Fjernelse af mandler

on 12. November 2006 16:28:51

Så er tiden kommet hvor jeg har erklæret mig selv for rask. Det har været en meget smertefuld omgang og selvom jeg var blevet advaret omkring hele forløbet, så havde jeg aldrig regnet med at det ville være slemt.

Jeg har valgt at beskrive forløbet forholdsvis detaljeret, da jeg selv inden operationen havde forsøgt at finde beskrivelser/erfaringer med fjernelse af mandler, men uden det store held. Det var mest bare kommentarer som "jeg ville ikke gøre det om igen", "det gør 10 gange mere ondt end en slem halsbetændelse", "jeg var frisk efter en uges tid" og så videre. Altså mest kommentarer og ikke nogen deciderede beskrivelse af hvad man kan forvente de forskellige dage.

Jeg har også taget nogle "lækre" billeder, som jeg vil kopiere ind i teksten for den gældende dag. Dog vil jeg lade billederne være MEGET små, så man ikke kan se detaljerne da det kan se liiidt ulækkert ud. Man kan stadig klikke på billedet og så se det i stort format.

Anyways… Here goes…

Onsdag d. 1. november kl. 8:30

Karen-Marie havde kørt mig ind på Riget denne meget stormfulde morgen. Jeg skulle under kniven kl. 9, men først kl. 10:30 blev jeg kørt ind på operationsstuen. Sygeplejerskene var meget venlige og forklarede hele tiden hvad de gjorde (da de gjorde klar til narkosen), samt talte meget beroeligende til mig. Det er anden gang jeg får fuld narkose og det var lige så sjovt som første gang. Der går kun et par sekunder fra man mærker væsken bevæge sig fra hånden op gennem armen og frem til skulderen, hvorefter man falder i søvn.

På et eller andet tidspunkt vågnede jeg op ved at en alarm beepede, hvorefter en sygeplejerske kom over til mig, slog alarmen fra og sagde at jeg skulle huske at trække vejret. Jeg var meget groggy, men kan tydeligt huske at jeg da nok mente jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at trække vejret. Jeg synes ikke der var noget i vejen udover at jeg var træt og ikke rigtig hvad der skete. Jeg lå på opvågningsstuen hvor der var 4-6 sygeplejerske der fór rundt mellem de senge hvori der lå patienter. Der gik ikke lang tid for en alarm lød igen, dog var det ikke min denne gang.

Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at ligge mærke til smerterne jeg havde efter operationen. Det gjorde kodylt nas og jeg kunne ikke rigtig synke. Det resulterede i, at jeg fik et skud morfin, hvorefter jeg egentlig bare lå og sumpede. Jeg ved ikke rigtig hvor lang tid jeg lå på selve opvågningsstuen, men jeg ved at jeg lå og døsede hen hele tiden og hver gang jeg faldt i søvn, så gik min alarm igang. Var der nogen der sagde tortur af krigsfanger som ikke må falde i søvn? @-)

Da jeg havde det lidt bedre blev jeg kørt ind på besøgsstuen. En pige som var blevet opereret lige inden mig (kl. 10) og hendes mor var de eneste andre i stuen. Hun sad allerede op i hendes seng og talte med moderen, så jeg tænkte, at om en time ville jeg være lige så frisk som hende.

Sygeplejersken herinde gav mig to kopper saftevand med små isterninger og jeg skulle faktisk drikke disse kopper inden hun ville udskrive mig. Problemet er bare, at det gjorde mega nas når jeg drak :( Køleskabet og fryseren var fyldt op med milkshake, saftevand og sodavandsis, som vi bare kunne tage af. Det var stort set kun sodavandsisene jeg gik ombord i, da de var det eneste jeg kunne få ned.

Ved 15-tiden kom Karen-Marie ind til mig, men jeg følte ikke rigtig jeg var klar til at tage afsted på dette tidspunkt. Jeg var stadig lidt groggy og havde selvfølgelig meget ondt. Desuden skulle jeg først drikke det saftevand samt på toilet for at tisse. Det var nogle af kravene for at jeg måtte tage afsted. Derudover skulle der være en voksen som ved mig det næste døgn.

Jeg havde også fået at vide, at det er meget normalt, at man kaster op efter sådan en operation, da man i løbet af selve operationen (som kun tager 15-20 minutter) sluger en masse blod. Denne opkast havde jeg også stadig til gode, men det viste sig at den kom, da vi var på vej hjem i bilen. Jeg havde dog fået en pose med til det, så det var ikke det store problem.

Vi var hjeme ved 17:30-tiden og jeg kan stort set kun huske at jeg gik direkte i seng og sov i noget tid. Jeg havde konstant smerter, værst når jeg sank, men også når jeg bare lå og kiggede. Dette til trods for at jeg havde fået tvunget nogle piller ned.

Torsdag d. 2. november

Ved ca. 2-tiden vågnede jeg pga. smerter. Jeg tog endnu en dosis piller, nogle sodavandsis og satte mig ind i stuen og så fjernsyn. Jeg sender mange positive tanker til Discovery Channel for at sende relativt gode udsendelse på alle tidspunkter af døgnet.

Da pillerne var begyndt at virke (der går ½ til 1 time før de slår igennem), kunne jeg så småt falde til ro og døssede hen til udsendelserne. Ved 5-tiden vågnede jeg og listede ind i sengen.

Allerede ved 8-tiden vågnede jeg igen og blev nødt til at tage flere piller.

Til trods for at jeg hele tiden havde ondt i halsen, så kunne jeg allerede her mærke, at det var betydelig bedre end dagen inden.

Det meste af dagen gik med en kombination af at spise piller og sodavandsis samt ligge i sengen og sove eller se et hav af TV-serier.

Fredag d. 3. november

Igen vågnede jeg mærkeligt nok ved 2-tiden og jeg gentog proceduren fra om torsdagen. Hele torsdag og fredag lignede hinanden og smerterne var igen mindre.

Jeg vil lige gøre det klart – når jeg skriver at smerterne var mindre, så var det stadig så voldsomme smerter som jeg aldrig før har oplevet. Når det var tid til at tage piller, så havde jeg så ondt i munden, at jeg knapt kunne åbne munden. Selv når pillerne virkede så gjorde det ondt og når jeg sank gjorde det sindsygt ondt. For at få pillerne ned, så skulle der selvfølgelig også vand til og alt hvad der kom ned forbi sårene hvor mandlerne sad gjorde sindsygt ondt – specielt når en temmelig stor Panodil 500mg sad fast i halsen!

Lørdag d. 4. november

Om lørdagen begyndte, det som jeg troede var ved at blive bedre bare at blive endnu slemmere. Smerterne tog til og det var nu så slemt, at jeg nok tog liiidt for mange piller i forhold til hvad jeg skulle – dvs. jeg tog dem lidt oftere end jeg skulle. Fra de ordinerede 3 Diclon Rapid 50mg piller (hvor jeg dog godt måtte tage 4) om dagen var jeg oppe på 6. Derudover 2 styk Panodil 500mg hver gang jeg tog én Diclon Rapid 50mg. Jeg var også begyndt at tage Asytec 10mg (høfeberpille), som hjalp mod den mindre snue jeg havde fået mig. Det er IKKE lykken at nyse, når man har to sårområder på størrelse med valnøder i halsen.

Men som skrevet så var lørdagen faktisk endnu være end torsdagen og fredagen, så denne dag tilbragt jeg mest i sengen. Karen-Marie skulle til 2×30 års fødselsdag om aftenen, så der var jeg alene. Det gjorde dog ikke så meget, da jeg alligevel mest sov eller så fjernsyn. Det var kun rart at jeg overhovedet ikke skulle åbne munden og tale ;)

Søndag d. 5. november

Om søndagen blev det igen endnu værre. Om natten når jeg vågnede, sa jeg med tårer i øjnene og måtte sutte på en sodavandsis for at kunne holde det ud. Om dagen måtte jeg kapitulere og ringe til hospitalet for at finde ud af noget. Det resulterede i, at Karen-Marie måtte en tur på døgnapoteket og hente nogle Kodein DAK 25mg til mig. Det var yderligere 2 piller jeg kunne tage hver 4. time, som ville hjælpe på smerterne.

Det var en sand velsignelse at tage mærke virkningen af 1xDiclon Rapid 50mg, 2xPanodil 500mg og 2xKodein DAK 25mg – 5 smertestillende piller. Jeg kunne seriøst mærke at det summede i kroppen frem for at gøre ondt i halsen. Det var dog kun første gang at jeg havde det så rart, så jeg ved ikke om det kan have været pga. andre faktorer såsom for lidt mad/drikkelse eller lign.

Mandag d. 6. november

Nu begyndte jeg at for alvor at få det bedre. Jeg havde hidtil levet mere eller mindre af sodavandsis og lidt yoghurt, risifrutti eller vanilliebudding ind imellem. Om aftenen skulle vil have tomatsuppe, som jeg dog kun måtte få i en lun/kold tilstand.

Jeg så meget frem til at få lidt andet føde, men var også nervøs for hvordan det ville gå. Faktisk så gik det rigtig godt. Så længe jeg holdte mig til små skefulde, så var der ingen problemer med at få det ned.

Jeg var også begyndt at side lidt foran computeren eller ligge i sengen og arbejde på den bærbare computer. I det hele taget så var dagen mere udholdelig og jeg behøvede ikke at sove så mange gange. Nu havde jeg bare sådan middelondt i halsen, men stadig meget ondt når jeg sank.

Tirsdag d. 7. november

Der skete ikke meget nyt om tirsdagen. Igen gik dagen med film, TV-serier samt lidt arbejde på computeren (i sengen :p ).

Onsdag d. 8. november

Om onsdagen var jeg løbet tør for Diclon-pillerne, så jeg måtte ringe efter nogle nye – denne gang til min egen læge. Heldigvis tog det ikke de sædvanlige 30 minutter for at komme igennem på telefonen.

Herefter var Karen-Marie og jeg ude og handle lidt ind, samt hente pillerne på apoteket. Det var første gang i en uge at jeg var uden for og få lidt frisk luft – det var sgu en hel dejlig fornemmelse.

Vi skulle atter en gang have tomatsuppe til aftensmad og denne gang ville jeg stå for det. Jeg kan jo godt lide at mad smager af noget, så kødebollerne fik godt med Würze (gudernes gave til folk) og peber.

Jeg så ikke om det var pga. den kolde luft eller om jeg bare var blevet for overmodig med krydringen af maden, men jeg skal lige hilse og sige, at min hals brokkede sig resten af aftenen! :(

Torsdag d. 9. november

Om torsdagen synes jeg selv at var min stemme var begyndt at ligne sig selv igen. Jeg kunne også holde ud at tale mere og i det hele taget havde jeg det så "godt", at jeg regnede med at kigge ind på arbejdet om fredagen.

Kodein-pillerne var hørt op, så den stod kun på Diclon og Panodil herfra.

Fredag d. 10. november

Fredag over middag tog jeg så på arbejde for første gang siden tirsdag d. 31. oktober. Det var meget fristende at gå omborde i kaffemaskinen eller køleskabet, men desværre så var jeg ikke helt klar til dette endnu. Jeg var kun på arbejdet et par timer, så tog jeg hjemad igen – ikke fordi at jeg ikke kunne holde det ud, men af en eller anden grund så virkede det som om, at der allerede var dømt weekend fra middagstid.

Om aftenen var det tid til en stor udfordring – vi skulle have pizza :D Jeg var dog blevet klogere efter onsdagens krydrede mad, så jeg nøjes med at bestille en almindelig kedelig pizza med kun skinke og champignon. Det gik fint med at få den ned, så længe jeg huskede at tygge rigeligt på stykkerne. Det er stadig ikke helet de steder hvor mine mandler sad, så det gør stadig lidt ondt at synke og jeg er absolut ikke glad for skarpe eller hårde kanter.

Lørdag d. 11. november

Lørdagen gik med hygge sammen med Karen-Marie. Vi var ude og handle ind, lavede mad sammen og så film sammen om aftenen. Jeg er på stærk nedtrapning på pillerne, dels pga. den aftagende smerte og dels pga. at jeg snart ikke har flere Diclon.

Jeg vil sige, at lørdagen var den første dag, hvor jeg fungerede "normal" siden operationen. Jeg passede stadig på hvad jeg spiste og i det hele taget så spiste jeg stadig ikke så meget "normal" føde, men halsen føltes på dette tidspunkt blot som en-gang-ondt-i-halsen.

Søndag d. 12. november

I skrivende stund (15:53) har jeg endnu ikke taget den sidste Diclon jeg har. Sidst jeg tog en dosis piller var ved midnat og i morgen tager jeg helt sikkert på arbjde. Lige som i går, så føles halsen bare som en-gang-ondt-i-halsen, men sårende er stadig ikke helet. Jeg vil tro der går endnu et par dage før jeg er 100% på toppen og igen kan begynde at drikke lidt kaffe.

Observationer

Jeg har været sygemeldt fra arbejdet i 8 dage.
3-5 dage efter operationen er klart de værste
Jeg har mere eller mindre levet af:

  • 81 x Panodil 500mg
  • 30 x Kodein DAK 25mg
  • 40 x Diclon Rapid 50mg
  • 8 x Asytec 10mg
  • et hav af risifrutti
  • et mindre hav af yoghurt
  • en sø af vanilliebudding =p~
  • et eller andet sted omkring 96 sodavandsis (8 pakker af 12 stk).
    Disse er GULD værd!
  • Kombinationen af ovenstående piller og mad giver en en meget hård mave :(

ca. 11 dage efter hele forløbet er man rigtig rigtig glad.


Relaterede blogindlæg:

  1. Rock- eller flopstar? Så er en travl uge overstået. I onsdags havde Rasmus,...
  2. Hur är läget? Jeps… Så er jeg lige vendt tilbage fra min første...
  3. Halloween i Horisonten Så er vi for klar til at "fejre" halloween. Det...
  4. Fjordens Perle og Sigurds dåbskjole I går stod den på en travl dag for Karen-Marie...
  5. Efterdøningerne… Så er den første uge på arbejdet gået (efter USA-turen)...

147 Responses to “Fjernelse af mandler”

Pages: « 1 2 3 [4] 5 6 7 8 » Show All

61
Jan Olsen wrote a comment on
12. October 2009 21:46:26

Hhmm… Jeg kan faktisk ikke huske, om jeg tabte mig specielt… Måske nogle kilo, men de kom hurtigt på igen, da jeg kunne spise ordentlig mad. Det er ikke noget jeg husker specifikt, men der skal da nok ryge nogle kilo, hvis man lever af vand og yogurt et par uger.

62
sabine (subscribed) wrote a comment on
13. October 2009 11:21:57

Hej Pernille..

Jeg synes du skal gøre det… Min beretning, som du kan læse, er jeg en af de få der fik blødning efter en uge og måtte afsted igen. Men det sker ikke for mange siger de! MEN når du er ovre det, vil du være glad.. Ja jeg tænkte også, undervejs at det der skulle jeg da aldrig have rodet mig ud i, og der gik også ca. 17 dage før jeg var helt ovenpå igen. Pga 2. operation, men havde mange problemer med mandlerne og har faktisk også udskudt den operation fra jeg var de der 16 år indtil jeg var 25.. Det er dumt.Så hellere få det nu.. Du siger du går i skole. og tror umiddelgodt godt du kan klare det efter noget tid selvfølgelig. det er noget andet hvis man har fysisk hårdt arbejde osv. Jeg havde tilgengæld ikke gavn af is. Men spiste meget knust is terninger, lå højt med hovedet om natten. Og ja så piller. Jeg døjede også rigtig meget med kvalme. Men når man er "færdig" og helt ovenpå igen, så tænker man bare tilbage, på af man f.. har været en sej pige, når man kunne klare det.. SKriv endelig hvis du har andre spørgsmål! Knus og tanker Sabine.

63
Tine wrote a comment on
29. October 2009 12:07:23

Jeg fik fjernet mandler mandag den 19.okt. Det er nu 11 dage siden og jeg har stadig ondt i halsen. Jeg synes det har været et langt og hårdt forløb og ved ikke om jeg ville have gjort det, hvis jeg viste hvad man skulle igennem efter. Smerten har ændret sig de sidste dage. På 9. dagen føltes det som om, at jeg havde noget i halsen, mon den var skorperne der var begyndt at falde af ? Begyndte at hoste (ikke ret god kombination til sårene). Har nu ondt på en anden måde. Som om at sårene nu er blotte for skorpe og huden måske lige skal blive normal igen…. Ved det ikke, men det gør i hvert fald stadig ondt – også i ørerne.

Jeg har prøvet af drosle ned på den smertestillende medicin, da jeg blev helt tosset i hovedet af alle de piller. Har fået Tramadol, Voltaren og Pinex. Prøver nu på "kun" at tage 2 Pinex hver 6. time (de gør stadig rigtig ondt at få ned). Det værste har næsten været at jeg har haft behov for smertestillende hver 5. time og kun har måtte få hver 6.-8. time, det har givet visse problemer.

Men jo det går fremad nu, mangler "bare" lige det sidste og jeg håber på, at alt dette her har været med til, at jeg aldrig kommer til at opleve en halsbetændelse igen….

Glæder mig til at kunne spise normal mad igen. Har tabt mig 4 kg på de 11 dage, men har også kun levet af saftevand, sodavandsis og en lille smule fortyndet kartofelmos.

Nå, men ville bare lige skrive, at selvom det nu er 1½ uge siden, at jeg sagde farvel til mine mandler, så har jeg stadig ondt og har ikke været så heldig som nogle andre der har skrevet her. Desværre. Men igen, det er måske noget med alderen… Selvom jeg jo ikke synes at jeg er så gammel… (32) :-)
Men tak for en god beskrivelse – eneste jeg har kunne finde med et uddybende efterforløb.

Hilsen Tine

64
Jan Olsen wrote a comment on
29. October 2009 13:06:13

Hej Tine

Det lyder ikke til, at du har haft det mildeste forløb, men absolut heller ikke det værste.

Du har nok lige et par dage tilbage, før du er helt ovenpå igen, så du må bare fokusere på den positive side af det hele – 4 kg lettere og forhåbentlig ikke mere halsbetændelse :-P

65
HC wrote a comment on
21. November 2009 13:05:02

Hei

Tok mandlene på Torsdag.

Ble meget overrasket over hvor mye legen tok. Er helt skrapt i halsen.

De tok mandlene og polyppene samtidig.

I dag er jeg på min 3dje dag og gruer meg til morgendagen. Med tanke på at din dag 4 var den værste :P

Wish me luck!

66
Jan Olsen wrote a comment on
21. November 2009 23:45:15

Hey HC

Ja, hvis det skal gå som det er gjort for de fleste af os, then you've aint seen nothing yet :-sS

Good luck %%-

67
HC wrote a comment on
22. November 2009 20:55:08

Gikk fint i dag, så nå gruer jeg meg til i morgen :P

Takk

68
Ulla wrote a comment on
10. December 2009 22:09:03

Jeg skrev en kommentar herinde i juni, et par uger efter at jeg havde fået fjernet mine mandler …. dengang var jeg ved at komme mig over smerterne. Operationen og forløbet efter, var en virkelig hård omgang … Nu er der gået over et halvt år og jeg har lige fået konstateret, at en nerve som har forbindelse til smagssanserne på tungen er blevet beskadiget under operationen. Når mandlerne skal fjernes bliver tungen presset ned men en plade eller noget lignende, så lægen kan komme til at tage mandlerne ud. Den plade/det instrument har presset nerven, som ligger et sted under øret tror jeg. Nerven hedder glossopharyngeal nerve på engelsk.

Det sker sjældent under operationer for mandler, men er ikke ukendt. Jeg har så åbenbart været uheldig :-( Lægen kan ikke fortælle mig, om jeg nogensinde får min "rigtige" smagssans igen …. Det er virkelig ubehageligt og har selvfølgelig medført, at jeg ikke har appetit mere …. Det eneste positive man kan sige om det er, at kiloerne rasler af …. Jeg tror ikke, at særlig mange læger oplyser om den risiko der er for beskadigelse af den nerve, inden de opererer …. jeg fik i hvert fald ingen information om det … jeg har heller ikke kunne finde noget særlig om det på nettet på dansk, men på engelsk/amerikansk findes der information om det følge af operationen ….

Jeg ville ønske, at jeg kunne skrue tiden tilbage og så have takket nej til operationen …. for mig har "omkostningerne" i hvert fald været for store … hellere halsbetændelse end en ødelagt smagssans ….

69
Jan Olsen wrote a comment on
11. December 2009 00:12:00

Øv, det lyder godt nok ikke rart :(

Jeg erindrer ikke at have hørt noget som helst omkring dette hos lægen. Der hvor jeg blev mest oplyst omkring bivirkninger, var ved narkoselægen, som jeg havde en samtale med inden operationen.

Med sådan en "omkostning", så forstår jeg godt hvorfor du gerne ville kunne gøre det om. Jeg hælder i hvert fald også mere til halsbetændelse end en ødelagt smagssans.

Tak fordi du kom tilbage og skrev din kommentar omkring dette. Hvis ikke der findes information omkring dette på dansk på nettet, så er det i hvert fald nu muligt at finde frem til det… vis man læser alle kommentarerne igennem :-/ .

70
Ulla wrote a comment on
11. December 2009 14:12:17

Hej Jan

Velbekomme :-) Jeg har i hvert fald ikke kunne finde noget på dansk om denne risiko ved operation…. Jeg prøver at fortrænge det lidt, for ellers overskygger det bare hverdagen, at alting ikke smager mere som det gjorde engang …

Desuden er min tunge "groet forkert fast" i højre side. Det er arvæv efter operationen som har gjort, at min tunge fæstner 1 cm. højere oppe i den side…. jeg har trænet bevægeligheden op i den, så jeg har ikke mén af det mere …

og sidst men ikke mindst, så har jeg stadig en underlig fornemmelse i halsen, når jeg synker mad… sådan ligesom, at maden er grov eller meget hård at synke… men det er til at overkomme …

For mig er den ødelagte smagssans den værste bivirkning ….

71
Mille (subscribed) wrote a comment on
11. December 2009 19:33:42

Hej Ulla

Jeg er da ked af at hører hvis du helt eller næsten har mistet din smagssans.. Jeg fik afvide min tunge og smagssans godt kunne blive lidt mærkelig, men at det burde fortage sig.. Jeg var selv ca. 3 måneder om at få min tilbage igen, dog har jeg også mistet lidt af min/ændret den, da nogen af de ting jeg var næsten afhænging af, nu smager virkelig dårligt. Det er ikke sjovt, men jeg har lært at leve med det. Jeg har ikek haft halsbetændelse en eneste gang siden (1år siden) så for mig er det bedre end halsbetændelse.. Derudover er jeg altid småøm bagest ved højre side af tungen hvor min største madle sad og som jeg havde mest ondt ved efter operationen. Jeg kan bevæge min tunge normalt, men kan godt mærke der er stort arvæv på siden af tungen.. Jeg tænker ikke længere over det i hverdagen, men da jeg fx. havde influenza for 3 uger siden, kunne jeg tydeligt mærke det, det var somom jeg var blevet opereret på ny de dage det gør mest ondt.. Men så længe jeg er frisk er der intet problem og der fortryder jeg intet..

Men kan de intet gøre ved problemet??

72
Sofie wrote a comment on
15. December 2009 17:51:14

Heej alle sammen :)
Sidste mandag, altså den 7.12.09 fik jeg fjernet mine mandler, og sikke en smerte helvede det har været! :(

Jeg fik afvide på sygehuset, at det ville komme til at gøre forfærdeligt ondt, når skorperne skal af? Hvad er jeres erfaring med det? :O

Må indrømme at jeg er lidt nervøs for hvor ondt det vil gøre, da jeg for første gang siden operationen ikke har haft speciel ondt i dag :)

73
sabine (subscribed) wrote a comment on
15. December 2009 21:55:40

Hej Sofie..

skorperne falder af efter 7 dage. Så tror ikke du skal være nervøs nu. ved mig var det præcis på 7. døgn at mine faldt af.. endte så med en operation mere fordi der kom blødning da de faldt af. MEN det sker for få.. og nu er der gået 8 dage. så tror ikke du har bemærket at de er faldet af, da det nok er sket… :)

Knus Sabine

74
Sofie wrote a comment on
15. December 2009 23:21:13

Hej Sabine

Tak for svaret :)
Tror bare ikke de er faldet af :-/ , er det ikke de hvide belægninger der skal af? For de er der i hvertfald stadig :)

Sofie :)

75
Mille (subscribed) wrote a comment on
16. December 2009 09:17:11

Skorperne plejer at falde af efter 4-7 dage.. self. kan det tage lidt længere for nogen men generelt plejer det at være dag 3-5 der er værst med smerter.. Så tvivler på du får mere ondt igen.. Har du haft ondt i ørene? For det plejer man at få i den tid hvor skorperne falder af og huden er meget følsom..

76
sabine (subscribed) wrote a comment on
16. December 2009 15:05:36

Hej sofie… De hvide belægninger mener jeg godt kan være der længere… :) Så tror, de er faldet af… :)

77
Sofie wrote a comment on
16. December 2009 21:37:13

Hej Mille

Du kan tro jeg har haft ondt i ørene! Og har det stadig når jeg spiser og drikker..

Okay Sabine, det håber jeg de er :)

78
Beate wrote a comment on
5. January 2010 20:23:10

Hej. Tænkte jeg da også ville bidrage med min historie.

Jeg fik fjernet mandler den 20 oktober 2009. De startede med at stikke mig syv gange, 3 i den ene hånd, to i den anden og som bonus også barer lige to gange i foden inden de fik lagt det der veneflod. Det er forholdvis ubehageligt at noget så simpelt, som at stikke en nål i folk bare ikke vil lykkes, når man ligger der og skal skæres i halsen.

Nå ja. Derfra var jeg jo sådan set væk, men jeg skal love for at jeg vågnede brat op igen.

Det var min første gang i fuld narkose, så da jeg slog øjnene op, anede jeg ikke hvor jeg var og jeg kunne ikke få luft.

Så jeg gik da bare i total panik og jeg skal hilse at sige at når halsen er fyldt med blod og næsen er fyldt med snot, så er det sgu ikke nemmere at få luft.

Jeg sad så og gispede efter vejret på opvågningen, ret op og ned i sengen. Det hjalp med isvand, men den flinke sygeplejeske stillede det bag mig, så jeg ikke kunne nå og jeg kunne ikke råbe hende op.

Hun var nu mægtig sød, men havde vist oplevet noget spændende i weekenden eller noget, som optog både hende og hendes kollega.

Nå ja jeg blev kørt op på afdelingen, hvor jeg fik kraftig panikangst hver gang jeg så en sygeplejeske. Det er ellers ikke noget der ligger til mig, men godt omtåget af narkosen, så havde jeg udset mig fjenden. Lalailalai.

Hver gang de nærmede sig, rystede jeg på hovedet og gemte mig under dynen, så der var ikke noget is eller yoghurt. Meget flot Beate, meget flot og aldersvarende. Jeg er 27.

Nå men min kæreste kom og han tog sig af hele stuen. Jeg fik en yoghurt og den fejlplacerede kræftpatient med den nyslåede dødsdom fik en sandwich istedet for varmemaden, som ikke lige faldt i smag.

Det var nu ellers en hyggelig ældre dame og det var et par hyggelige timer, indtil jeg blev sparket ud.

Ja altså jeg skriver sparket, for jeg spurgte hvornår jeg kunne komme hjem. Svaret var at lægen var optaget på skadestuen, så det blev når han kom forbi.

Det gjorde han og tre min efter var jeg ude af døren……uden noget smerrtestillende. Jeg kan ikke tåle ibuprofen, så de lovede mig nogle diclon, men måske jeg stak af for hurtigt…. Jeg skulle bare væk.

Nu er det snart tre måneder siden operationen og alt er næsten godt igen. Det afsindige smertehelvede i 14 dage glemmer jeg aldrig. Jeg fik kun panodil og set i bakspejlet var det slet ikke nok, men jeg kunne ikke overskue noget som helst.

Jeg spiste ikke i 14 dage og fik næsten ingen væske og af de syv kilo jeg tabte, har jeg kun fundet de to igen.

Jeg er glad for jeg fik det gjort, for har ikke problemer med vejrtrækningen mere.

Jeg har stadig svært ved at spise tørre ting, mens alt med sovs og dressing og andet flydende gonggong glider nemt ned.

Jeg kan mærke arvævet, når jeg gaber, men ellers ikke. Den sidste måned har jeg haft en sød smag i munden, men er ikke sikker på det hænger sammen med operationen. Vi ser hvad der sker.

Alt i alt så tror jeg nu nok at jeg vil tilslutte mig den forsamling, der siger at det er noget af det værste, jeg har prøvet.

Men men til alle jer derude, som bekymret venter på operationen. Ro på. Bare sørg for at have nogen hos dig, der kan hente lidt is og nogen piller og give dig et kram, når det gør aller mest ondt. Så er den lille sag hurtig glemt.

OG det er ikke engang løgn. (-:

79
Kathrine Rauff wrote a comment on
8. January 2010 11:36:23

Hejsa

Vi søger vi en mand/kvinde i alderen 20-50 der har mistet sin lugtesans/smagssans og som bor i københavns omegn.

Vi er 4 studerende der arbejder på et projekt om forandringen der sker i et menneske når de mister en af deres 5 sanser.

Projektet skal resultere i et 3 minutters TV-indslag, der bliver filmet og klippet af os studerende.

Hvis du har lyst til at være en del af vores projekt og give os et indblik i livet uden lugtesans, vil vi meget gerne høre fra dig.

Mange hilsner

Kathrine Rauff Gyngstrup

Tlf: 30744755 :)]

Mail: kathrine@dk4.dk

80
Kathrine wrote a comment on
18. February 2010 16:39:09

Jeg vil da så lige fortælle, hvad jeg har fået ud af at få fjernet mine mandler.

Jeg fik mine mandler fjernet i August (22 år) hold kæft et smertehelvede, men jeg har været så glad for det, fordi jeg ingen problemer har haft med min hals – lige indtil for halvanden måned siden :(( Siden starten af januar har jeg kæmpet med én til to gange om ugen af have problemer i én til fem dage med at jeg får belægninger i halsen, jeg får smerter (der variere i mellem at være så slemme, at jeg må tage smertestillende og smerter, som ikke er særlig slemme), en fornemmelse af at jeg har en klump halsen, en kløende og irriteret fornemmelse i halsen, smerter når jeg synker og ømhed på halsen.

Netop i dag har jeg så været ved øre-, næse- og halslægen, som fortalte mig at det desværre skete for ca. én procent af dem, der har fået fjernet deres mandler. Det er en kronisk irritationstilstand, som man intet kan gøre ved, og som jeg kan glæde mig over at leve med resten af mit liv :((

Så når jeg sidder her i dag, fortryder jeg inderligt, at jeg har fået fjernet mine mandler, og jeg vil ønske der var nogen, der havde fortalt mig om den risiko.

Pages: « 1 2 3 [4] 5 6 7 8 » Show All