Med en god portion håb og tålmodighed

on 21. February 2007 14:57:43

Tænk engang, at jeg skulle være så heldig at få et embede i Jyllinge (en ansættelse for 4 år). Den er god nok! Menighedsrådet har indstillet mig som deres første kandidat, så nu mangler jeg bare udnævnelsen fra kirkeministeriet. Jeg er utrolig glad, især nu hvor jeg er gået på barsel og med glæde kan se frem til at have et arbejde at vende tilbage til.

Det har ellers været en lang vej til denne hér ansættelse. Først som nybagt kandidat fra universitet med frisk mod på det hele, der bare søgte enhver stilling inden for rækkevidde (altså næsten på hele Sjælland). Til at måtte sande, at det ikke var den ledige teologs marked. Øv og atter øv. Men med lidt håb og gå på mod lykkes det mig jo at komme i jobtræning i Jyllinge. Lige som jeg var faldet godt til, blev jeg sendt til Frederiksværk Provsti, for at vikariere ved sygdom ol. i 3 mdr. Jeg fortsatte dog med at have konfirmander i Jyllinge, så på den måde holdt jeg kontakten.

I dag er jeg så fast præst i Jyllinge! Nu går jeg ikke mere under betegnelsen som hjælpepræst, jobtræningspræst, vikarpræst… m.m. Kært barn har mange navne, men desværre kan det give en del misforståelser. For var jeg nu en ”rigtig” præst og kunne jeg være færdig med mit studie i så ung en alder?. Derfor har jeg mange gange skulle gøre rede for min alder. Jeg regner dog med at pådrager mig nogle flere rynker, når jeg bliver mor, så jeg kan leve op til min rigtige alder (bare jeg ikke kommer til at se ældre ud :) ).

På fredag får vi besøg af Heidi og Steen. Det glæder jeg mig til, for det er langt tid siden jeg har set dem. Det bliver rart at høre, hvordan det står til i Køge.

Om lørdagen kommer Helle og Glenn fra Jylland. De venter sig også, så der bliver nok en del baby-snak og sammenligning af maver. På søndag skal vi til Mikkels barnedåb i Glostrup kirke. Det er Hanne og Tommys andet barn. Der bliver nok at se til, men det gør ikke så meget, for om mandagen har Jan fri i en uge. Det bliver dejligt at have lidt tid sammen bare os to :)


Relaterede blogindlæg:

  1. I Punto med 214km/t Igen var der lidt feber… Denne gang var det dog...
  2. En dejlig fridag sammen med Jan Min fridag er mandag, som normalt bliver brugt på at...
  3. Første ristning med I-Roast 2 Endelig blev jeg færdig med et bestyrelsesmøde, som var lagt...
  4. Zoom med kameraobjektiver Følgende indlæg var egentlig overhovedet ikke ment som et blogindlæg,...
  5. Indsættelse Så kom tiden til Karen-Marie's indsættelse i Jyllinge Kirke kl....

4 Responses to “Med en god portion håb og tålmodighed”

1
Christel (subscribed) wrote a comment on
23. February 2007 19:39:35

TILLYKKE!!!!!!!!!:)

2
kamajoles place » Afstresning sent a pingback on
27. February 2007 01:29:49

[...] i dag stod atter på afslapning. Dog fik vi officielt sat lejligheden til salg. Med den seneste udvikling for Karen-Maries arbejdssituation, så er det på tide, at vi gør noget ved alt snakken om at [...]

3
Jan Olsen (subscribed) wrote a comment on
8. March 2007 13:08:15

Jeg faldt lige over denne artikel i Lokalavisen ugenyt fra Stenløse :d/ .

4
Jan Olsen (subscribed) wrote a comment on
10. March 2007 14:33:36

Dagens udgave af Dagbladet (tidl. Roskilde Dagblad) indeholder denne artikel skrevet af Lars Kimer (håber ikke jeg får problemer for at have lavet en PDF-udgave af artiklen og lagt den online [-O< ).

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting