40. uge – 3 dage over termin

on 19. March 2007 23:11:21

Vente… vente… vente… vente… :(

I dag havde vi en tid både ude på Hvidovre Hospital og ved jordemoderen. Vi havde egentlig håbet på, at aftalen ikke var nødvendig, men Nuser vil åbenbart ikke ud – endnu…

Heldigvis så var der sket forbedringer siden forrig mandag. Der er stadig tale om enkelte extrasystoler, men det er i dag ikke så ofte, som det var for 14 dage siden. Vi bliver stadig fortalt, at det ikke er ualmindeligt og at vi ikke skal være nervøse.

Vægten er også blevet lidt bedre. Fra at være 23% under middel er han nu 21.6% under middel. Det er på den rigtige side af minimumsvægten, så det er ikke noget der bliver reageret yderligere på. Med andre ord så har de sidste 14 dages bekymringer været unødvendige. Hvis ikke vores jordemoder havde lagt mærke til de extrasystoler for 14 dage siden, så var vi ikke blevet sendt på sygehuset, hvor de igen ikke havde lagt mærke til vægten. Vi har været meget glade for og tryg ved vores jordemoder og alt dette har selvfølgelig hele tiden været for barnets bedste og for at være på den sikre side.

Hvad der så er endnu mere "sjovt" er, at vores jordemoder skyder Nuser til at være ca. 3100 gram hvorimod målingerne fra sygehuset viser 2870 gram (som altså er 21.6% under normen). Den hurtige måling vi fik, da vi fik lavet 3D-scanningsbillederne sagde, at Nuser lå over middel! Der er altså ikke rigtig nogen der er enige med hinanden og vægten springer fra måling til måling.

Vi håber på, at vores jordemoder har ret og iøvrigt at hun også er tilstede når Karen-Marie skal føde. Vi er i hvert fald begge trygge ved og glade for hende og rådgivningen/vejledningen igennem hele forløbet… Jeps…

I morgen står den på endnu en tur på hospitalet, men nu med henblik på, om Karen-Marie skal sættes igang med at føde inden næste fredag, hvor hun i "værste" fald vil blive sat igang.


Relaterede blogindlæg:

  1. 41. uge – 9 dage over termin Så er veerne begyndt at komme! Jeg sad inde i...
  2. 40. uge – 5 dage over termin Én er begyndt at blive en anelse utålmodig, men jeg...
  3. 30. uge – 65 dage tilbage Der begynder virkelig at ske ting og sager med Karen-Marie....
  4. 38. uge – 8 dage tilbage Terminen nærmer sig med hastige skridt og selv om vi...
  5. 35. uge – 37 dage tilbage Der skulle kun være tale om ét barn inde i...

One Response to “40. uge – 3 dage over termin”

1
kamajoles place » Genisis sent a pingback on
27. March 2007 20:25:28

[...] 26. marts 2007 kl. 14:56 viste Nuser endelig sit ansigt. Han vejede 3152 gram (så meget for de bekymringer) og var 52 cm lang. Alt tyder på at han er sund og rask. Ingen extrasystoler som der også [...]

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting