Fjernelse af mandler

on 12. November 2006 16:28:51

Så er tiden kommet hvor jeg har erklæret mig selv for rask. Det har været en meget smertefuld omgang og selvom jeg var blevet advaret omkring hele forløbet, så havde jeg aldrig regnet med at det ville være slemt.

Jeg har valgt at beskrive forløbet forholdsvis detaljeret, da jeg selv inden operationen havde forsøgt at finde beskrivelser/erfaringer med fjernelse af mandler, men uden det store held. Det var mest bare kommentarer som "jeg ville ikke gøre det om igen", "det gør 10 gange mere ondt end en slem halsbetændelse", "jeg var frisk efter en uges tid" og så videre. Altså mest kommentarer og ikke nogen deciderede beskrivelse af hvad man kan forvente de forskellige dage.

Jeg har også taget nogle "lækre" billeder, som jeg vil kopiere ind i teksten for den gældende dag. Dog vil jeg lade billederne være MEGET små, så man ikke kan se detaljerne da det kan se liiidt ulækkert ud. Man kan stadig klikke på billedet og så se det i stort format.

Anyways… Here goes…

Onsdag d. 1. november kl. 8:30

Karen-Marie havde kørt mig ind på Riget denne meget stormfulde morgen. Jeg skulle under kniven kl. 9, men først kl. 10:30 blev jeg kørt ind på operationsstuen. Sygeplejerskene var meget venlige og forklarede hele tiden hvad de gjorde (da de gjorde klar til narkosen), samt talte meget beroeligende til mig. Det er anden gang jeg får fuld narkose og det var lige så sjovt som første gang. Der går kun et par sekunder fra man mærker væsken bevæge sig fra hånden op gennem armen og frem til skulderen, hvorefter man falder i søvn.

På et eller andet tidspunkt vågnede jeg op ved at en alarm beepede, hvorefter en sygeplejerske kom over til mig, slog alarmen fra og sagde at jeg skulle huske at trække vejret. Jeg var meget groggy, men kan tydeligt huske at jeg da nok mente jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at trække vejret. Jeg synes ikke der var noget i vejen udover at jeg var træt og ikke rigtig hvad der skete. Jeg lå på opvågningsstuen hvor der var 4-6 sygeplejerske der fór rundt mellem de senge hvori der lå patienter. Der gik ikke lang tid for en alarm lød igen, dog var det ikke min denne gang.

Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at ligge mærke til smerterne jeg havde efter operationen. Det gjorde kodylt nas og jeg kunne ikke rigtig synke. Det resulterede i, at jeg fik et skud morfin, hvorefter jeg egentlig bare lå og sumpede. Jeg ved ikke rigtig hvor lang tid jeg lå på selve opvågningsstuen, men jeg ved at jeg lå og døsede hen hele tiden og hver gang jeg faldt i søvn, så gik min alarm igang. Var der nogen der sagde tortur af krigsfanger som ikke må falde i søvn? @-)

Da jeg havde det lidt bedre blev jeg kørt ind på besøgsstuen. En pige som var blevet opereret lige inden mig (kl. 10) og hendes mor var de eneste andre i stuen. Hun sad allerede op i hendes seng og talte med moderen, så jeg tænkte, at om en time ville jeg være lige så frisk som hende.

Sygeplejersken herinde gav mig to kopper saftevand med små isterninger og jeg skulle faktisk drikke disse kopper inden hun ville udskrive mig. Problemet er bare, at det gjorde mega nas når jeg drak :( Køleskabet og fryseren var fyldt op med milkshake, saftevand og sodavandsis, som vi bare kunne tage af. Det var stort set kun sodavandsisene jeg gik ombord i, da de var det eneste jeg kunne få ned.

Ved 15-tiden kom Karen-Marie ind til mig, men jeg følte ikke rigtig jeg var klar til at tage afsted på dette tidspunkt. Jeg var stadig lidt groggy og havde selvfølgelig meget ondt. Desuden skulle jeg først drikke det saftevand samt på toilet for at tisse. Det var nogle af kravene for at jeg måtte tage afsted. Derudover skulle der være en voksen som ved mig det næste døgn.

Jeg havde også fået at vide, at det er meget normalt, at man kaster op efter sådan en operation, da man i løbet af selve operationen (som kun tager 15-20 minutter) sluger en masse blod. Denne opkast havde jeg også stadig til gode, men det viste sig at den kom, da vi var på vej hjem i bilen. Jeg havde dog fået en pose med til det, så det var ikke det store problem.

Vi var hjeme ved 17:30-tiden og jeg kan stort set kun huske at jeg gik direkte i seng og sov i noget tid. Jeg havde konstant smerter, værst når jeg sank, men også når jeg bare lå og kiggede. Dette til trods for at jeg havde fået tvunget nogle piller ned.

Torsdag d. 2. november

Ved ca. 2-tiden vågnede jeg pga. smerter. Jeg tog endnu en dosis piller, nogle sodavandsis og satte mig ind i stuen og så fjernsyn. Jeg sender mange positive tanker til Discovery Channel for at sende relativt gode udsendelse på alle tidspunkter af døgnet.

Da pillerne var begyndt at virke (der går ½ til 1 time før de slår igennem), kunne jeg så småt falde til ro og døssede hen til udsendelserne. Ved 5-tiden vågnede jeg og listede ind i sengen.

Allerede ved 8-tiden vågnede jeg igen og blev nødt til at tage flere piller.

Til trods for at jeg hele tiden havde ondt i halsen, så kunne jeg allerede her mærke, at det var betydelig bedre end dagen inden.

Det meste af dagen gik med en kombination af at spise piller og sodavandsis samt ligge i sengen og sove eller se et hav af TV-serier.

Fredag d. 3. november

Igen vågnede jeg mærkeligt nok ved 2-tiden og jeg gentog proceduren fra om torsdagen. Hele torsdag og fredag lignede hinanden og smerterne var igen mindre.

Jeg vil lige gøre det klart – når jeg skriver at smerterne var mindre, så var det stadig så voldsomme smerter som jeg aldrig før har oplevet. Når det var tid til at tage piller, så havde jeg så ondt i munden, at jeg knapt kunne åbne munden. Selv når pillerne virkede så gjorde det ondt og når jeg sank gjorde det sindsygt ondt. For at få pillerne ned, så skulle der selvfølgelig også vand til og alt hvad der kom ned forbi sårene hvor mandlerne sad gjorde sindsygt ondt – specielt når en temmelig stor Panodil 500mg sad fast i halsen!

Lørdag d. 4. november

Om lørdagen begyndte, det som jeg troede var ved at blive bedre bare at blive endnu slemmere. Smerterne tog til og det var nu så slemt, at jeg nok tog liiidt for mange piller i forhold til hvad jeg skulle – dvs. jeg tog dem lidt oftere end jeg skulle. Fra de ordinerede 3 Diclon Rapid 50mg piller (hvor jeg dog godt måtte tage 4) om dagen var jeg oppe på 6. Derudover 2 styk Panodil 500mg hver gang jeg tog én Diclon Rapid 50mg. Jeg var også begyndt at tage Asytec 10mg (høfeberpille), som hjalp mod den mindre snue jeg havde fået mig. Det er IKKE lykken at nyse, når man har to sårområder på størrelse med valnøder i halsen.

Men som skrevet så var lørdagen faktisk endnu være end torsdagen og fredagen, så denne dag tilbragt jeg mest i sengen. Karen-Marie skulle til 2×30 års fødselsdag om aftenen, så der var jeg alene. Det gjorde dog ikke så meget, da jeg alligevel mest sov eller så fjernsyn. Det var kun rart at jeg overhovedet ikke skulle åbne munden og tale ;)

Søndag d. 5. november

Om søndagen blev det igen endnu værre. Om natten når jeg vågnede, sa jeg med tårer i øjnene og måtte sutte på en sodavandsis for at kunne holde det ud. Om dagen måtte jeg kapitulere og ringe til hospitalet for at finde ud af noget. Det resulterede i, at Karen-Marie måtte en tur på døgnapoteket og hente nogle Kodein DAK 25mg til mig. Det var yderligere 2 piller jeg kunne tage hver 4. time, som ville hjælpe på smerterne.

Det var en sand velsignelse at tage mærke virkningen af 1xDiclon Rapid 50mg, 2xPanodil 500mg og 2xKodein DAK 25mg – 5 smertestillende piller. Jeg kunne seriøst mærke at det summede i kroppen frem for at gøre ondt i halsen. Det var dog kun første gang at jeg havde det så rart, så jeg ved ikke om det kan have været pga. andre faktorer såsom for lidt mad/drikkelse eller lign.

Mandag d. 6. november

Nu begyndte jeg at for alvor at få det bedre. Jeg havde hidtil levet mere eller mindre af sodavandsis og lidt yoghurt, risifrutti eller vanilliebudding ind imellem. Om aftenen skulle vil have tomatsuppe, som jeg dog kun måtte få i en lun/kold tilstand.

Jeg så meget frem til at få lidt andet føde, men var også nervøs for hvordan det ville gå. Faktisk så gik det rigtig godt. Så længe jeg holdte mig til små skefulde, så var der ingen problemer med at få det ned.

Jeg var også begyndt at side lidt foran computeren eller ligge i sengen og arbejde på den bærbare computer. I det hele taget så var dagen mere udholdelig og jeg behøvede ikke at sove så mange gange. Nu havde jeg bare sådan middelondt i halsen, men stadig meget ondt når jeg sank.

Tirsdag d. 7. november

Der skete ikke meget nyt om tirsdagen. Igen gik dagen med film, TV-serier samt lidt arbejde på computeren (i sengen :p ).

Onsdag d. 8. november

Om onsdagen var jeg løbet tør for Diclon-pillerne, så jeg måtte ringe efter nogle nye – denne gang til min egen læge. Heldigvis tog det ikke de sædvanlige 30 minutter for at komme igennem på telefonen.

Herefter var Karen-Marie og jeg ude og handle lidt ind, samt hente pillerne på apoteket. Det var første gang i en uge at jeg var uden for og få lidt frisk luft – det var sgu en hel dejlig fornemmelse.

Vi skulle atter en gang have tomatsuppe til aftensmad og denne gang ville jeg stå for det. Jeg kan jo godt lide at mad smager af noget, så kødebollerne fik godt med Würze (gudernes gave til folk) og peber.

Jeg så ikke om det var pga. den kolde luft eller om jeg bare var blevet for overmodig med krydringen af maden, men jeg skal lige hilse og sige, at min hals brokkede sig resten af aftenen! :(

Torsdag d. 9. november

Om torsdagen synes jeg selv at var min stemme var begyndt at ligne sig selv igen. Jeg kunne også holde ud at tale mere og i det hele taget havde jeg det så "godt", at jeg regnede med at kigge ind på arbejdet om fredagen.

Kodein-pillerne var hørt op, så den stod kun på Diclon og Panodil herfra.

Fredag d. 10. november

Fredag over middag tog jeg så på arbejde for første gang siden tirsdag d. 31. oktober. Det var meget fristende at gå omborde i kaffemaskinen eller køleskabet, men desværre så var jeg ikke helt klar til dette endnu. Jeg var kun på arbejdet et par timer, så tog jeg hjemad igen – ikke fordi at jeg ikke kunne holde det ud, men af en eller anden grund så virkede det som om, at der allerede var dømt weekend fra middagstid.

Om aftenen var det tid til en stor udfordring – vi skulle have pizza :D Jeg var dog blevet klogere efter onsdagens krydrede mad, så jeg nøjes med at bestille en almindelig kedelig pizza med kun skinke og champignon. Det gik fint med at få den ned, så længe jeg huskede at tygge rigeligt på stykkerne. Det er stadig ikke helet de steder hvor mine mandler sad, så det gør stadig lidt ondt at synke og jeg er absolut ikke glad for skarpe eller hårde kanter.

Lørdag d. 11. november

Lørdagen gik med hygge sammen med Karen-Marie. Vi var ude og handle ind, lavede mad sammen og så film sammen om aftenen. Jeg er på stærk nedtrapning på pillerne, dels pga. den aftagende smerte og dels pga. at jeg snart ikke har flere Diclon.

Jeg vil sige, at lørdagen var den første dag, hvor jeg fungerede "normal" siden operationen. Jeg passede stadig på hvad jeg spiste og i det hele taget så spiste jeg stadig ikke så meget "normal" føde, men halsen føltes på dette tidspunkt blot som en-gang-ondt-i-halsen.

Søndag d. 12. november

I skrivende stund (15:53) har jeg endnu ikke taget den sidste Diclon jeg har. Sidst jeg tog en dosis piller var ved midnat og i morgen tager jeg helt sikkert på arbjde. Lige som i går, så føles halsen bare som en-gang-ondt-i-halsen, men sårende er stadig ikke helet. Jeg vil tro der går endnu et par dage før jeg er 100% på toppen og igen kan begynde at drikke lidt kaffe.

Observationer

Jeg har været sygemeldt fra arbejdet i 8 dage.
3-5 dage efter operationen er klart de værste
Jeg har mere eller mindre levet af:

  • 81 x Panodil 500mg
  • 30 x Kodein DAK 25mg
  • 40 x Diclon Rapid 50mg
  • 8 x Asytec 10mg
  • et hav af risifrutti
  • et mindre hav af yoghurt
  • en sø af vanilliebudding =p~
  • et eller andet sted omkring 96 sodavandsis (8 pakker af 12 stk).
    Disse er GULD værd!
  • Kombinationen af ovenstående piller og mad giver en en meget hård mave :(

ca. 11 dage efter hele forløbet er man rigtig rigtig glad.


Relaterede blogindlæg:

  1. Rock- eller flopstar? Så er en travl uge overstået. I onsdags havde Rasmus,...
  2. Hur är läget? Jeps… Så er jeg lige vendt tilbage fra min første...
  3. Halloween i Horisonten Så er vi for klar til at "fejre" halloween. Det...
  4. Fjordens Perle og Sigurds dåbskjole I går stod den på en travl dag for Karen-Marie...
  5. Efterdøningerne… Så er den første uge på arbejdet gået (efter USA-turen)...

147 Responses to “Fjernelse af mandler”

Pages: [1] 2 3 4 5 6 7 8 » Show All

1
Caspar Jensen (subscribed) wrote a comment on
12. November 2006 19:28:57

Wow, lyder godt nok som en slem omgang… Man skulle nok have investeret i medicinalaktier inden du røg ind for at få fjernet mandlerne ;) Men du har i hvert fald sørget for en god beskrivelse folk kan finde på nettet, så folk ved hvad de går ind til :)

2
Jan Olsen wrote a comment on
13. November 2006 10:07:11

Det ville nok være flere penge at hente på aktierne for sodavandsisene… :p

3
Kim Larsen (subscribed) wrote a comment on
14. November 2006 13:29:24

Junkie !!!

4
Jan Olsen wrote a comment on
14. November 2006 14:43:13

Hmmm… Du får det til at lyde som noget negativt? :-?

5
katja (subscribed) wrote a comment on
8. March 2007 20:10:47

puha!!! jeg har lige læst det hele igennem jeg må nok sige at jeg er nervøs for at få fjernet mine mandler nu men nu ved jeg hvordan det bliver!

6
Jan Olsen wrote a comment on
10. March 2007 16:32:27

Jeg skal være ærlig og sige, at det var virkelig ikke nogen dans på roser :-s . Det gør ondt og hvis ikke det var for sodavandsisene, så havde det været endnu mere uudholdeligt. Smertestillende piller og sodavandsis bliver helt klar dine venner ;)

Held og lykke med det…

7
En anden Jan (subscribed) wrote a comment on
11. March 2007 19:52:58

Tusind tak for beskrivelsen.. Jeg mødte selv hos vagtlægen i går morges (lørdag) med en slem halsbetændelse – den viste sig at være med byld i halsen – så pludselig gik det stærkt med at få dem ud. De blev fjernet for ca 5 timer siden – og nu sidder jeg så på hospitalet og googler på mobilen for at se hvad jeg har i Vente. Din beskrivelse er klart den mest brugbare hidtil :-)

8
Jan Olsen wrote a comment on
11. March 2007 21:15:20

Det var så lidt :)

Jeg synes det er meget imponerende, at du er frisk allerede 5 timer efter operationen. Som jeg husker det, så var jeg hverken i stand til det ene eller det andet resten af dagen og gik direkte i seng totalt doped af piller :D

9
Sandra (subscribed) wrote a comment on
12. March 2007 10:50:43

Jeg har fået mine fjernet for 5 dage siden, det gør voldsomt ondt, og det er bare rart at læse at andre har haft det på samme måde! TAK.

10
Jan Olsen wrote a comment on
12. March 2007 11:11:41

Nu kender jeg jo ikke jeres aldre, men jeg har kun hørt, at som voksen (ældre) så gør det sindsygt nas… Et barn der får fjernet mandler, kan være på benene igen i løbet af en dag eller to.

Så ja, jeg tror skam heller ikke det er unormalt at det gør sindsygt ondt…

Forhåbentlig sparer det en for mange fremtidige halsbetændelser ;)

11
Sandra (subscribed) wrote a comment on
13. March 2007 10:52:42

heh ja men jeg har fået mine fjernet pga af størrelsen alene, de er abnormalt store, eller var, har kun haft halsbetændelse en gang før, så hvis jeg havde vidst smerte niveauet bagefter, havde jeg helt sikkert ikke fået dem fjernet!

12
Jan Olsen wrote a comment on
13. March 2007 11:30:52

Jeg kan godt forestille mig den slemme overraskelse smerten så har haft, specielt hvis mandlerne blot var store og som sådan ikke gjorde ondt.

For mit vedkommende, så gjorde mandlerne som sådan heller ikke ondt… i hvert fald ikke på det tidspunkt jeg fik dem fjernet .

13
Stine (subscribed) wrote a comment on
25. April 2007 00:10:14

Dejligt med din fine beskrivelse – og de skønne billeder… Har kigget mig selv ned i halsen og det ser bare såååå klamt ud…

Bare dejligt at læse. Det er som om det lindrer at man ikke er den enste i verden med rocker ondt i halsen :-)

Jeg fik fjernet mine for 5 dage siden (torsdag), og jeg tror måske at jeg er sluppet lidt lettere. Har spist næsten normalt siden lørdag, og var allerede uden for søndag.

Men lever dog også af smertestillende – hver 4 time!!!

Men det gør sku ondt… Men det værste er næsten end ånde syntes jeg… Havde du det ikke sådan..?

Hvordan var det for dig, da skårperne begyndte at falde af… Det er nemlig som om at jeg har fået et lille hul i den venstre side og det gør lidt ekstra ondt – dog uden at bløde….?

Men tak for historien….

:-) Stine

14
Jan Olsen wrote a comment on
25. April 2007 00:19:22

Skønne billeder?!? :-?

Jeg var i hvert fald på ingen måde klar til at være uden for dagen efter, så det kan måske lyde som om du er sluppet lidt heldigere. Men så igen… Det lyder som om du også er "afhængig" af pillerne for at kunne komme igennem dagen.

Ånden er absolut ikke noget at råbe hurra for i perioden med sår i halsen. Heldigvis så ændre det sig betydeligt når det er helet. Det manglede da også bare :)

Det gjorde rigtig nas, da skårperne begyndte at falde af og det var ikke en rar fornemmelse, at der sad et-eller-andet i halsen hver gang man sank. Jeg spiste nogle flütes (kun indmaden) på et tidspunkt, for ligesom at synke og håbe på, at det røg lidt sår med ned. Det var ok effektivt, men kunne også gøre ondt hvis jeg sank alt for hårdt.

Du går i hvert fald en bedre tid i møde, det tør jeg godt at garantere dig :)

15
Stine (subscribed) wrote a comment on
25. April 2007 00:27:46

Det lyder godt – Det er jeg glad for at høre :-)

Glæder mig til at være på toppen igen….

16
kate (subscribed) wrote a comment on
8. September 2007 22:47:42

hej , det lyder godt nok slemt , men jeg skal ha fjernet mine her den 9 okt i år og vil høre om du overhovdet kunne mærke de havde noget i halsen på dig eller noget , for er virkelig bange jeg er 15 år . og ved ikke rigtig ,

17
Jan Olsen wrote a comment on
9. September 2007 12:54:14

Hej Kate

Du kommer inder fuld bedøvelse (det gjorde jeg i hvert fald), så du mærker intet under selve operationen og det tager vist kun 10-15 minutter. Dog går der nok lidt længere tid inden du vågner igen.

På dette tidspunkt vil du kunne mærke smerten og vil muligvis få lidt morfin igennem det drop du har i hånden. Alt dette var for mig noget difust og jeg anede ikke rigtig hvad der foregik. Der lå andre rundt omkring, som også var blevet opereret for et eller andet og der rendte hele tiden nogle sygeplejerske rundt og kiggede til folk.

Jeg havde mest af alt lyst til at sove, men hver gang jeg faldt hen, så gik en eller anden alarm igang, fordi jeg ikke trak vejret ordentlig eller sådan noget. Der gik i hvert fald noget tid før jeg var ved mig selv og kunne tænke klart, til trods for smerten der på det tidspunkt er blevet helt tydelig.

… men efter ca. 11 dage har du det godt igen :p. Muligvis inden pga. aldersforskellen. Det gør jo efter sigende mere ondt at få fjernet mandlerne jo ældre du bliver.

18
Sissel (subscribed) wrote a comment on
6. November 2007 01:27:57

Hejsa Jan.

Mange tak for din fine beskrivelse. Virkelig god læsning, er lidt mere parat nu synes jeg.

Jeg har selv en operation i vente- JEG ER VED AT SKIDE EN SNEMAND! Men tænker bage på forude: ALDRIG MERE HALSBETÆNDELSE.

Jeg bor i Spanien så håber de tager sig godt af mig hernede.

Men hvordan har du det så her efter 1 års tid?

Har du nogel menen?? Sygedag osv.

Venlig hilsen

Sissel

19
Jan Olsen wrote a comment on
6. November 2007 21:33:23

Hej Sissel

Der er ingen forskel på min hals i dag og som den var da smerten i sin tid var gået helt væk… heller ingen mén eller ekstra sygedage… og intet der har mindet om halsbetændelse :D

Selve "operationen" er blot et mindre indgreb, hvor mandlerne bliver skåret/skrabet væk. Det tager ikke meget mere end 10-15 minutter. Desværre så vokser ens mandler med alderen og jo større mandlerne er, jo større sår efterlader de og jo længere tid tager det at hele :( Jeg er dog ganske sikker på, at det ikke er noget problem i Spanien ;)

Held og lykke med det og HUSK at have nogle sodavandsis i fryseren ;)

20
Heidi (subscribed) wrote a comment on
15. November 2007 18:46:38

Hejsa..

Jeg fik fjernet mine mandler i mandags (3 dage siden)Jeg var heldigvis frisk lige fra narkose lægen vækkede mig inde på operationsbordet. Men den sygeplejerske der vimsede rundt om mig, blev ved med at sige, om ikke jeg lige ville lukke øjnene lidt.. Øh nej tak, jeg er ikke træt, har lige sovet i tre kvarter(-så lang tid tog min operation)Det første jeg tænkte på var bare: mad.. Men nå nej, der var jo kun youghurt, koldskål eller is..

Mit værste problem ved det her, er at jeg simpelthen bare er så sulten, og har været det siden jeg blev vækket efter operationen, men ALT smager bare fuldstændig frygteligt i min mund.. Sådan en rigtig grim metal smag.. Jeg kan simpelthen ikke få maden ned når det smager så frygteligt.. Havde du også sådan en grim smag?? -og hvor længe varede det? Jeg har ikke rigtigt haft gener af smerterne, og har ikke svært ved at få noget gennem halsen.. Så ville hellere have de smerter her i en måned ekstra, hvis bare den smag ville gå væk, så jeg ku spise alt det BLØDE mad jeg kunne finde…

Pages: [1] 2 3 4 5 6 7 8 » Show All