Yemen Mocca Matari

on 23. January 2007 22:43:54

I dag var jeg på shoppingtur i Risteriet på Studiestræde. Det er et sandt paradis for kaffeelskere og absolut ikke sidste gang jeg shoppe der. Jeg fik købt tre forskellige slags kaffebønner samt en kaffe-øl :-? Indtil videre er det dog kun den ene kaffe jeg har prøvet at riste.

Jeg begyndt at tænke lidt over hvor hurtigt efter ristningen, at man bør male og brygge kaffen. Der foregår stadig en kemisk proces i nyristede bønner (i ca. et døgns tid), hvor der blandt andet bliver dannet CO2. Der er tydelig forskel på hvordan nymalet nyristet kaffe reagerer, når der bliver hældt kogende vand over det, fremfor hvis kaffebønnerne først bliver malet dagen(e) efter. Ved denne kaffe synes jeg, at reaktionen var endnu mere ekstrem (der blev dannet rigtig meget skum). Derfor vil jeg lige give kaffen en ekstra chance og først rigtig smage på den i morgen ;)

Navn: Yemen Mocca Matari
Mængde: 150 gram netto
Høst: ?
Pakkedato: ?
Dato for ristning: 2007-01-23
Ønsket risteprofil: City+
Faktisk ristetid: Ca. 10 min – bønnerne startede på 2. pop noget før end forventet, så den endelige risteprofil blev nok tættere på en Full City end City+.
Billeder: De rå bønner (størrelsen er betydelig mindre end andre)

De færdige bønner

Færdigmalet til stempelkande

Resten af billederne kan ses her
Brygning: 50 gram til 8-kops stempelkande
Kommentarer:

Overraskende nok så var der faktisk ikke noget specielt ved denne kaffe, men som skrevet i starten, så vil jeg lige vente til i morgen med at smage rigtig på den.

2007-01-25: Så fik jeg lavet en kande af disse bønner og det har i hvert fald hjulpet, at bønnerne nu er helt "færdigudviklede".

Kaffen er rund, kraftig og smager af meget. Vi er måske på vej over i en espresso, som måske skyldes at bønnerne blev ristet for lang tid. Det er en helt ny faktor, at man også skal tage højde for bønnernes størrelse, når vi taler omristning. Næste gang disse kaffebønner skal ristes, så vil jeg gøre mig umage efter at prøve at opnå en City+.

Karakter:
Karen-Marie: :Y) :Y) :Y)
Jan: :Y) :Y) :Y)

Relaterede blogindlæg:

  1. Etiopien Mocca Sidamo Grade 2 Både Terje og Steen har tidligere indikeret, at deres ristninger...
  2. Mocca-Java Blend Jeg er kommet godt bagefter med disse kafferistninger… eller i...
  3. Kaffe Det er ikke og skal heller ikke være nogen hemmelighed,...
  4. Papua New Guinea Kimel Peaberry Kim købte for noget tid siden nogle rå bønner af...
  5. Kina Jiedusuo Grade 1 Ikke mere end 55 kr. pr. kilo koster denne kinesiske...

2 Responses to “Yemen Mocca Matari”

1
Jens Poder (subscribed) wrote a comment on
28. January 2007 13:15:33

Hej Jan

Tak for anmeldelserne her på din blog. Jeg har også ristet på Yemen Mocca Matari, og endte med at få mest ud af dem efter de havde fået lov til at hvile sig i 3-4 dage. Så havde de udviklet sig helt og smidt den der tørre flade C02-smag.

Det er fedt at du er så grundig. Jeg skriver bare lidt kortere. Jeg overvejer dog at skrive et par roundups, når jeg har ristet kafferne en 5-6 gange.

Iøvrigt hvis du har en flatbed scanner, så smid bønnerne i den i stedet for at prøve at tage fotos. Prøv at se her for eksempel:

http://poder.dk/2007/01/28/china-yunnan-high-city

- Jens Poder

2
Jan Olsen wrote a comment on
28. January 2007 18:39:36

Hej Jens

Det bliver nok til en kop kaffe senere i aften, og så vil det passe fint med din foreslået hviletid :)

Som du nok kan læse, så er jeg total nybegynder i faget, så jeg ved ikke engang om jeg overhovedet får lejlighed til at riste kafferne 5-6 gange. Måske nogle af bønnerne, men andre bønner bliver med stor sandsynlighed sortereret fra alerede efter første ristning.

Jeg har desværre ikke en flatbed scanner :( Jeg kan sagtens se, at billeder af bønnerne bliver betydelig bedre, men indtil videre må jeg nøjes med billeder fra et digitalt kamera.

Care to comment?

Subscribe to comments?

Subscribe without commenting