Alfaview

on 7. June 2007 12:45:48

Efter forrige uges historie om prisgaranti, så vil jeg nu bringe en historie om Alfaview.

AlfaviewDet er ingen hemmelighed, at jeg faktisk godt kan lide Alfaviews LCD-fladskærme. Jeg synes det har et enkelt og pænt design, brugervenligheden fejler ikke noget, der er nogle lækre features og prisen er ikke helt ved siden af. Derfor havde jeg også planer om, at købe en skærm fra netop Alfaview, til trods for at de endnu ikke kan klare FullHD-opløsninger som er fremtiden (i hvert fald lige for tiden).

Glad og fast besluttet gik jeg ned i Alfaview-butikken på Amagerbrogade og bestilte skærmen. Til min store overraskelse så var der 4-6 ugers leveringstid på skærmen. Vi kan vel godt blive enige om, at 4-6 uger faktisk er forholdsvis meget inden for fladskærmsuniverset. Der kan faktisk ske en hel del ting, specielt når føromtalte FullHD-format er ved at slå igennem på flere og flere skærme. Ekspedienten Allan trøstede mig dog med, at efter påsken var han blevet lovet en leveringstid på 3 uger i stedet for de 4-6 uger. Dog ville han selv se det først, før han troede på det. Det lød dog positivit og det, samt at jeg havde fået et nedslag på 3.500 kr. for fladskærmen plus et vægbeslag gjorde, at jeg valgte at gennemføre købet. Det fulde beløb på 17.500 kr. blev trukket på mit dankort og jeg kunne cykle hjem og bare være tålmodig.

Så spoler vi tiden 40 dage frem (altså 2 dage før deadlinen på de fulde 6 uger). Jeg ringede til butikken for at få en status og fik til min store overraskelse at vide, at de først fik skærmen hjem om yderligere en måneds tid – vi var altså oppe på 10 ugers leveringstid. Her begyndte jeg at beklage mig på det kraftigste og Allan ville prøve at se hvad han kunne gøre.

Dagen efter ringede jeg tilbage for at få endnu en status og jeg begyndte at tale om, at jeg ville annulere købet. Dette fik Allan til at love mig guld og grønne skove (højttalere eller et HD-kabel eller 5 års fuld forsikring) i kompensation. Da skærmen alligevel skulle kobles til anlægget, jeg allerede har de nødvendige kabler og jeg ikke kunne bruge 5 års fuld forsikring til sønderligt meget, så afslog jeg disse kompensationer og holdt fast på, at jeg ville annulere købet. Allan ville lige prøve at finde ud af noget og så vende tilbage til mig. Han ringede senere tilbage og fortalte, at han havde fået fat i en skærm (hvorfor gjorde han ikke det efter de første 3 uger :-? ) og at jeg kunne hente den dagen efter.

Yderligere en dag efter (præcis 6 uger efter bestillingen) ringede jeg tilbage nu 100% fast besluttet på at annulere købet. Jeg var yderst utilfreds med hele forløbet, den lange vente tid, hele princippet om at jeg selv skulle presse på i flere dage for at der skete noget og så at der på magisk vis lige pludselig dukkede en skærm op (jeg frygtede også for at det var en returvarer). Suma sumarum er, at jeg tog ned i butikken og annulerede købet. Eneste udestående var min forudbetaling på de 17.500 kr. som nu skulle føres tilbage til min konto. Jeg fik skrevet under på, at jeg havde annuleret købet og at beløbet skulle tilbagebetales og tog derefter hjem.

En uge efter (i torsdags), hvor jeg endnu ikke havde modtaget beløbet, ringede jeg til Allan. Han kunne kort og kontant oplyse mig, at jeg skulle ringe til deres bogholderi på 88 88 77 01 og tage det direkte med dem. Dette gjorde jeg så og den venlige kvindestemme i den anden ende af røret, lovede mig at der ville blive ringet tilbage til mig – dette blev der selvfølgelig ikke :(

I fredags ringede jeg atter tilbage til bogholderiet. Den venlige kvindestemme var nu blevet skiftet ud med telefonsvarer der fortalte mig, at det ikke var muligt at få fat i bogholderiet og at jeg skulle prøve senere.

I mandags fik jeg præcis samme besked som om fredagen. Jeg ringede i stedet for til Alfaview-butikken, da min tålmodighed nu var ophørt. Her fik jeg fat i Tony, som passer biksen mens Allan er på ferie. Tony var meget hjælpsom og kunne heller ikke forstå hvorfor jeg ikke allerede havde fået mine penge. Han ville selv ringe til bogholderiet og derefter ringe tilbage til mig. Til min store overraskelse, så ringede Tony faktisk tilbage. Han havde talt med bogholderiet og de ville straks overføre pengene, så jeg havde dem om onsdagen (i går).

I går kunne jeg konstatere, at… trommehvirvel… pengene stadig ikke var gået ind på min konto :( Jeg ringede til bogholderiet og blev mødt af en telefonsvarer der sagde noget i stil med "bogholderiet holder lukket i dag grundlovsdag tirsdag…". Sjovt nok var det om onsdagen jeg ringede!? OK, tænkte jeg… De får lige én ekstra dag… Der kan være gået et eller andet galt pga. helligdagen.

I dag kiggede jeg igen på min konto og så, at der stadig ikke var gået penge ind. Jeg ringede igen igen igen til bogholderiet og fik samme besked at vide "… lukket i dag grundlovsdag tirsdag…" ~X( ! Lettere rasende ringede jeg til Tony og fortalte ham om de sidste par dage. Han lovede igen at få fat i bogholderiet og derefter ringe tilbage til mig…

Jeg venter stadig med spænding… :-w

Så lang leveringstid duer simpelthen ikke på fladskærmsmarkedet i dag, selv ikke hvis de har nogle gode skærme. Jeg kan gå ned i en hvilken som helst anden forretning der sælge fladskærme og købe en skærm der sagtens kan hamle op med Alfaview. Det er YDERST uproffesionelt af Alfaview og deres lange tider med at tilbagebetale et beløb er under al kritik.

Jeg bliver helt ked af, at vi for et års tid siden på arbejdet, samlede 20-25 personer der lagde en ordre ind på henholdsvis 32" og 37" LCD-fladskærme og så i dag får sådan en behandling.

Det er i hvert fald ikke en butik jeg i dag vil anbefale andre.

Beløb som Alfaview skylder diverse folk:

Afdeling Skyldigt beløb Siden Tilbagebetalt
Henrik Johannesen Odense 5.000 2007-05-08  
Anders Schoubye Ishøj 9.793 2007-05-14  
Lotte Randers 9.793    
Søren Jølbæk City 9.990 2007-05-30  
Troels A   9.995    
Steven B   10.000    
Søren Nielsen Ishøj 12.485 2007-06-08 2007-06-15
Kim Kolding 12.500    
Christina Roosen Hellerup 13.495 2007-05-18 2007-06-18
Joakim   15.000    
Simon   15.000    
Allan Lindemark   16.000    
Jan Olsen Amager 17.500 2007-05-23  
Martin Kolding 20.500    
Peter Jensen   22.500    
Beløb Alfaview stadig skylder 173.571 Opdateret 2007-06-19

Løbeseddel, læserbrev og pressemeddelelse kan hentes i PDF-format her.


Tilføjet d. 4. juli 2007

Google Grupper
Politianmeldelse af Ole De Leener (Alfaview)
Besøg denne gruppe

Relaterede blogindlæg:

  1. Et punktum i Alfaview-sagen I går fik jeg (vi?) et brev fra advokat Birgitte...
  2. Alfaview og kollektiv "intelligens" Efterdønningerne har måske umiddelbart lagt sig efter Alfaviews konkurs, men...
  3. Ny Xbox360 Lige en opdatering til denne sag. Efter have skrevet lidt...
  4. En uge på "børnefabrikken" Så er den første uge på "børnefabrikken" overstået og indkørslen...
  5. Sessions en masse Så er vi næsten noget til vejs ende… for denne...

347 Responses to “Alfaview”

Pages: « 18 9 10 11 12 13 14 15 16 [17] 18 » Show All

321
Peter Jensen (subscribed) wrote a comment on
13. July 2007 08:31:28

Det samme her….

322
Niels (subscribed) wrote a comment on
13. July 2007 11:32:16

Nu har vi vel alle fået 2. brev fra kurator… Nogle der kan oplyse hvad hhv. §95 og §97-krav dækker over?

323
Jan Olsen wrote a comment on
13. July 2007 11:40:56

Du kan læse om det i kapitel 10 i konkursloven.

§93 er kurator

§95 er løn, feriepenge, m.m. til ansatte

§97 er os… 20 millioner kroner… De har scoret en pæn sum penge fra folk :(

324
Jan Olsen wrote a comment on
13. July 2007 15:06:51

Lige til generel orientering, så er politianmeldelsen blevet sendt afsted i dag. Jeg vender tilbage så snart jeg hører noget.

325
Jan Olsen wrote a comment on
18. July 2007 22:52:28

Jeg har i dag modtaget et brev fra politiets efterforskningsafdeling, som svar på den tidligere fremsendte politianmeldelse.

Desværre ser det ud til, at hver enkelt person skal sende en personlig anmeldelse. Derudover er der en række opklarende spørgsmål som også skal besvares.

Jeg har skrevet meget mere om dette inde på gruppen, så hvis I vil have yderligere indblik i det, så kan I finde det der.

326
Franz Rohde (subscribed) wrote a comment on
18. July 2007 23:44:15

Hej Jan og alle andre

Ok så sender vi bare en hver og efterhånden må det vel så blive taget alvorligt!

Men flot arbejde af dig – klapper sgu!

Lad os håbe de røvhuller bliver dømt men det er vel indregnet i deres valg af strategi.

Vh

Franz

327
Martin Kærgaar (subscribed) wrote a comment on
16. August 2007 08:46:18

Hmm… og ØV.

Så er Ole de leneer på banen igen.

Denne gang som Business manager for Zepto på deres LCD tv.

Tror ikke jeg ville turde at handle TV ved ZEPTO.

Link til nyheden: http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=32238

328
Jan Olsen wrote a comment on
16. August 2007 11:35:04

Jeg forstår ikke rigtig udtalelsen om, at han er gået personlig konkurs, når det jo netop var et anpartsselskab!? Med mindre han har overtrådt loven og dermed er personlig ansvarlig.

Ang. firmaet Zepto, så må de jo virkelig tro på, at han er manden med de rette kvalifikationer. Han ved vel også en del om LCD-skærme efter engagementet i Alfa View og nu ved han ydermere, at man ikke kun skal satse på én underleverandør ;).

Én ting er dog helt sikkert – hvis jeg skal ud og købe bærbar computer eller en LCD-skærm, så tror jeg faktisk, at jeg vil holde mig langt fra Zepto. Ærgerligt da de faktisk har nogle OK priser på laptops, men jeg har simpelthen ikke lyst til på nogen måde, at være med til at give Ole de Leeneer penge på lommen igen.

329
FranzRohde (subscribed) wrote a comment on
16. August 2007 23:01:58

Zepto må da have vildt svært ved at få deres forretning til at køre, når man ansætter et så dårligt kort med henblik på at sikre en positiv udvikling.

"Lasse Frost og betegner Ole De Leeneer som sund forretningsmand, der har været så uheldig at ryge hele turen ned i dynget" kunderne har bare været endnu mere uheldige. Jeg ville have ansat en person med positive resultater i stedet.

"Og er der noget vi lægger vægt på, så er det ærlige og oprigtige mennesker,« siger Lasse Frost."

"»Men de mennesker skal bare vide, at Ole er en mand, som til det sidste har forsøgt at redde sit firma ved at skyde sine egne private penge i selskabet i forsøget på at redde de mennesker, som havde forudbetalt for deres TV,« siger Lasse Frost" JAMEN DET SKRIGER DA TIL HIMLEN!!!!! Man modtog bestillinger og forudbetalinger på et tidspunkt, da man vidste, at eventyret var slut, og at disse betalinger aldrig ville resultere i et tv! Ærligt? Uheldig?

Den forklaring Ole har givet, er vi vist mange der godt gad høre.

Jeg skal i hvert fald ikke handle hos Zepto – deres forretningsmoral og logik passer ikke til mig!

330
Martin ( Kolding ) (subscribed) wrote a comment on
17. August 2007 15:04:17

Zepto skider jo højt og flot på alle de mennesker, Ole har snydt og bedraget, ved at ansætte ham, og derved udnytte hans "evner", hvad det end så betyder. Jeg vil nærmest ønske at Ole også tager røven på Zepto, når man som firma kan være så blind og stole på en persons forklaring, der så tydeligt lever på en løgn, og det er jo desværre ikke bare en gang at han har bevist det, men det siger måske mere om Ole's løgnagtige evner, end det siger om Zepto's evner til at gennemskue Ole. Jeg kan da ved samme lejlighed underrette Zepto (hvis de læser dette) om at Ole faktisk allerede har kostet dem en ordre på mellem 250 – 350.000 kr. Dette skal forståes ved at vi er ca 50 medarbejdere og venner og bekendte der skal have nye labtop's, og Zepto var klart med i opløbet, men med mine nye oplysninger omkring Ole og Zepto, blev de skrottet som leverandør med det samme. Håber mange andre vil følge trop……

331
Martin ( Kolding ) (subscribed) wrote a comment on
17. August 2007 15:07:38

Zepto skider jo højt og flot på alle de mennesker, Ole har snydt og bedraget, ved at ansætte ham, og derved udnytte hans "evner", hvad det end så betyder.

Jeg vil nærmest ønske at Ole også tager røven på Zepto, når man som firma kan være så blind og stole på en persons forklaring, der så tydeligt lever på en løgn, og det er jo desværre ikke bare en gang at han har bevist det, men det siger måske mere om Ole's løgnagtige evner, end det siger om Zepto's evner til at gennemskue Ole.

Jeg kan da ved samme lejlighed underrette Zepto (hvis de læser dette) om at Ole faktisk allerede har kostet dem en ordre på mellem 250 – 350.000 kr. Dette skal forståes ved at vi er ca 50 medarbejdere og venner og bekendte der skal have nye labtop's, og Zepto var klart med i opløbet, men med mine nye oplysninger omkring Ole og Zepto, blev de skrottet som leverandør med det samme.

Håber mange andre vil følge trop……

332
Thomas Sørens (subscribed) wrote a comment on
20. August 2007 09:34:42

Havde i fredags en kammeratlig snak med Ole De Leneer. Bestilte et fjernsyn ved Zepto Ole´s direkte nr 47371060

og bad ham sende det og fratrække beløbet via hans løn. Knægten var ikke enig og undrede sig over hvordan jeg havde fået fat i ham.

333
Jan Olsen wrote a comment on
20. August 2007 09:43:49

Haha… Den var sgu meget god Thomas :D

334
Thomas Sørens (subscribed) wrote a comment on
20. August 2007 12:20:48

lad os kime ham ned 47371060.

335
Kim Larsen (subscribed) wrote a comment on
22. October 2007 08:23:19

Så er det endelig slut, desværre: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/10/22/060234….

336
morten nissen (subscribed) wrote a comment on
24. October 2007 21:32:29

http://www.fwin.dk/content/dk/forside/alfaview_ap:(

Er der nogen der har status på de civile politianmeldelser?

337
Jan Olsen wrote a comment on
24. October 2007 22:09:12

Jeg har desværre INTET hørt, men kan prøve at ringe og høre om der sker noget.

338
jvelectric@gmail.com (subscribed) wrote a comment on
25. October 2007 21:22:47

Skal endnu engang minde folk om som har et alfaview tv som er i stykker, de kan henvende sig til os, og vi kan reparere jeres tv.

Skriv en mail til os, med model nummer og fejlbeskrivelse

Mvh.

jvelectric@gmail.com

339
Jan Olsen wrote a comment on
25. October 2007 22:17:17

Hvor henne i landet holder I til og foretager I også firmware updates?

Bliver der stadig udviklet nye versioner af firmwaren til skærmene?

340
Jens wrote a comment on
1. February 2008 09:10:29

Utroligt så er Ole De Leeneer på banen igen, nu åbner han butik nummer 2 på fisketorvet i dag kl. 16 det stinker langt væk. Jeg vil troppe op og høre hvad han har og sige til sagen!!

Pages: « 18 9 10 11 12 13 14 15 16 [17] 18 » Show All

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting