Så er weekenden snart ovre
For at følge op på fredagens begivenheder, så vil jeg lige give et par karakter for både filmen og middagen.
Som tidligere nævnt, så var vi inde i Metropol (det gamle Paladium) og se Dommeren. Filmen lød egentlig meget spændende, men hold da k*ft hvor var det en kedelig film! Den var fuld af fejl, øjeblikke hvor der ikke blev talt som tydeligt bar præg af dårlig klipning og generelt så var den bare tam. Det absolut eneste positive i filmen var en replik hen imod slutningen: "Hvis du står i lort til halsen, så lad være med at hænge med hovedet".
Med andre ord: En film som absolut godt kan ses hjemme i stuen… hvis man keder sig en aften.
| Personlig karakter: | |
Derefter er der besøget på Reef N'Beef. Efter lidt bøvl omkring bordbestillingen, så var det trods alt lykkedes os at få et bord kl. 20:30. Vi var jo begge spændte på at prøve maden herfra.
Til forret fik Karen-Marie wagyu bøf i tynde skiver og lynstegt I en salat med parmesan og bush tomato pesto (Branded Wagyu). Jeg fik en let krydret suppe med krokodille, kongerejer, wonton og en omelet af strudseæg (The Poachers Chowder).
Til hovedretten fik Karen-Marie oksemørbrad paneret med peber og serveret med en sauce baseret på Wild Tasmanian Mountain peber (Tasmanian Devil) og jeg fik wagyu bøf med Bush Tucker wild herbes smør serveret med Carpet Potato (reven kartoffel stegt på pande) og sauterede grøntsager (Australian Certified Wagyu Beef).
Det hele smagte simpelthen perfekt. Det var ikke overdrevet store portioner vi fik, men alligevel blev vi mætte ooog måske også liiiiidt fulde
. Det er absolut en restaurant vi begge kan anbefale til en god aften.
| Indretning: | :Y) :Y) |
| Betjening: | :Y) :Y) |
| Maden: | :Y) :Y) |
Relaterede blogindlæg:
- Reef N' Beef og Icebar I anledningen af Karen-Maries fødselsdag i dag, så havde Christel...
- King Kong I går var Kim og jeg inde og se "King...
- Fødselsdag :) Igår var dagen hvor Karen-Marie følte, at hun ville fejre...
- Gasolin' Der var udsigter til en stille og rolig aften i...
- Rocky Balboa Efter at have været i træningslejr i en lille uges...
Tags: film,restaurant
Categories: blog
1 Comment »





















One Response to “Dommeren og Reef N'Beef”
17. June 2007 17:50:11
[...] hjem og gjorde os klar til, at vi skulle ind på Reef N' Beef. Det havde været en kanonsucces sidst vi var derinde, så vi var ikke i tvivl om, at det ville blive godt denne gang [...]
Care to comment?
Subscribe to comments?