Et punktum i Alfaview-sagen

on 29. May 2008 23:38:04

I går fik jeg (vi?) et brev fra advokat Birgitte Frølund (kurator i Alfaview-sagen), hvor det blev slået endeligt fast, at der ikke bliver gjort mere i sagen.

For noget tid siden (i oktoboer måned 2007), gjorde selvsamme person opmærksom på, at der faktisk var problemstillinger, som boet kunne gå videre med, dog var der ikke penge i konkursboet til dette. Med mindre der dukkede nogen op, som havde lyst til at sponsorere disse undersøgelser, så blev der ikke gjort noget.

Jeg lavede i sin tid (i juli måned 2007) en politianmeldelse for at være sikker på, at sagen blev undersøgt nærmere. Det korte og kontante svar fra politianmeldelsen var, at de ville afvente og se hvad kurator fandt ud af. Anmeldelsen skete altså før kurator udsendte ovenfor omtalte brev, hvor der udtrykkeligt blev skrevet, at der var forhold som burde blive undersøgt nærmere. Til trods for dette har jeg intet hørt fra politiet. De må altså mene, at "… jeg havde identificeret en række problemstillinger, som boet kunne gå videre med…" ikke gav stof til yderligere undersøgelser fra deres side. :(

Hvorom alting er, så har advokat Birgitte Frølund nu lukket og slukket sagen og igen kommet med den lille stikpille, at der faktisk var forhold som burde have været undersøgt nærmere… En temmelig nederen fornemmelse at sidde tilbage med :(


Relaterede blogindlæg:

  1. Alfaview og kollektiv "intelligens" Efterdønningerne har måske umiddelbart lagt sig efter Alfaviews konkurs, men...
  2. Alfaview Efter forrige uges historie om prisgaranti, så vil jeg nu...
  3. Prisgaranti… eller mangel på samme Som forbruger er det total fedt, at der er noget...
  4. Endelig weekend Så er det endelig snart weekend \:d/ . Ugen har...
  5. Brikkerne falder på plads omkring servage.net Min søster skrev til mig her til aften om, at...

2 Responses to “Et punktum i Alfaview-sagen”

1
Kim Larsen (subscribed) wrote a comment on
9. June 2008 19:13:14

Utroligt at der ikke er nogen (læs: forbrugerstyrelsen) som af princip går ind i denne sag, det kan simpelthen ikke være rigtigt at almindelige forbrugere bare skal sidde tilbage med et tab på 10 – 20.000 kr. fordi en smart forretningsmand havde lyst til at snyde. Omkostningerne for den enkelte vil oversige det udestående rigtig mange gange inden, der vil være afklarng.

/Kim

2
Jan Olsen wrote a comment on
9. June 2008 22:08:04

Tja… Som et minimum burde man da kunne stole på, at en politianmeldelse ville føre frem til en "uvildig" undersøgelse – specielt pga. de omtalte problemstillinger der er.

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting