Så er vi kommet tilbage til Købehavn efter 7 dage i sommerhus i Thy. Vi havde vejret med os stort set alle dage – masser af sol og kun meget lidt regn. Dertil masser af mad og drikke – hvad mere kan man forlange?

Dagene forløb forholdsvis stille og rolige, med skiftevis udflugter og afslapning. Der var lige en mindre krise om onsdagen hvor Karen-Marie og jeg blev hjemme, mens Christel og Kim tog til Nykøbing Mors. Mens jeg brugte tiden på at slikke sol på terassen, så mente Karen-Marie, at hun skulle lege grillmester. Et eller andet sted så er det selvfølgelig helt i orden, men desværre var det med destillationsapparatet til Sigurds sutteflasker

Om torsdagen tog vi den lange tur til Skagen, for at se Grenens spids. Kort fortalt så er det en mega turistattraktion, der var i hvert fald flere udenlandske nummerplader på billerne end der var danske. Det var også lidt syrealistisk at se to have mødes. Bølger kom skvulpende fra både Kattegat og Skagerak og stødte mod hinanden lige præcis der hvor folk stod i vand til knæene. Som sagt lidt surealistisk, men så er det virkelig heller ikke mere seværdigt. Sigurd fandt hverken sandet eller vandet specielt fantastisk, faktisk stod han bare stille og kiggede ligegyldigt på det
Når vi nu var i Skagen, så var det selvfølgelig oplagt også at slå en smut forbi den tilsandede kirke. Det er klart at historien bag kirken dækker over en del mere end hvad øjet ser, men derudover var der ikke så meget at komme efter. Det eneste man kan se er et kirketårn med en masse buskads rundt omkring.
Fredagen og lørdagen stod mest af alt på afslapning, hvor Kim og jeg seriøst prøvede at gøre kål på det medbragte øl (12 dåser dagligt) og vin (2 flasker dagligt). I løbet af lørdagen måtte vi dog kapitulere og se i øjnene, at vi blev nødt til at tage noget med tilbage til København. Dog fik vi gjort et ganske pænt stykke arbejde hvad det angår
Det har været en rigtig god uge og Karen-Marie og jeg har nydt at være væk fra lejligheden og været et sted henne, hvor der har været mere plads at boltre sig på. Vi håber ikke at Sigurd har været alt for slem overfor familien Larsen, men det vil tiden jo nok vise
Billeder fra hele turen kan ses i vores billedalbum.
Relaterede blogindlæg:
- Operation "få-vores-nøgle-tilbage-fra-politiet" Kort opsumering: Politiet har fundet vores nøgle i en lejlighed,...
- Mere research fra filmanmeldere ønskes Nu bliver jeg altså nødt til at skrive noget! I onsdags...
- Tilbage på pinden Så blev det den første hverdag efter d. 18. januar...
- En dag tilbage… igen… … og så får vi nøglerne til vores nye og...
- Billeder fra julen og nytårsaften Så fik jeg endelig uploaded billederne fra nytårsaftenen. [cpg_albumrand:71,3] Billederne...
Tags: vennerne
Categories: blog
No Comments »





















No Responses to “Tilbage fra ferie”
Care to comment?
Subscribe to comments?