle. 
Hilsen Frederik ( 16år ) OG nej jeg ved ikke hvor jeg vil hen med den her besked 
7. May 2010 12:00:32
Hej Jan,
Jeg har med stor interesse læst din artikkel, da jeg lige som dig har søgt nettet igennem efter en der kunne forklare mig om forløbet.. Jeg skal på mandag have fjernet mine mandler, og jeg er 28 og har problemer med snorken og halsbetændelser. Jeg har fyldt fryseren op med sodavandsis og har købt en masse saftevand og youghurt.. Jeg har dog et enkelt spørgsmål.. de der smertestilldende piller du har spist, er det recept pligtige eller er det håndkøb? Glæder mig ikke til smerterne, men glæder mig til ikke at skulle være syg mindst 10 gange om året pga halsbetændelse… og så er jeg sikker på at hvem end der nu sover i samme rum som mig, også vil være glad for at min snorken bliver mindre.
7. May 2010 12:04:40
Hej Stephen
Det var receptpligtige piller. Jeg mener jeg fik nogle med fra hospitalet og ringede til min egen læge for at få en recept på flere.
Du kan lige så godt forberede dig på, at det ikke bliver sjovt :(… men held og lykke med "turen"…
7. May 2010 12:07:59
Her hentyder jeg til Diclon- og Kodein-pillerne (som recpetpligtige). Panodilerne er håndkøb og virker bare som snacks
1. July 2010 18:59:20
Hej! Jeg så din historie, og thumbs up for at dele den med os andre
Jeg er en 16-årig dreng der fik fjernet mandlerne for 9 dage siden. Jeg vil gerne lige berolige folk og sige, at ikke alles smerter behøver at være lige så slemme som nogle af de overståendes…
Jeg har naturligvis haft ondt, og indrømmer gerne at 5-8 dagene var et sandt helvede. Men jeg har klaret mig igennem det kun med Pinex og Ipren, og her på 9. dagen begynder det at gå bedre, og var faktisk istand til at spise kartoffelmos helt uden smerter.
Et godt råd til alle derude er, at lade være med at prøve at spise blød mad før 5-6 dagen MINDST. Det er en god idé at klare sig med flydende mad i starten, for at slippe for unødvendige smerter.
Men til sidst vil jeg sige held og lykke til alle der skal have fjernet mandler. Selvom jeg ikke er helt ovre det endnu, synes bestemt at det er det værd, hvis det kan skåne mig for voldsomt hævede mandler der gav åndedrætsbesvær.
7. July 2010 15:41:47
Jeg fik fjernet mine mandler den 29. juni (dvs. en uge og en dag siden nu). Jeg fik fjernet mine på Grymer Privathospital i Århus! Før havde jeg halsbetændelse omkring 7-10 tage om året.
Jeg er 17 år gammel vel og mærket. Jo ældre du er, jo værre skulle det være. Min moster fik fjernet hendes som 40 årig, og hun var rigtig syg i 14 dage, hvor hun måtte spytte i en spand, så det gjorde mig en del nervøs!
Jeg skulle faste fra mandag den 28. klokken 00:00, så dvs. at det egentlig var tirsdag den 29. (operationsdagen). Jeg skulle opereres 11:30, men blev det først klokken 13:00. Lige da jeg vågnede gjorde det slet ikke ondt, men det var pga. bedøvelsen. Et kvarter efter var smerten simpelthen forfærdelig (men det er der vel ikke noget at sige til, når man lige er blevet skåret og brændt i halsen). Jeg fik 2 panodiler og 1 bonyl 500 mg. Så længe jeg lå stille og med munden åben, og ikke synkede den 1 gang i minuttet, som man normalt gør, så følte jeg ingen smerte. Jovist kunne jeg mærke det, men det gjorde bestemt ikke ondt! 8 timer efter operationen kunne jeg snakke. Jeg spiste kun sodavandsis, og det hjalp meget!!!!! Jeg kunne godt snakke, men det var bestemt ikke rart.
Dag 2 kunne jeg snakke, spise pasta og lunken mad. Jeg følte kun en lille smule smerte, når jeg skulle synke. Men det var så ganske lidt, at det ikke gjorde noget. Ellers gjorde det ondt, når jeg gabte. Jeg fik 2 panodiler og 1 bonyl klokken syv om morgen (og tidspunktet var vigtigt! Fik jeg dem der, havde jeg ikke ondt hele dagen), 2 panodiler ved eftermiddag, 2 panodiler og 1 bonyl ved aften. Også havde jeg ikke ondt.
Dag 3 var som anden dag.
Dag 4 spiste jeg pomfritter, pølser, og lidt chips… Også selvom jeg egentlig ikke måtte. Men jeg var virkelig helt frisk.
Dag 5 var som 4.
Dag 6 var som 4.
Dag 7 var som 4.
Dag 8 er i dag, og jeg er stadig frisk! Jeg kan da mærke, at jeg "har noget i halsen". Min stemme er stadig underlig, og om aftenen kan det være anstrengende at snakke, fordi man jo stadig har noget dernede i halsen. Jeg har prøvet at drikke cola, selvom man egentlig først må den på dag 14. Men i dag må jeg spise alt, hvad jeg vil… Men det gjorde jeg allerede fra dag 4.
Jeg havde KUN ondt de første 8 timer, også småondt resten af dagen. Allerede fra dag 2 var jeg frisk og klar. Jeg har slet ikke følt mig syg udover dag 1. I dag har jeg også været ude i solen og gå ture.. Selvom jeg nok ikke rigtig må. Men jeg føler mig så frisk, at det er svært at lade være.
Så jeg er bestemt et af de mest heldige tilfælde! Men jo yngre du er, jo bedre!!
7. July 2010 15:44:05
Udover det vil jeg gerne sige, at personalet hos Grymer var fantastisk! Og Grymer selv som udfører alle operationer får 5 stjerner i alt, og var vanvittig god!
7. July 2010 16:18:47
Hei alle sammen,
Jeg kan virkelig anbefale Hamlet Privathospital hvis man skal faa fjernet sin mandler i DK, veldig professjonelle og dyktige.
Alle hadde skremet meg riktig mye foer operationen, og sagt det gjorde doedelig vondt. Det gjorde det altsaa ikke for meg.
Men jeg fikk utskrevet noen morfin tabletter som heter Oxynorm som jeg har tatt morgen og kveld samt x antal imprener og pandodiler, og det har virkelig hjulpet. Jeg spiste flytende kost de foerste dagene, men saa ble jeg meget kvalm sulten, saa jeg gikk over til pasta, og det har faktisk sklidd fint ned siden dag 3. Fra jeg har vaaknet fra operationen til nu har jeg drukket riktig meget isvann, flere liter om dagen. Det gjoer at man ikke toerker ut i munden og man unngaar bloedninger.
Det mest ubehagelig synes jeg er den stramme lukten som kommer saarskorven, men det skal gaa bort mellom 1-2 uker. Gleder meg til jeg er frisk, jeg tror nok jeg kommer til aa varere glad for det.
8. July 2010 07:19:15
Det lyder bestemt som om du har været en af de heldige. Chips på fjerde-dagen? – insane
8. July 2010 09:01:05
Det må man sige! Jamen jeg var sulten, og det havde jeg lige lyst til. Så chips, pomfritter, rugbrød og pølser på 4. dag
Jeg prøvede at drikke cola i går på 8. dag, det var dog ikke rart.
14. August 2010 13:22:17
Jeg er så heldig at min lillesøster for nogle år siden købte en slush-ice maskine
den er guld værd her på 5 dagen. 
14. August 2010 22:13:28
Oh ja… Jeg kan sagtens forestille mig, at en sådan maskine vil være guld værd i denne situation… og måske også på varme sommerdage
15. August 2010 08:21:46
Jeg har fået en recept på Dolol, fordi smerterne er blevet meget stærke og stråle både ud i tungen og op til ørerne, og jeg har svær ved at tale og kan næsten ikke synke. Er der nogen der har prøvet dolol? jeg er bange for at man kaster op af dem, da det er et morfin præparat.
16. August 2010 08:06:27
hej..
Jeg fik også dolol. På hmm.. 6 dagen, men natten derefter vågnede jeg og blev indlagt igen pga. blødninger (en uge efter operationen) Og måtte opereres igen for at stoppe blødningen (det var pga. at det er der skorperne falder af), om det var pga. dolol tror jeg ikke.. men tog dem ikke efter det, måtte jeg ikke..
Håber de kan hjælpe dig.
16. August 2010 13:29:17
okay. det lyder ikke rart
jeg er bange for at hvis man kaster op, at der så kan komme blødning. men gud hvor er smerterne stærke nu 
jeg kan næsten ikke holde det ud. Er ved at tude en stor del af tiden, og jeg er normalt ikke pyldret. 
ER DER MON NOGEN DER VED CA HVOR LANG TId SLIMHINDERNE ER OM AT BLIVE TYKKERE? MINDRE FØLSOMME?
knuz
21. August 2010 16:22:34
Idag er det 10. dag, og jeg kan spise normalt igen! Har lige spist rugbrød med pålæg, kerneboller, æble og agurk
D
Lidt om mit forløb:
blev opereret tirsdag d. 10. aug.
kunne med det samme tale, var øm i halsen, men følte sagtens jeg kunne spise en banan min mor tilbød mig
Tirsdag og onsdag var meget lig hinanden.
Torsdag vågnede jeg op med en del stærkere smerter og havde sværre ved at spise den bløde kost. Lørdag blev det igen værre – DET gjorde VIRKELIG ondt!!!
21. August 2010 16:29:41
fortsættelse:
det er alfa omega for at komme ovenpå.
Der er nogle madvarer der svier en del i halsen men jeg er tilbage på normal kost nu, og min hals ser igen normal ud. 
Jeg fandt ud af 2 retter jeg kunne synke: pandekager med is og spaghetti med masser af pesto så det lettere kunne synkes ( begge dele skåret ud i bitte små stykker naturligvis)
Jeg mærkede en bedring onsdag morgen, og jeg holdt mig til pandekagerne og spaghettien, men jeg fik flere kræfter, og mærkede en bedring hurtigere nu. Panodil og ipren begyndte atter at virke (dvs smerterne var blevet mindre) og jeg fik mere og mere mad ned
Siden onsdag formiddag, er det kun blevet bedre, de hvide belægninger er nu gennemsigtige. Jeg har ingen bismag i munden eller dårlig ånde. jubii!!
Pages: « 1 2 3 4 [5] Show All
Care to comment?
Subscribe to comments?