Nu har jeg i længere tid haft "feberen"… Den har virkelig været slem… I torsdags kunne jeg simpelthen ikke klare det mere, så jeg bukkede under og hentede medicinen – en Xbox360 :d.
Tilslutningen af konsollen gik uden problemer. Det er faktisk temmelig umuligt overhovedet at lavet noget forkert her.
Eftersom der fulgte et HD-kabel (High Definition) med, så blev jeg selvfølgelig nød til lige, at se kvaliteten på LCD-skærmen. Det var meget imponerende og flot, men desværre kan jeg ikke udnytte surround sound i soveværelset
Konsollen er nu sat til Plasma-TV'et i stuen, som desværre ikke har samme digitale indgange som LCD-skærmen. Dette er virkelig et minus, da kvaliteten blev drastisk forringet via et SCART-kabel. Så fredag formiddag var jeg tilbage i butikken og købe et VGA-kabel (som fjernsynet heldigvis understøtter). Dette gjorde underværker! Konsollen/skærmen kan med dette kabel klare både 1280×1024 og 1360×768 – jeg har endnu ikke fundet ud af hvad der er bedst
I stuen kan jeg også udnytte surround sound
Man kan også indstallere et lille program på sin computer, hvorefter man kan se sine billeder og afspille sin musik på Xbox'en. Dette kræver at konsollen er tilsluttet ens hjemmenetværk, enten direkte eller via en trådløs adaptor. Det er herefter muligt at afspille musik både mens man ser slideshows af ens egne billeder eller mens man spiller et spil.
Jeg må indrømme at selve konceptet omkring Xbox'en er genial. Opsætningen er supernem og hurtig, netværksmulighederne virker upåklageligt, mulighederne er uendelige, sammenspillet mellem det såkaldte Xbox Live og internet er genial… Jeg gentager – genial ^:)^!
Der er fuldstændig kontrol med hvor langt man er kommet i spillene, hvilket ting man har opdaget, fundet frem til, opnået, osv. Alt sammen kan også ses online og man kan holde styr på hvor langt ens venner er kommet (det kræver dog en konto på Xbox.com).
Indtil videre har jeg kun købt spillet Kameo: Elements of Power, men hold da op :o! Flot grafik, flot lyd/musik, flot gameplay, flot alting >:d< . Jeg ser frem til flere af slagsen, specielt Ninety-Nine Nights, som jeg regner med bliver det næste
Der er ingen tvivl om, at det er en superfed spillekonsol, som virkelig kan gi' den gas. Microsoft har gjort et rigtig godt stykke arbejde her. Jeg har kun ét klagepunkt og det er støjen som konsollen afgiver. Når DVD-drevet kører, dvs. når man spiller spil fra DVD'en, så skal man enten ikke være sart, eller også skrue ekstra op for surround-sound
Relaterede blogindlæg:
- Ny Xbox360 Lige en opdatering til denne sag. Efter have skrevet lidt...
- Tidsfordriv I tiden op til og efter familieforøgelsen har der desværre...
- Bomberman Act:Zero Da jeg i dag var ovre og aflevere den gamle...
- LEGO Star Wars II: The Original Trilogy Efter gårsdagens store skuffelse tog jeg i dag over i...
- Online musik Og jeg som egentlig aldrig havde planer om at skulle...
Tags: hardware,konsol,spil
Categories: blog
2 Comments »





















2 Responses to “Xbox360”
3. July 2006 11:22:22
[...] Selv om "feberen" har lagt sig, så skal den jo også holdes nede . [...]
18. July 2006 10:05:28
[...] Denne gang var det dog ikke mig! Christel og Kim har været så flinke, at give en aaaaaaaaalt for stor gave som tak for hjælpen til deres bryllup. Jeg fik både en controller (joystick) til og et nyt spil til Xbox'en: [...]
Care to comment?
Subscribe to comments?