Efter en ca. 56 timers arbejdsuge så fik jeg endelig tid til at få installeret Fullrate. Egentlig blev det leveret i onsdags, men da jeg ikke umiddelbart kunne få internetdelen til at køre, så måtte jeg nøjes med opsætte telefondelen og så stole på "naboens" trådløse netværk.
For et par måneder siden bestilte jeg Fullrate frem for CPH-Metronet. Egentlig har jeg været vældig tilfreds med sidstnævnte, dog var de noget bagud på telefonien. Dette har de dog fået etableret på nuværende tidspunkt, omend det er stadig lidt dyrere end hos Fullrate.
Der bliver heller ikke sparet nogle steder hos Fullrate. Under hele perioden har jeg modtaget mails og SMS'er omkring status på min bestilling. Første arbejdsdag efter juleferien nåede jeg lige om morgenen at få en påmindelse om manglende indsendelse af fuldmagt (til overdragelse af telefonnummer). Om eftermiddagen fik jeg dog bekræftelsen på, at de havde modtaget min fuldmagt, så det var udelukkende pga. juledagene. Som nævnt så modtog jeg hele tiden mails og SMS'er. Udstyret blev endda sendt direkte til mig, så jeg ikke skulle i hverken TDC-butikken eller ud i ComputerCity og hente det. Kanon god service- og informationniveau under hele dette forløb.
Så kom tiden til at sætte udstyret rigtig til, samt få oprettet den internetforbindelse. Desværre så gik dette ikke helt smertefrit. Dette skyldes udelukkende at både min eksisterende router og den nye router fra Fullrate, begge insisterede på at have samme IP-adresse. I første omgang havde jeg prøvet at ændre adressen på den nye router, da jeg så kunne beholde hele min eksisterende opsætning. Det resulterede dog i, at jeg måtte reset'e routeren og starte forfra… troede jeg… I og med at jeg resat routeren, så røg min adgang til denne også
I stedet for blev det altså adressen på min eksisterende router (og dermed hele netværket), som jeg måtte ændre. Kedeligt og lidt irriterende, men alligevel ok. Fullrate har sendt mig en fuld brugbar router, som ville virke upåklageligt hvis man ikke havde en i forvejen. Jeg kalder det service igen
Jeg har ikke rigtig fået testen om hastigheden svarer til lovede 20Mb, men jeg tror godt jeg kan leve med det, hvis den ligger lidt lavere. Jeg har stadig fået gratis telefoni i forhold til løsningen hos CPH-Metronet, så jeg/vi er på nuværende tidspunkt vældig tilfredse.
Relaterede blogindlæg:
- Fullrate… part deux Lige så godt som hele dette Fullrate-eventyr startede, lige så...
- Del din internetforbindelse… part deux FON er kommet i stærk modvind i Danmark. Ikke nok...
Tags: netværk
Categories: blog
1 Comment »





















One Response to “Fullrate”
21. February 2007 13:46:51
[...] så godt som hele dette Fullrate-eventyr startede, lige så dårligt er det nu begyndt at se ud [...]
Care to comment?
Subscribe to comments?