Alfaview

on 7. June 2007 12:45:48

Efter forrige uges historie om prisgaranti, så vil jeg nu bringe en historie om Alfaview.

AlfaviewDet er ingen hemmelighed, at jeg faktisk godt kan lide Alfaviews LCD-fladskærme. Jeg synes det har et enkelt og pænt design, brugervenligheden fejler ikke noget, der er nogle lækre features og prisen er ikke helt ved siden af. Derfor havde jeg også planer om, at købe en skærm fra netop Alfaview, til trods for at de endnu ikke kan klare FullHD-opløsninger som er fremtiden (i hvert fald lige for tiden).

Glad og fast besluttet gik jeg ned i Alfaview-butikken på Amagerbrogade og bestilte skærmen. Til min store overraskelse så var der 4-6 ugers leveringstid på skærmen. Vi kan vel godt blive enige om, at 4-6 uger faktisk er forholdsvis meget inden for fladskærmsuniverset. Der kan faktisk ske en hel del ting, specielt når føromtalte FullHD-format er ved at slå igennem på flere og flere skærme. Ekspedienten Allan trøstede mig dog med, at efter påsken var han blevet lovet en leveringstid på 3 uger i stedet for de 4-6 uger. Dog ville han selv se det først, før han troede på det. Det lød dog positivit og det, samt at jeg havde fået et nedslag på 3.500 kr. for fladskærmen plus et vægbeslag gjorde, at jeg valgte at gennemføre købet. Det fulde beløb på 17.500 kr. blev trukket på mit dankort og jeg kunne cykle hjem og bare være tålmodig.

Så spoler vi tiden 40 dage frem (altså 2 dage før deadlinen på de fulde 6 uger). Jeg ringede til butikken for at få en status og fik til min store overraskelse at vide, at de først fik skærmen hjem om yderligere en måneds tid – vi var altså oppe på 10 ugers leveringstid. Her begyndte jeg at beklage mig på det kraftigste og Allan ville prøve at se hvad han kunne gøre.

Dagen efter ringede jeg tilbage for at få endnu en status og jeg begyndte at tale om, at jeg ville annulere købet. Dette fik Allan til at love mig guld og grønne skove (højttalere eller et HD-kabel eller 5 års fuld forsikring) i kompensation. Da skærmen alligevel skulle kobles til anlægget, jeg allerede har de nødvendige kabler og jeg ikke kunne bruge 5 års fuld forsikring til sønderligt meget, så afslog jeg disse kompensationer og holdt fast på, at jeg ville annulere købet. Allan ville lige prøve at finde ud af noget og så vende tilbage til mig. Han ringede senere tilbage og fortalte, at han havde fået fat i en skærm (hvorfor gjorde han ikke det efter de første 3 uger :-? ) og at jeg kunne hente den dagen efter.

Yderligere en dag efter (præcis 6 uger efter bestillingen) ringede jeg tilbage nu 100% fast besluttet på at annulere købet. Jeg var yderst utilfreds med hele forløbet, den lange vente tid, hele princippet om at jeg selv skulle presse på i flere dage for at der skete noget og så at der på magisk vis lige pludselig dukkede en skærm op (jeg frygtede også for at det var en returvarer). Suma sumarum er, at jeg tog ned i butikken og annulerede købet. Eneste udestående var min forudbetaling på de 17.500 kr. som nu skulle føres tilbage til min konto. Jeg fik skrevet under på, at jeg havde annuleret købet og at beløbet skulle tilbagebetales og tog derefter hjem.

En uge efter (i torsdags), hvor jeg endnu ikke havde modtaget beløbet, ringede jeg til Allan. Han kunne kort og kontant oplyse mig, at jeg skulle ringe til deres bogholderi på 88 88 77 01 og tage det direkte med dem. Dette gjorde jeg så og den venlige kvindestemme i den anden ende af røret, lovede mig at der ville blive ringet tilbage til mig – dette blev der selvfølgelig ikke :(

I fredags ringede jeg atter tilbage til bogholderiet. Den venlige kvindestemme var nu blevet skiftet ud med telefonsvarer der fortalte mig, at det ikke var muligt at få fat i bogholderiet og at jeg skulle prøve senere.

I mandags fik jeg præcis samme besked som om fredagen. Jeg ringede i stedet for til Alfaview-butikken, da min tålmodighed nu var ophørt. Her fik jeg fat i Tony, som passer biksen mens Allan er på ferie. Tony var meget hjælpsom og kunne heller ikke forstå hvorfor jeg ikke allerede havde fået mine penge. Han ville selv ringe til bogholderiet og derefter ringe tilbage til mig. Til min store overraskelse, så ringede Tony faktisk tilbage. Han havde talt med bogholderiet og de ville straks overføre pengene, så jeg havde dem om onsdagen (i går).

I går kunne jeg konstatere, at… trommehvirvel… pengene stadig ikke var gået ind på min konto :( Jeg ringede til bogholderiet og blev mødt af en telefonsvarer der sagde noget i stil med "bogholderiet holder lukket i dag grundlovsdag tirsdag…". Sjovt nok var det om onsdagen jeg ringede!? OK, tænkte jeg… De får lige én ekstra dag… Der kan være gået et eller andet galt pga. helligdagen.

I dag kiggede jeg igen på min konto og så, at der stadig ikke var gået penge ind. Jeg ringede igen igen igen til bogholderiet og fik samme besked at vide "… lukket i dag grundlovsdag tirsdag…" ~X( ! Lettere rasende ringede jeg til Tony og fortalte ham om de sidste par dage. Han lovede igen at få fat i bogholderiet og derefter ringe tilbage til mig…

Jeg venter stadig med spænding… :-w

Så lang leveringstid duer simpelthen ikke på fladskærmsmarkedet i dag, selv ikke hvis de har nogle gode skærme. Jeg kan gå ned i en hvilken som helst anden forretning der sælge fladskærme og købe en skærm der sagtens kan hamle op med Alfaview. Det er YDERST uproffesionelt af Alfaview og deres lange tider med at tilbagebetale et beløb er under al kritik.

Jeg bliver helt ked af, at vi for et års tid siden på arbejdet, samlede 20-25 personer der lagde en ordre ind på henholdsvis 32" og 37" LCD-fladskærme og så i dag får sådan en behandling.

Det er i hvert fald ikke en butik jeg i dag vil anbefale andre.

Beløb som Alfaview skylder diverse folk:

Afdeling Skyldigt beløb Siden Tilbagebetalt
Henrik Johannesen Odense 5.000 2007-05-08  
Anders Schoubye Ishøj 9.793 2007-05-14  
Lotte Randers 9.793    
Søren Jølbæk City 9.990 2007-05-30  
Troels A   9.995    
Steven B   10.000    
Søren Nielsen Ishøj 12.485 2007-06-08 2007-06-15
Kim Kolding 12.500    
Christina Roosen Hellerup 13.495 2007-05-18 2007-06-18
Joakim   15.000    
Simon   15.000    
Allan Lindemark   16.000    
Jan Olsen Amager 17.500 2007-05-23  
Martin Kolding 20.500    
Peter Jensen   22.500    
Beløb Alfaview stadig skylder 173.571 Opdateret 2007-06-19

Løbeseddel, læserbrev og pressemeddelelse kan hentes i PDF-format her.


Tilføjet d. 4. juli 2007

Google Grupper
Politianmeldelse af Ole De Leener (Alfaview)
Besøg denne gruppe

Relaterede blogindlæg:

  1. Et punktum i Alfaview-sagen I går fik jeg (vi?) et brev fra advokat Birgitte...
  2. Alfaview og kollektiv "intelligens" Efterdønningerne har måske umiddelbart lagt sig efter Alfaviews konkurs, men...
  3. Ny Xbox360 Lige en opdatering til denne sag. Efter have skrevet lidt...
  4. En uge på "børnefabrikken" Så er den første uge på "børnefabrikken" overstået og indkørslen...
  5. Sessions en masse Så er vi næsten noget til vejs ende… for denne...

347 Responses to “Alfaview”

Pages: [1] 2 3 4 5 6 7 8 9 10 1118 » Show All

1
Jan Olsen wrote a comment on
8. June 2007 09:10:10

Fredag d. 8. juni 2007 kl. 9:07: Jeg ringer til hovedkontoret (dvs. bogholderiet) og får følgende telefonsvarebesked: "Hovedkontoret holder lukket i dag tirsdag grundlovsdag, vi åbner igen på onsdag". ~X(

Det kan måske undskyldes med, at de først åbner kl. 12 i hverdagene, men de må da snart få fornyet den telefonsvarebesked!

2
Jan Olsen wrote a comment on
8. June 2007 10:48:16

Fredag d. 8. juni 2007 kl. 10:43: Efter at have ringet til Tony og "truet" med bål og brand, så ville han prøve at få fat på deres bogholderi endnu en gang og så ringe tilbage til mig. Jeg nåede ikke engang at skære en skive kanelstang før Tony ringede tilbage. Han havde fået fat i bogholderiet, som havde lovet at pengene ville blive overført i dag. Altså præcis det samme som jeg fik at vide i mandags. :(

Jeg venter atter spændt til på mandag, for at se om der er gået nogle penge ind på min konto og hvis ikke, så er der vel ikke andet for end at prøve at komme i tale med næste person i "fødekæden" hos Alfaview. [-(

3
Kim Larsen (subscribed) wrote a comment on
11. June 2007 07:32:48

Det er dog utroligt, du har jo høje omkostninger ved at de holder på dine penge, jeg håber de også dækker dem nu når de sløser så meget.

Hvad med at besøge butikken og få pengene tilbageført på kortet, det er muligt – Tony/Allan skal nok bare "overtales" til det?

4
Jan Olsen wrote a comment on
11. June 2007 10:22:19

Mandag d. 11. juni 2007 kl: 10:02: Checker kontoen… ingen penge… Ringer til Tony som nu er tilbage i biksen i Lyngby. Han undersøger hvad der er gået galt og kontakter derefter mig igen. Jeg tror at min tålmodighed lige præcis rækker til middagstid i dag [-( .

@Kim: Jeg er klar over, at jeg mister et par måneders procenter, men i første omgang er det jo min egen skyld, at jeg betalte kontant i stedet for bare et depositum. Sådan går det når man stoler på en forretning :(

5
Jan Olsen wrote a comment on
11. June 2007 17:09:09

Mandag d. 11. juni 2007 kl: 16:50: Stadig ingen penge på kontoen (det havde jeg nu heller ikke regnet med).

Tony lovede tidligere at ringe tilbage, men jeg har intet hørt fra ham. Bogholderiet har fået en ny telefonsvarebesked, som hele dagen har lydt "Alle vores medarbejdere er desværrer optaget- yada… yada… yada…". Jeg har de sidste par timer ikke kunnet få fat på Tony, så jeg prøvede der hvor jeg startede, nemlig ved Allan som lige er kommet tilbage fra ferie.

Desværre så kunne han ikke hjælpe ret meget. Alfaviews dankort-terminaler er ikke de standard sorte man som oftest ser, så det er ikke muligt at lave nummeret med at køre kortet igennem og tilbageføre pengene. Det var i hvert fald hvad jeg fik at vide.

Nu er der gået endnu en dag uden nogen fremgang. I morgen står den på en mail til direktøren eller til forbrugerklagenævnet. Jeg frygter dog sidstnævnte, da de skriver om gennemsnitlige behandlingstider på 7 måneder :(

6
Kim Larsen (subscribed) wrote a comment on
11. June 2007 17:32:21

Jeg synes du skal ringe til Direktøren: Ole de Leeneer på telefon 45861108.

7
Jan Olsen wrote a comment on
11. June 2007 19:31:57

Hhmm.. Er det et officielt nummer du har fundet et eller andet sted eller?

8
Kim Larsen (subscribed) wrote a comment on
11. June 2007 19:45:23

Det har jeg fundet, deres officielle nummer har jo telefonsvarer på hele tiden.

9
kamajoles place » Fjordens Perle og Sigurds dåbskjole sent a pingback on
13. June 2007 10:16:16

[...] jeg hårdt og brutalt ud med at ringe til politiet for at forhøre mig om visse forhold omkring min lille sag. Jeg ved ikke om det bare er mig som er ekstrem uheldig for tiden, eller om det virkelig er hvad [...]

10
Jan Olsen wrote a comment on
13. June 2007 10:17:45

Jeg havde lidt travlt i går, men jeg nåede dog at finde frem til, at pengene endnu ikke var gået ind. I morges kl. 9:35 skrev jeg en mail til direktøren, så må vi se hvad det bringer. :-w

11
Christian (subscribed) wrote a comment on
13. June 2007 22:01:21

Hej. Sådan lige af nysgerrighed: Har du stadig ik fået dine penge fra Alafview, eller hørt fra direktøren??

Ps

12
Christian (subscribed) wrote a comment on
13. June 2007 22:01:37

Hmmm, alfaview, hedder det vist

Ps :d

13
Christian (subscribed) wrote a comment on
13. June 2007 22:04:49

Har du fået pengene

14
Jan Olsen wrote a comment on
13. June 2007 22:12:55

Hej Christian

Jeg tillod mig lige at flytte dine comments herover :)

Nej, jeg har desværre intet hørt fra Alfaviews administrerende direktør. Til hans forsvar så kan han vel også have en travl dag. Han får i hvert fald ugen ud, mens jeg undersøger mulighederne for en decideret politianmeldelse eller en klagesag ved forbrugerklagenævnet (i nævnte rækkefølge).

15
Henrik wrote a comment on
13. June 2007 22:14:04

Hej. Jeg har nøjagtig samme problem som dig, har ventet i 5 uger på mine penge og kan ikke komme igennem til bogholderiet. De gange jeg er kommet igennem til deres salg, har de lovet mig at ringe tilbage, men har intet hørt. Skal vi ikke i fællesskab skrive til eks. TV2?? I en sådan sag er det ofte set før, at de er det eneste der sætter gang i processen. boomer81@superliga.dk

Henrik Johannessen

16
Jan Olsen wrote a comment on
13. June 2007 22:23:58

Eeekk… Det er jeg sgu ikke glad for at høre Henrik! Så begynder der ligefrem at tegne sig et mønster for Alfaviews tilbagebetalingsmetoder – de mangler simpelthen :(( . Eller også trækker de den bare så lang tid som muligt, for at score nogle renter.

Både Kontant og Basta holder desværre sommerferie lige for tiden og TaskForce har meget travl for tiden. Jeg kender ikke lige til andre potentielle programmer.

Må jeg spørge hvilken butik du har handlet med, hvem du har talt med og hvilket beløb det drejer sig om ved dig? Selv om det ikke er en fed situation, så er jeg måske et eller andet sted glad for ikke at være alene om det og absolut noget der kan bruges i en sag mod Alfaview.

17
Henrik wrote a comment on
13. June 2007 22:37:24

Hej igen. Jeg har handlet deres butik i Kongensgade i Odense, ham jeg har handlet med og som at givet mig en kreditnota hedder Jens Jacob Madsen. Det drejer sig om 5.000,- som vi lagde i depositum for et 37" fladskærm. Fik min kreditnota d. 8/5-07. Vi fik at vide første gang at der ville gå 1 uge, ugen efter 2 uger og ugerne efter igen 30 dage.

18
Christian (subscribed) wrote a comment on
14. June 2007 10:48:39

Nu er det sådan, at jeg tilfældigvis arbejder i Alfaview, så lad mig kigge på det imorgen ( fredag) Du har ret. De er MEGET svære at få fat i for tiden.

Ps Jeg var ikke desperat, da jeg postede mine kommentarer-jeg kunne bare ikke se de første 2 var blevet indsat ;)

19
Jan Olsen wrote a comment on
14. June 2007 11:27:40

Hej Christian

Det lyder rigtig godt hvis du kan kigge på det og evt. finde frem til hvad der går galt.

Som både Henrik og jeg oplever det, så får vi gang på gang lovning på, at pengene bliver overført. Jeg har endda fået lovning på, at pengene ville blive overført senere på dagen. Ingen af gangene er der sket noget og nu kan vi overhovedet ikke få fat i bogholderiet, da der er permanent telefonsvarer på.

Forstå mig nu ret og tag det endelig ikke ilde op, men kan du "lidt mere" end de "almindelige" sælgere der står i butikkerne. Jeg er selvfølgelig dybt taknemmelig for, at du overhovedet gider bruge tid på det, men jeg vil meget nødig have, at det blot bliver endnu en udskydelse af forløbet – hvadenten det er bevist eller ubevist.

20
Jan Olsen wrote a comment on
14. June 2007 11:28:53

Lige for god ordens skyld, så kan jeg lige nævne at jeg endnu ikke har set skyggen af hverken penge eller svar fra den administrerende direktør.

Pages: [1] 2 3 4 5 6 7 8 9 10 1118 » Show All

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting