Prisgaranti… eller mangel på samme

on 22. May 2007 12:13:57

Som forbruger er det total fedt, at der er noget der hedder "prisgaranti". En garanti for at en vare ikke findes billigere andetsteds. Eller mere præcist en garanti for at hvis en nyelig indkøbt vare findes billigere et andet sted, så kan man få differencen refunderet. Dertil kommer så diverse og i mine øjne realistiske krav, såsom at der ikke må vare tale om køtilbudsvarer, der skal være tale om en fysisk butik hvor man kan købe varen, osv.

Et andet krav er, at varen selvfølgelig skal være den samme, dvs. at der skal ære tale om samme produktkode. Heldigvis er produktkoder noget producenterne laver, således at forhandlerne ikke bare kan lave nogle fiktive af slagsen og dermed omgå prisgarantien, da andre forhandlere aldrig vil ligge inde med den samme vare og med den samme fiktive produktkode. Så alt i alt lyder det hele ganske fornuftigt, reelt og fair for alle parter… eller? :-?

Nogle er måske klar over, at jeg på det seneste har kigget lidt på diverse LCD-skærme, da jeg overvejer at købe et nyt "husalter". Jeg er absolut ikke ude på, at "vise mig frem" med priser osv., men min "historie" er simpelthen så grotesk, at jeg bliver nødt til at vise konkrete eksempler.

Lad os kigge på Samsungs LE46M86BDX-model, hvoraf "LE46M86BDX" er produktkoden "46" står for størrelsen, "M86" er modellen og "BDX" er en eller anden undermodel. På Samsungs hjemmeside kan man kunne finde "BDX" og "XEE", men lad os her fokusere på "BDX".

Jeg undersøger lige priserne på hifipriser.dk for at se om modellen ikke kan fås billigere og mindsanten om ikke der var gevinst. Der var faktisk rigtig meget at hente. El-Giganten som ligger dejlig tæt på hvor jeg bor og som har denne prisgaranti (pris-match) har skærmen stående til 29.999 kr. og den billigste fysiske butik på hifipriser.dk er 18.399 kr. En difference på hele 11.600 kr. – det er næsten for godt til at være sandt! Efter nærmere undersøgelse, så viser det sig faktisk også, at produktkoden på den model, som Multimedia World (som er den billigste fysiske butik) har til salg, er "LE46M86B". Det må da næsten være en fejl, specielt også fordi at Samsung kun fører modellen med produktkoderne "BDX" og "XEE" og altså ikke kun "BD". :-?

Med stor gejst ringer jeg til El-Giganten og forklarer, men med lige så stor overraskelse får jeg at vide, at da produktkoderne er forskellige, så er der ingen pris-match og dermed kan de ikke sælge den til de 18.399 kr. Ydermere får jeg faktisk fortalt, at "BDX"-modellen, er en model som El-Giganten har eneret på at sælge. Kundeservicemedarbejderen kendte ikke til nogen forskel på selve skærmen, det var udelukkende på produktkoden.

Jeg ledte så lidt videre og fandt ud af, at modellen som laptops.dk har til salg faktisk er "LE46M86BDX"-modellen – altså modellen som El-Giganten efter sigende skulle have eneret på at sælge. Til trods for at der på hifipriser.dk står, at laptops.dk er en fysisk butik, så er der desværre kun tale om et lager hvor man kan hente sin vare. Dette går ikke ind under El-Gigantens definition af "fysisk butik", hvilket jeg et eller andet sted godt kan følge dem i. Det er dog temmelig nitten når nu laptops.dk er de eneste der har "BDX"-modellen til salg (udover El-Giganten) :(

Jeg må nok bide i det sure æble og tage en smut forbi Falkoner Allé, for at spare de 11.600 kr eller alternativt bare bestille skærmen online hos f.eks. GetMore hvor den inkl. forsendelse koster 18.328 kr. dvs. en besparelse i forhold til El-Giganten på 11.671 kr. ;)

Historien falder pudsigt nok meget godt sammen med denne, som jeg fandt via Google.

Man kan måske spørge sig selv om, hvorfor nogle forhandlere giver en såkaldt prisgaranti, når de alligevel forsøger at undgå/omgå den. Svaret er jo nok, at størstedelen af forbrugerne føler sig sikret samt at de får det indtryk af, at de har købt varen det billigste sted. Det er trods alt også god omtale for forhandleren… så længe man ikke begynder at granske i hvad der ligger bag. :-w


Relaterede blogindlæg:

  1. DR's net-tv… eller mangel på samme :( Med al den omtale der på det seneste har været...
  2. Multitasking eller blot svindel… Efter en uge i det jyske og en dag med...
  3. Paranoid eller svindel? Jeg har lige modtaget følgende SMS-besked fra nummeret 2222: "Pr....
  4. Rock- eller flopstar? Så er en travl uge overstået. I onsdags havde Rasmus,...
  5. Så blev det enedelig jul igen… eller? Efter en del gråvejrsdage, kan jeg nu sidde og se...

11 Responses to “Prisgaranti… eller mangel på samme”

1
Kim Larsen (subscribed) wrote a comment on
23. May 2007 15:48:52

Elgiganten samarbejder med producenterne og får leveret mange af deres vare i specialle serier. Der er fysisk ikke nogen forskel på dem de fører og hvad du ellers kan finde, og derfor er det lettere at give "pris garanti".

Fysisk butik er ikke nok for Elgiganten, det skal faktisk være en landsdækkende kæde.

Generelt skal man bare holde sig fra at købe computere og TV i elgiganten, de tjener styrtende på det, men hvis du kommer ind og kigger en sælger over skulderen mens de indtaster i deres system, så kan du oppe i venstre hjørne se deres avance i procent, og der står nogle gange over 50…

2
Jan Olsen wrote a comment on
23. May 2007 16:13:05

Man skulle næsten tro, at du havde noget insider-viden :p

Nummer to kundeservicemedarbjder jeg talte med sagde, at umiddelbart så det ud til der var en pris-match hos laptops.dk. Han ville lige undersøge det og så ringe tilbage. Lidt efter ringede han så og sagde, at han havde talt med en fra laptops.dk og at der "kun" var tale om et lager hvor man kan hente bestillinger. Dette var ikke det samme som en fysisk butik, hvilket også er fair i mine øjne.

Jeg var nu mere overrasket over det fact omkring de "fiktive" produktkoder. Det er jo direkte svineri og at holde kunderne for nar. Et fjernsyn der koster ca. 20K og som El-Giganten sælger for 30K er jo en nærmest en sag for Kontant eller Basta… Hhmmm… :-?

Nå, jeg er bare glad for, at jeg ikke faldt for deres fusk. Jeg endte med at bestille den sidste skærm befro.dk havde på lager, så jeg glæder mig som en lille dreng til i morgen :d/ .

3
kamajoles place » Alfaview sent a pingback on
7. June 2007 12:45:55

[...] forrige uges historie om prisgaranti, så vil jeg nu bringe en historie om [...]

4
Kenneth wrote a comment on
28. January 2008 12:50:17

Hej. Jeg er klar over at denne her kommer for sent, men måske kan den redde andre. jeg har lige snakket med en flink dame fra Samsung og hun sagde at BD og BDX er det samme. det er op til forhandlerne om de vil skrive X'et med da det ingen betydning har. Så der burde stå BDX på bagsiden af begge skærme. Dog skal vi lige kigge på XEE som fortæller at det er et nordisk fjernsyn og ikke et parallel importeret fjernsyn. For det er her at problemerne kan opstå. Men det kan man vist se mere om på Operations X's eller Basta's hjemmeside om for det problem har de vist haft oppe og vende for ikke så lang tid siden mener jeg. men uanset hvad, så er det en god ide at ringe til producenten's hotline inden man giver sig i kast med noget.

5
Jan Olsen wrote a comment on
28. January 2008 20:58:28

Hej Kenneth

Meget rart at vide, men om El-Giganten for midt vedkommende ville gå med til det, det ved jeg ikke.

Men ja… Det kunne være, at jeg kunne have hentet noget ved at ringe til Samsungs hotline først… Men når man har "feberen", så skal den altså slås ned hurtigst muligt ;)

6
Martin Greisdal wrote a comment on
27. May 2008 21:06:13

Nu arbejder jeg i Elgiganten og jeg har selv oplevet et par prismatch (vi LOVER INGEN prisGARANTI, det er udelukkende en service, ikke noget vi lover) mod Multimedia World. Denne butik forhandler parallelimporterede varer, dvs. man kan tilsidesætte ganske alm. dansk reklamation og købelov – så good luck og spar du de 10.000.

7
Kim Larsen (subscribed) wrote a comment on
27. May 2008 22:24:58

Martin uanset hvordan en forhandler vælger at anskaffe deres varer bliver en kunde ikke stillet ringere og kan påråbe sig de alm. regler efter købeloven.

8
Martin Greisdal wrote a comment on
28. May 2008 20:03:10

Ifølge dansk købelov skal f.eks. et TV repareres omkostningsfrit, hvis produktet har været kunden i hænde i under 2 år. Hvis du køber et parallelimporteret TV, kommer du selv til at æde omkostningerne for evt. service, da parallelimportøren ikke har samme serviceorganisation, som en "godkendt" forhandler har.

9
Kim Larsen (subscribed) wrote a comment on
28. May 2008 22:32:24

Martin

du har ret i at man som forbruger har 2 års reklamationsret, men købeloven skriver ikke noget om "godkendte" forhandlere eller parallelimportører, det er forbrugeren uvedkommende om forhandleren har egen serviceafdeling eller om det skal laves "ude i byen". Forbrugeren skal stadig stilles omkostningsfrit ved fejl og mangler.

10
John Larsen wrote a comment on
24. July 2008 23:46:54

Nu er det egentligt meget enkelt mht Samsung. Der er meget få godkendte Samsungforhandlere i Danmark. Heribland er Illum, Expert, Hifi-klubben og Elgiganten. Ved at købe hos en godkendt Samsungforhandler sikrer du dig bl.a Samsungs helt fantastiske on-site rep (hvor de kommer hjem til dig og laver/henter dit tv), 2 års pixelgaranti (uhørt hos mange andre mærker) samt andre fordele. Man kan ALTID være sikker på at det er Samsung Danmark der har med dit TV at gøre. Ved at købe det billige tv et andet sted er det ALDRIG Samsung Danmark (eller for den sags skyld Samsung i andre lande) der laver rep på dit TV. Det er en "uautorseret" reperatør.

Og for at komme med en kommentar på det med prisgaranti, så finder du hverken ordet prisgaranti eller prismatch nogen steder i Elgiganten. Har selv været forsøgt mig flere gange. Hver gang får man afvide at det er en service de yder hvis det er muligt for dem. Det har det været i 3 ud af 4 gange for mig, hvor jeg i alt har fået en rabat på små 2000 kr.

/John

11
Jonas Herby wrote a comment on
23. November 2010 12:51:29

Der er faktisk mindst én grund mere til at have prisgaranti. Det er en (troværdig) trussel mod andre forretninger om, at man er villig til at føre priskrig til enhver tid.

Nu giver det ikke så meget mening i netop dit tilfælde (fordi Elgiganten prøver at omgå det), men man kan sagtens forestille sig, at andre brancher/butikker bruger det til at undgå priskrige.

/Jonas

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting