Revomaze – Blue

on 28. June 2009 23:05:53

Til min store overraskelse så var der sørme kommet en pakke til mig i mandags. Det var den første af en serie på fem Revomazes. Bestillingen blev sendt afsted forrig fredag aften og firmaet ligger i England, så den service/ekspedition kan man vist ikke brokke sig over.

Det var dog et helvede at kæmpe sig gennem mandagen. Lige fra arbejde stod den på vores sidste oldboys fodboldkamp ude i den anden ende af byen. Derfra gik den mod Fisketorvet, hvor Rasmus, Kim og jeg skulle sluge noget mad inden vi startede på en minimarathon med Transformers 1 og 2. Klokken ca. 2:30 gik turen hjemad og til trods for at jeg var noget træt, så skulle jeg da lige kigge på indholdet af den pakke, der havde ligget i min taske hele dagen. Det blev dog kun til nogle minutters vriden og drejen, for lige at finde ud af hvad det hele gik ud på.

52107

De efterfølgende dage er det  blevet til et par timers (dagligt) "leg" med tingesten, indtil den i går endelig lå splittet til atomer (fem dele). Fem dage og sammenlagt 8-10 timer hvor jeg dels har siddet og kortlagt labyrinten og dels har drejet, vredet og skubbet stemplet og ikke mindst bandet over de utallige gange jeg er gået i en fælde.

For at komme igennem labyrinten inde i stemplet, skal man lave omkring 72 bevægelser, som enten kan bestå af et drej, tryk eller hiv. I denne udgave findes der omkring 30 fælder som betyder, at man skal starte helt forfra.

Mine faser for at komme igennem labyrinten bestod i:

  1. Finde ud af hvordan det hele fungere
  2. Prøve at huske de forskellige trin udenad
  3. Kortlægge labyrinten i grove træk
  4. Kortlægge labyrinten i finere træk
  5. Være ovebevist om at der er en produktionsfejl i netop min udgave, fordi der på ingen måde kan være andre veje at bevæge stemplet :-w
  6. Kortlægge labyrinten ned i mindste detalje (8° præcision ved drej og 1mm præcision ved tryk/hiv)
  7. Finde frem til slut og derefter finde ud af hvordan stemplet hivs helt ud af cylinderen

Når jeg skal igang med næste Revomaze, så er der ingen tvivl om, at jeg hopper direkte til punkt 6 og håber dermed at kunne spare 6-8 timer :pray: .

Det er en helt igennem genial opfindelse og kan varmt anbefales, hvis man er til de noget sværere hjernevridere. Når man sidder med Revomazen i hånden, så er man heller ikke i tvivl om, at det er et stykke solidt "legetøj" (man må ikke kalde det legetøj, men jeg mangler et bedre ord), som på ingen måde har været billig i hverken materiale eller i fremstilling – præcis ligesom ved ISIS-kuglen.


Relaterede blogindlæg:

  1. Revomaze – Green Så blev det atter mandag og der var ikke mindre...
  2. Revomaze – Bronze Endelig lykkedes det mig at åbne Revomaze – Bronze! Jeg...
  3. Jamaica – Certified Blue Mountain Wallenford Estate I går var det så tid til at riste den...
  4. Blue Mountain Coffee "Det skete i de dage i decemeber engang, at en...
  5. Hjernevridere OK, indrømmet… Jeg er hooked… mega hooked… Efter at have...

No Responses to “Revomaze – Blue”

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting