Nu kunne jeg ikke holde mig tilbage længere. Efter at have set, at der er kommet en gåde/puslespil i serien (Ramisis), så kriblede mine små fede pølsefingre efter at komme igang. Jeg har igennem lang tid været meget interesseret i Isis, da jeg mægtig godt kan lide denne slags gåder/puslespil/gadgets (aner ikke hvad jeg skal kalde det!
), dog har dels prisen og dels min uvidenhed omkring hele eventyret holdt mig tilbage – indtil i går.
Efter er besøg i gadgets.dk, var jeg en Isis-kugle rigere (Ramisis-pyramiden der nogle problemer med, så det var ikke muligt at købe den lige for tiden
). Med et håb om, at Sigurd ville falde i søvn tidligt, glædede jeg mig til at komme hjem og "lege". Det var så lidt nitten at komme hjem og få at vide, at Sigurd havde sovet 3 timer i vuggestuen, da det helt sikkert ville udskyde min "leg" en time eller to i den forkerte retning
. Sent på aftenen kunne jeg endelig komme i gang.
Der er givet 10 ledetråde til at åbne kuglen, som er det det hele går ud på. Ledetrådene er dog krypterede med en relativ simpel krypteringsmetode, som ikke gav de store problemer at bryde. Efter lidt programmering og en times gætten, så stod alle ledetrådene med klar tekst. Uden at afsløre for meget, så måtte jeg give op med at forsøge at åbne kuglen den første dag, da mine fingre/hænder ikke kunne klare mere
.
I morges gik jeg igang med nogle nye forsøg og lige pludselig kunne jeg mærke, at jeg var noget halvvejs (det giver mening hvis man kender ledetrådene). Derfra og til det endelige resultat, var der dog ikke meget mere end et par minutter. Faktisk så vil jeg påstå, at første "halvdel" af løsningen udgår 99% af problematikken omkring hele konceptet.
Ikke desto mindre så jeg med to halvkugler og kunne kigge på en lille metalnøgle med en 10-cifret kode, som skal bruges til det videre eventyr på hjemmesiden for Isis-eventyret, samt for mit vedkommende et eller andet sted i København.
Til trods for at Isis-kuglen er blevet markedsført, som det sværeste "puslespil" i verden, så synes jeg ikke der var de store vanskligheder med at åbne den. Med fare for at afsløre for meget, så tror jeg det hænger sammen med, at jeg tidligere har haft "noget", som fungerede efter samme princip. Det er svært at skrive meget mere om kuglen, da jeg vil på ingen måde vil give hints eller afsløre noget omkring løsningen.
Én ting er dog sikkert… På tirsdag skal jeg på skattejagt inde i København og hvis ikke jeg finder noget det sted jeg har i tankerne, så er jeg temmelig lost og ved ikke rigtig hvor jeg skal lede videre.
Derudover så ser jeg bare frem til Ramisis-pyramiden, så jeg kan komme igang igen
.
Relaterede blogindlæg:
- Hjernevridere OK, indrømmet… Jeg er hooked… mega hooked… Efter at have...
- Verdens 8. vidunder! Jeg har tidligere kommenteret nogle meget mærkelige bygninger i dette...
- Revomaze – Blue Til min store overraskelse så var der sørme kommet en...
- Revomaze – Green Så blev det atter mandag og der var ikke mindre...
Tags: eventyr,hjernevrider,isis,puzzle,ramisis,skattejagt
Categories: blog
No Comments »





















No Responses to “Isis – Verdens sværeste puslespil”
Care to comment?
Subscribe to comments?